Sådan udvælger Gigtforeningens forskningsråd de bedste projekter til forskningsstøtte
Forskningsrådets formand fortæller personligt om, hvordan rådets medlemmer udvælger de bedste projekter til forskningsstøtte og sikrer sig kvalitet.
Foto: Lars Horn
Der er skarp konkurrence om de forskningsmidler, Gigtforeningens uvildige forskningsråd uddeler fire gange årligt. Medlemmer af rådet har hver deres faglighed, men de er enige om, at pengene skal gå til de mest nyskabende projekter, der kan komme flest mulige mennesker med gigt til gavn. Læs mere om, hvordan forskningsrådet udvælger de bedste forskningsprojekter.
Forskningsrådets formand: Det er vigtigt for os, at vi yder støtte til projekter af høj, høj kvalitet
"Nå, skal vi kigge på det?" Formand for forskningsrådet og lærestolsprofessor i reumatologi, Lene Wohlfahrt Dreyer, ser rundt på de øvrige medlemmer, der har taget plads med deres kaffekopper og bærbare computere ved det aflange mødebord. Det er en tirsdag formiddag i maj, og Gigtforeningens uvildige forskningsråd er samlet for at vurdere, hvem der skal have del i den støtte, rådet løbende uddeler på vegne af Gigtforeningen til lovende forskningsprojekter.
Rådsmedlemmerne er klar. De har alle på forhånd læst de 10 ansøgninger, de skal behandle, og da den første toner frem på endevæggens storskærm, tager næstformand, professor i reumatologi Berit Schiøttz-Christensen, ordet. Hun er en af de såkaldte hovedbedømmere på projektansøgningen, fordi den ligger inden for hendes fagspeciale, og hun er tydeligt begejstret, da hun kort præsenterer indholdet for de andre rådsmedlemmer.
"Jeg må bare sige, at jeg finder det her projekt yderst relevant, og at ansøgningen var en fornøjelse at læse," siger hun. Hendes kolleger nikker. Alle har inden mødet givet dagens ansøgninger en score fra 1 til 10, og rundt om bordet er der bred konsensus om, at dette projekt ligger i den høje ende. Faktisk har kun et af de ni rådsmedlemmer givet karakteren syv, imens de resterende otte har vurderet ansøgningen til et rent 10-tal.
"Så der er altså enighed om at støtte det her projekt," konstaterer Lene Wohlfahrt Dreyer, da medlemmerne kort har drøftet potentialet. ”Skal vi lige se på budgettet engang?” Rådsmedlemmerne kniber øjnene sammen og studerer kolonnerne med tal på deres skærme. Skal projektet støttes med det fulde ansøgte beløb? Er de enkelte poster realistiske? Står de mål med de resultater, der forventes at komme ud af undersøgelserne?
"Jeg tror helt sikkert, de har tænkt sig godt om," siger rådsmedlem Janus Laust Thomsen, professor i almen medicin, der giver sit besyv med fra storskærmen, hvor han deltager i mødet over en Teams-forbindelse. ”Hvad siger Merete,” spørger Lene Wohlfahrt Dreyer og hentyder til rådsmedlem og professor i reumatologi Merete Hetland, der ikke er til stede på mødet, men som har sendt sine skriftlige kommentarer og scorer, som det er kutyme, hvis man er forhindret i at deltage. Også hun er begejstret, og rådet beslutter samstemmende at give næsten fuld støtte til ansøgningen.
Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen
Potentiale til at kunne ændre livet for mennesker med gigt
Det er sjældent, at rådsmedlemmerne er dybt uenige, når de diskuterer projekter igennem på møderne, forklarer formand Lene Wohlfahrt Dreyer, der har siddet i forskningsrådet i fire år. Selv når det gælder de projekter, hvor medlemmerne i udgangspunktet har givet ret forskellige karakterer, er de i stand til at nå til enighed forholdsvis hurtigt.
Der er en tydelig gensidig respekt mellem de forskellige fagligheder rundt om bordet, og diskussionerne er præget af nysgerrighed over for de andres argumenter. Helt overordnet er det rådets opgave at vurdere, om de enkelte projekter indeholder nytænkende ideer, der kan komme mennesker med gigt til gavn, og om de i øvrigt lever op til de fastsatte kriterier for forskningsstøtte.
"Uanset hvad man som forsker søger midler til, handler det om at skrive en rigtig god ansøgning, hvor det står klart for os, præcis hvad ansøgeren har tænkt sig at undersøge, og hvilke metoder der skal anvendes. Vi ser også på, om der er et stærkt forskningsmiljø rundt om ansøgeren, så vi er sikre på, at projektet rent faktisk kan gennemføres. Og så er det selvfølgelig altid med i vores overvejelser, om der er lagt et godt og realistisk budget," fortæller Lene Wohlfahrt Dreyer.
"Men allervigtigst er det, at vi kan se, hvordan projektet helt konkret har potentiale til at kunne ændre livet for mennesker med gigt enten på kort eller langt sigt."
Må afvise støtteværdige projekter
Hvert år uddeler Gigtforeningens forskningsråd mellem 12 og 15 millioner kroner til forskning. Omkring en tredjedel går til projektstøtte som den, rådet diskuterer på dagens møde, og som typisk fordeles i portioner på mellem 100.000 og 300.000 kroner. Resten af midlerne fordeles på forskningsstipendier, typisk til ph.d.-projekter, og i en årlig en millioner kroners pulje, der uddeles til en særlig forskningsindsats af høj international karakter. Dertil kommer, at rådet hvert år uddeler hædersprisen Dronning Ingrids Forskningspris på 250.000 kroner til en markant profil inden for dansk gigtforskning samt en række studenterpriser på 10.000 kroner til medicinstuderende, der har lavet bemærkelsesværdige opgaver inden for gigtområdet.
Især forskningsstipendierne er der hård konkurrence om, fortæller Lene Wohlfahrt Dreyer.
"Rådet må desværre i den sammenhæng afvise at give bevilling til en række støtteværdige projekter, fordi vi har begrænsede midler," siger hun med henvisning til, at det årlige uddelingsbeløb er beskedent i forhold til, hvad lignende patientforeninger og forskningsråd uddeler.
Men selvom Gigtforeningen ikke deler de helt store puljer ud, er det rådsformandens erfaring, at forskningsstøtte fra Gigtforeningen fungerer som et kvalitetsstempel, og at selv mindre beløb øger sandsynligheden for at få penge til forskningsprojekter andre steder fra.
"Vores formål er at få gigtforskningen til at gro over en bred kam. At give et rygstød, der kan være en begyndelse til at få noget til at vokse. Derfor er det vigtigt for os, at vi yder støtte til projekter af høj, høj kvalitet. Projekter, vi er sikre på, kan gennemføres," siger hun.
Læs mere om Gigtforeningens forskningsuddelinger
Vi er der for patienterne, ikke for os selv
Specialkonsulent hos Gigtforeningen Henriette Thorseng klikker dagens næste projekt frem på storskærmen.
"Ja, du er godt nok ret meget oppe at ringe på den her hva’," siger rådsmedlem Claus Henrik Nielsen, professor i klinisk immunologi, og ser drillende på sin kollega Bente Appel Esbensen, professor og seniorforsker i reumatologisk sygepleje og self-management, der har givet ansøgningen 10. Alle griner.
I dette tilfælde skyldes Bente Appel Esbensens begejstring især ansøgerens overvejelser om patientinddragelse i projektet, der er en af hendes kæpheste.
"Det er faktisk ikke særligt let at lave en forskningsansøgning til et forskningsråd og få en forskningsbevilling. Man skal være skarp, og hvis man skal have penge fra os, skal man ligge helt i toppen, og der er stærk konkurrence," fortæller hun efter mødet. "Men en af de ting, der trækker klart op hos mig, er, hvis patienterne har haft en stemme i udviklingen af projekterne. For mig er det et plus, hvis der været patienter involveret i at generere ideen, eller hvis det er planen, at der skal patienter med som partnere i løbet af forskningsprojektet. Det er med til at sikre, at projektet rent faktisk kommer patienterne til gavn," siger hun.
Af samme grund vægter hun også højt, at ansøgerne er klare i spyttet i det punkt i ansøgningen, hvor de skal skrive et såkaldt lægmandsresumé.
"Her skal man som forsker hoppe ud af sin forskningstænkning og overveje, hvordan man ville sælge sin ide, hvis en journalist ringede og spurgte, hvorfor den er relevant,” forklarer Bente Appel Esbensen.
"Det er en vigtig kvalifikation hos en forsker, at vedkommende ikke bare skriver til sig selv eller sine kolleger, men at han eller hun også kan gøre sig forståelig over for dem, der skal have gavn af forskningen, nemlig patienterne. Det er en vigtig evne at kunne formidle mere populærvidenskabeligt."
Den pointe er Lene Wohlfahrt Dreyer meget enig i. "Vi er alle blevet forskere, fordi vi synes, det er sjovt og spændende at forske. Men i bund og grund er vi der for patienterne, ikke for os selv, og det skal vi hele tiden være klar over," siger hun.
Læs mere om patienter i forskning
En god balance
Tilbage i mødelokalet har Bente Appel Esbensen åbnet vinduet for at få lidt luft ind i det efterhånden iltfattige lokale. Mødet har varet halvanden time, og rådet er ved at være igennem de ansøgninger, der har fået en høj nok samlet score til at blive diskuteret i plenum. Sidste punkt på programmet er tre forskningsprojekter, der ligger forholdsvis tæt op ad hinanden emnemæssigt, og som alle på hver deres måde vækker nysgerrighed og begejstring i rådet. Medlemmerne diskuterer engageret, imens de skimmer ansøgningerne endnu engang. Hvilken gavn vil projekterne hver især gøre for patienterne? Lever de alle tre op til forskningsrådets uddelingskriterier? Rådet når ret hurtigt frem til at give afslag til det ene projekt, mens de to andre får støtte. Ikke de fulde ansøgte summer, men beløb, der efter rådets overbevisning kan opstarte og drive projekterne og forhåbentlig åbne dørene for yderligere bevillinger andre steder fra.
"Skal vi så ikke gemme resten af pengene til efterårets uddeling? Der ved vi jo, at der som regel er meget hård konkurrence," spørger næstformand Berit Schiøttz-Christensen. Alle nikker.
"Hvis I er enige om at lukke den her, så har I bevilget 728.975 kroner i dag," siger specialkonsulent Henriette Thorseng og klikker af i et par bokse i rådets interne digitale system. Fire projekter har nu fået en grøn farve på skærmen, mens resten af dagens ansøgninger er markeret røde og har fået teksten ’afslag’ i systemet. En enkelt af dem havde allerede inden mødet fået et administrativt afslag, fordi den ikke opfyldte de formelle betingelser for at søge om forskningsstøtte.
Formand Lene Dreyer smiler tilfreds og nikker smilende rundt til de andre medlemmer. "Så vil jeg sige tak for god ro og orden,” siger hun. ”Jeg synes, vi har ramt en meget god balance i dag."
