At bryde med isolation og ensomhed - svar fra rådgivningen

Her kan du læse de mest hyppige svar om isolation og ensomhed, som Gigtforeningens rådgivning giver, når medlemmer kontakter rådgivningen.

  • Brug mindfulness til at håndtere tanker og følelser om kronisk sygdom

    Mange oplever, at mindfulness kan hjælpe til at leve med de ændrede livsvilkår, som gigten har medført. Forskning har vist, at mindfulness er særligt effektiv til at reducere symptomer på angst, stress, depression, smerte- og sygdomstilstande. At arbejde aktivt med mindfulness kan bidrage til at give en oplevelse af at handle og få øget indflydelse på din situation. Det er en måde, hvorpå du selv kan påvirke den situation du står i, i livet med gigt.

    Læs mere om mindfulness 

  • Opsøg ligesindede og tal med andre om at tackle gigten

    At få stillet en gigtdiagnose kan skabe turbulens i livet og vende op og ned på de forventninger, du har gjort dig til livet. Det er naturligt at gøre sig tanker om, hvad livet er, og hvordan det vil blive i fremtiden.

    Det kan være en hjælp at opsøge ligesindede og tale med andre om de tanker du gør dig, og de udfordringer du oplever at stå i her og nu.

    Lære mere om, hvordan du tilpasser dig livet med gigt 

  • Sørg for løbende at tale med din partner om dine behov

    Der er aldrig noget godt tidspunkt at tage de svære samtaler. For nogle kan det være hjælpsomt at lave et husmøde på et fast tidspunkt en gang om ugen eller måneden alt efter jeres behov. Her kan du tale med din partner om ”hvad har været svært?”, ”hvad er gået godt?” og ”er der noget vi skal blive bedre til?”.

    Det vigtige er at få sat ord på det, der rør sig hos jer, og at turde tale sammen.

    Læs mere om råd til pårørende

  • Undgå at have for høje forventninger til dig selv som forælder

    Som forælder med gigt kan du opleve, at snoren brænder i begge ender, og at der simpelthen ikke er energi nok til at klare hverdagen. Mange har forestillinger om, hvad vi ”burde” kunne som forældre. Det kan for mange være urealistisk at leve op til, når energien og ressourcerne er nedsat på grund af gigten. Det kan være nødvendigt at prioritere, hvor energien bruges, så du gør det, der er vigtigst for dig, først. Det kan også være nødvendigt at ”slække” på din standard til, hvordan ting gøres.

    Du kan melde dig ind i MIG netværket, som er for dig med gigt mellem 35-55 år. Her er der mulighed for at møde andre med børn.

    Du er altid velkommen til at kontakte Gigtforeningens rådgivning.

  • Lyt til dine egne behov

    Høje forventninger til, hvad du skal kunne klare, kan gøre, at du ikke får lyttet til dine egne behov, og dermed ikke får respekteret kroppens grænser.

    Lær at mærke efter med ”stop øvelsen”

    Stop op i løbet af dagen, og mærk det behov, du har lige nu. ”Er jeg træt? Sulten? Har jeg ondt?”. Det er nemt at overhøre kroppens signaler, men når du begynder at lytte til kroppen, kan du overholde dens grænser.

     

  • Accept af sygdommen

    Accept kan være et svært ord for mange med en gigtsygdom. Fra at leve et liv med hobbyer, interesser, arbejde og masser af socialt samvær, kan det være svært at acceptere sine nye begrænsninger. I stedet for at bruge ordet accept kan du skifte ordet ud med andre vendinger, som at du erkender din sygdom eller forholder dig til den. Det vigtige er at finde det udtryk, som virker for dig. 

    Fremfor at fokusere på begrænsninger ved sygdommen er det godt at sætte fokus på, hvad livet indeholder af glæder, muligheder og forhåbninger med sygdommen. 

    Accept, erkendelse eller det at forholde sig til sygdommen, handler derfor om, hvordan du kan leve det liv, der giver mening for dig og din sygdom.

  • Inddragelse af dine pårørende betyder meget

    Mange med gigtsygdomme har levet et liv, hvor de selv har kunne en masse og haft mere energi på kontoen. Det kan være svært at omstille sig til at skulle have mere hjælp og hvile, når sygdommen rammer en. 

    Hvis du begynder at føle dig mere som patient i eget hjem, er det vigtigt at inddrage dine pårørende i en dialog om, hvilken type hjælp du har brug for. Det er ikke sikkert, du skal lægge alle opgaver fra dig. Der kan være enkelte opgaver du stadig kan varetage og som giver en følelse af kompetence. 

    En åben snak om tanker, følelser og behov med en pårørende, kan skabe et fundament for bedre afklaring af, hvordan sygdommen skal takles fremover. Det er gavnligt at huske samværet og italesætte de værdier man har tilfælles, hvor andet end sygdommen bliver dyrket. Fælles interesser og egne interesser er vigtige at huske. 

  • Skriv gerne de ting ned, der går godt

    Hjernen er forunderlig. Den har det med at lægge sin opmærksomhed mod problemer, der ikke er til at løse. Det kan resultere i en negativ spiral af tankemylder, hvor man oplever mere stress, mere uro og flere bekymringer.

    Heldigvis er hjernen også så vidunderlig, at den kan lære at lægge mærke til det, som giver glæde og værdi.

    Hjernen er som en muskel, der skal trænes. Den skal holdes i gang. Gør man dette, kan man blive bedre til at se, hvad livet har at byde på.

    Helt praktisk kan du skrive tre ting ned for dagen, hvor du har oplevet noget godt. Det kan være, du havde en god samtale, ikke oplevede ligeså mange smerter som dagen før eller du fandt noget at grine af. Intet er for småt, for ligegyldigt eller for den sags skyld for stort at skrive ned. Så længe det har gjort noget for dig, er det vigtigt nok.

Senest opdateret 15.06.2023