Jo flere vi er, jo mere kan vi udrette
Gigtforeningen kæmper for at skabe bedre vilkår for mennesker med gigt.
Gigtforeningen kæmper for at skabe bedre vilkår for mennesker med gigt.
Måske kan det at trække vejret rigtigt blive en del af fremtidens gigtbehandling. På Aalborg Universitetshospital har en gruppe medicinstuderende under ledelse af overlæge Salome Kristensen gennemført et forsøg, der viste, at åndedrættet kan påvirke hjernenerven, vagusnerven, som spiller en rolle for betændelsestilstande og dermed gigtsygdomme.
Foto: Simon Jeppesen. De fire medicinstuderende, som i dag alle er færdige som læger, er fra venstre Stine Søgaard Andersen, Mette Kjeldsgaard Jensen, Sally Søgaard Andersen og Caroline Hundborg Liboriussen. Til højre sidder overlæge og leder af projektet Salome Kristensen.
Kvinden på stolen lukker øjnene og trækker vejret dybt ind, det tager hende fire sekunder. Hun ånder ud, det tager hende seks sekunder. I alt seks åndedrag i minuttet i 30 minutter. Imens sender tre elektroder på hendes brystkasse målinger til en computer. Målingerne viser, at kvindens langsomme åndedræt sænker hendes puls og ’toner’ vagusnerven, det vil sige stimulerer den til større aktivitet.
Kvinden deltager i et forsøg på Aalborg Universitetshospital, hvor fire medicinstuderende under kyndig vejledning af overlæge på reumatologisk afdeling, Salome Kristensen, har stået for projektet, der skal undersøge åndedrættets virkning på inflammation i kroppen.
"At påvirke almentilstanden ved at trække vejret på bestemte måder er en vigtig del af både yoga og meditation. Men i lægeverdenen har den slags måske været betragtet som en smule ’hokuspokus’," fortæller Salome Kristensen, der i 10 år har arbejdet med en lang række kliniske forsøg inden for reumatologien.
Men hvorfor er vagusnerven så interessant? Det er den, fordi den er en af de 12 kranienerver og helt central for styring af hjerte, fordøjelse, hvile – og ikke mindst immunsystemet.
"Vi har længe vidst, at når man stimulerer nervus vagus, bliver hjertet – og dermed hjerterytmen – mere rolig. Man har så fundet ud af, at vagusnerven også har indflydelse på immunsystemet og måske derved kan have en betændelsesdæmpende funktion. Så man regner med, at jo mere aktiv vagusnerven er, jo mere balance har du i dit immunsystem – og dermed mindre inflammation og gigtaktivitet," forklarer Salome Kristensen.
Hollandske studier har vist, at hvis man hos gigtpatienter stimulerer nerven elektrisk via en indopereret elektrode, har det en dæmpende virkning på gigten. Spørgsmålet var derfor, om nerven kan påvirkes uden brug af en indopereret elektrode. Og ja, det kan den, konkluderer forsøget i Aalborg.
"Vores resultater peger på, at både vejrtrækningsøvelserne og den elektriske stimulation øgede vagusnervens aktivitet hos deltagerne. Og efter en halv time kunne vi stadig måle en effekt," siger Salome Kristensen.
Ifølge overlæge Salome Kristensen kan man sagtens have gavn af at udføre vejrtrækningsøvelserne, selvom effekten på gigt endnu ikke er fastlagt.
"Vores intention er at undersøge det til bunds i løbet af nogle år og komme med endelige konklusioner. Men min egen mor på 63 har gigt, og hun laver nu vejrtrækningsøvelserne efter mine anvisninger og synes, de får hende til at slappe af."
Men selvom resultatet af pilotprojektet er lovende, er det kun et lille skridt på vejen. Forude venter flere forsøg, der skal be- eller afkræfte de foreløbigt positive resultater.
"Nu har vi set, at man kan påvirke nervesystemet ved at trække vejret dybt. Næste skridt er derfor at undersøge, om det også er lig med mindre inflammation i kroppen. Det gør vi ved at bede nogle patienter om at gennemføre vejrtrækningsøvelserne i noget tid, hvorefter vi undersøger, om vi kan måle en effekt på gigtsygdommen. Men inden da er vi nødt til at få afklaret, hvor tit og hvor længe de skal udføre vejrtrækningsøvelserne. Når det er besluttet, håber vi at kunne sætte et studie op, hvor vi måler effekten – altså vurderer, om stimulation af vagusnerven med vejrtrækningsøvelser klinisk har en gigtdæmpende effekt."
Tidsperspektivet tør Salome Kristensen ikke udtale sig om. Men interessen for studiet har været stor. Både fra etablerede forskere og fra patienterne, der efterspørger alternative metoder til at dæmpe deres gigt, fortæller en af de fire medicinstuderende, Caroline Hundborg Liboriussen:
"Vi oplevede en kæmpe efterspørgsel på det her, da vi var ude for at rekruttere forsøgsdeltagere. Mange mennesker er åbne over for alternativer til medicin og vil gerne vide, om der er noget, de selv kan gøre."
En af de andre i forskningsteamet, Mette Jensen, fortæller:
"Det her er meget nyt. Til nu har lægens reaktion på en patients oplevelse af, at åndedrætsøvelser virker, været: Det er fint, hvis det fungerer for dig, men vi læger ved ikke noget om det. Efter vores studie kan man sige: Der er måske noget om snakken."
Salome Kristensen tilføjer: "Vi håber, at vejrtrækningsøvelser kan blive et supplement til den eksisterende behandling for at holde sygdommen stabil, så patienterne bliver mindre trætte og får færre ledsmerter – noget, den gængse behandling ikke fjerner. Og måske kan det resultere i et lavere forbrug af medicin og færre opblusninger."
Læs også 'Vejrtrækningsøvelser mod smerter, bekymring og spændinger'
