• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Andres erfaringer – sådan spiser andre for at lindre deres gigtsymptomer

Pia har slidgigt (artrose) og har opdaget, at visse madvarer giver flere smerter - så dem undgår hun. I stedet har hun fundet gode alternativer og mærker efter. Thomas var på en stram diæt, der gav en god og hurtig effekt, men den aftog desværre med tiden. Læs om deres erfaringer - og om hvordan de lever med deres kost i hverdagen.

• Pia: Undgår det, jeg ikke kan tåle – og savner ikke noget

  Pia Grabus er 64 år og har slidgigt (artrose). Hun har erfaret, at visse madvarer påvirker gigten, så dem undgår hun.

  
  Foto: Palle Peter Skov

  Jeg har slidgigt i fingrene, men har efterhånden fundet metoder til at dæmpe mine smerter. For nogle år siden opdagede jeg, at jeg fik mere ondt – og ondt på en anden måde end ellers – hvis jeg havde spist okse- eller svinekød dagen før. Siden har jeg ikke spist den slags kød.

  Men jeg er ellers ikke fanatisk. Jeg bruger bare min sunde fornuft. Spiser det, jeg kan mærke er godt for mig – og undgår de ting, som jeg har erfaring med, får smerterne til at vise tænder. Jeg er helt med på, at det ikke er sikkert, at det, der virker for mig, virker for alle.

  Plads til et glas hvidvin og en SuperFlyer

  Jeg synes egentlig ikke, jeg lider de store afsavn, selvom der er nogle ting, jeg ikke kan spise. Der findes jo masser af alternativer! Frikadeller af kyllingekød smager fantastisk – og har jeg lyst til et glas vin, er den bare hvid i stedet for rød, for rødvin giver mig også flere gigtsmerter. Det bliver helt slemt, jeg kan ikke forklare hvorfor. Jeg holder af at spise fisk, også røget, og der er masser af grønt på tallerkenen hver dag. Drikker en masse vand og er også glad for min urtete fra Grækenland. Jeg spiser rigtig meget fuldkorn – og så elsker jeg SuperFlyers. Har netop købt en pakke. Dét skal der være plads til!

  Det meste ser ud til at flugte meget godt med Fødevarestyrelsens officielle kostråd – så jeg er vist nogenlunde på rette spor.

• Thomas: Det føltes som et mirakel – i en periode…

  Thomas Bech Lillelund Andersen er 54 år og har børnegigt og sarkoidose. Han oplevede en stor effekt ved at spise efter en bestemt kostplan i en periode, men måtte sande, at han ikke kunne spise sig tilbage til den gamle effekt.

  
  Foto: Lars Horn

  Jeg fik børnegigt som femårig, men har kunnet leve nogenlunde smertefrit på grund af akupunktur og motion. Det ændrede sig for 12 år siden, hvor jeg måtte starte med methotrexat. I hele perioden har jeg især været ramt i hænder og ben fra knæet og ned i fødderne.

  I december 2018 stoppede jeg med methotrexat på grund af bivirkninger. I en måned gik det fint, men så fik jeg de værste smerter, jeg nogensinde har haft. Jeg havde netop skiftet læge og skulle renses for den tidligere medicin. Samtidig fik jeg diagnosen sarkoidose, som er en form for gigt på lungerne.

  Stram diæt havde hurtig effekt – men den aftog med tiden

  I mellemtiden begyndte jeg i mangel af bedre at spise efter en stram anti-inflammatorisk kostplan. Jeg havde læst om nogle forskellige syn på begrebet anti-inflammatorisk kost, så på fællestræk og afvigelse, og så tog jeg nogle valg. Efter fire dage forsvandt mine smerter! Det føltes som et mirakel, og jeg var klar til at leve uden bl.a. kulhydrater, sukker og mættet fedt resten af mit liv.

  Med tiden blev jeg mere loose og begyndte at spise lidt pasta og drikke kaffe, som jeg elsker, hver dag. I otte måneder oplevede jeg kun lidt ømhed i hænderne, og jeg havde ikke brug for medicin. Men så begyndte virkningen af min kost at aftage. Og selv om jeg strammede op, kunne jeg ikke spise mig tilbage til den gamle effekt. Det ærgrede mig meget. Jeg tror, min sygdom simpelthen overhalede kostens virkning.

  Medicin og sund fornuft

  Siden december 2020 har jeg taget den biologiske medicin adalimumab. Den har indtil nu virket godt på både min gigt og mine lunger. Jeg passer mit arbejde og spiser 80–95 procent anti-inflammatorisk, som vistnok er tæt på de officielle kostråd. Det betyder igen masser af fed fisk, grøntsager – især kål – ingen mættet fedt, groft brød, ikke ren sukker og kun én kop kaffe om dagen. Og så spiser jeg noget, jeg ikke burde ved festlige lejligheder. F.eks. spiser jeg flæskesteg til jul – men i afmålte mængder. Og i øvrigt går det fint med min gigt igen.

• Per: Visse madvarer påvirker gigten, så dem undgår jeg

  Per er 60 år og har psoriasisgigt. Han har erfaret, at visse madvarer påvirker hans gigt og velbefindende negativt. Så dem undgår han.

  

  Foto: Christer Holte

  Når man har en kronisk sygdom, der medfører både smerter og træthed, kan man ikke lade være med at overveje, om der er nogle ting i hverdagen, som gør det værre – eller bedre. For eksempel om det, man spiser, har en betydning.

  Det begyndte jeg også at tænke over for nogle år siden. Jeg havde en fornemmelse af, at der var forskellige madvarer, som jeg fik det dårligere af. Og da jeg først blev opmærksom på det, begyndte jeg at se en sammenhæng.

  Jeg ved godt, at det ikke er bevist – sådan i større målestok. Men jeg oplever altså helt klart, at hvidt brød, svinekød og sukker påvirker min gigt og mit velbefindende negativt. Så det undgår jeg – stort set. Jeg kan læse på forskellige Facebook-sider, at andre mennesker med inflammatoriske gigtsygdomme har gjort sig deres erfaringer, og en del af dem minder om mine. 

  Det er ikke sådan, at jeg aldrig sætter tænderne i et almindeligt rundstykke. Og hvis jeg er inviteret til middag, og der bliver serveret svinekød, spiser jeg det. Jeg vil helst ikke være alt for firkantet. Men til hverdag holder jeg mig fra de ting, som jeg kan mærke, jeg ikke får det godt af. Og for mit vedkommende er det altså hvidt brød, slik, kager, sodavand og svinekød.

• Pias vægttab: Sådan spiser jeg for at tabe mig

  I flere år har 55-årige Pia forsøgt at tabe sig uden at nå sit mål. Efter et ophold på Gigtforeningens rehabiliteringscenter, Sano, fik hun gode råd og vejledning til at komme videre med vægttabet. Læs Pias historie, hvor hun over en periode på tre måneder fortæller, hvordan hun spiser for at holde vægten.

  

  April: Sådan spiser jeg for at tabe mig

  Jeg hedder Pia og er 55 år. I en del år har jeg gerne villet tabe mig. 10 kilo er målet.

  Og ja, jeg har prøvet! Været på flere kure, er gået all in. Det er bare aldrig rigtigt lykkedes at få det varige vægttab, jeg ønsker mig.

  For nylig kom jeg hjem fra et fireugers ophold på Gigtforeningens rehabiliteringscenter, Sano, i Aarhus. Jeg er blevet fire kilo lettere og mindre om både taljen, brystet og armene. Og så har jeg fået færre smerter i mit knæ, hvor jeg har slidgigt, og i min ryg, som jeg også har en del bøvl med.

  Jeg talte med diætisten på Sano, og det gjorde mig klogere på, hvordan jeg skal gribe det an, hvis jeg gerne vil smide de sidste seks kilo. Det handler blandt andet om at planlægge indkøbene og om ikke at springe nogen måltider over, så man når at gå kold eller blive alt for sulten.

  Så en gang om ugen kører min mand og jeg ud til en gårdbutik, hvor vi fylder kurven med masser af friske grøntsager. Rosenkål på stok, rødbeder, gulerødder og hvad det ellers er sæson for. Det er vores basis, og det er det, der fylder halvdelen af tallerkenen på middagsbordet. Resten køber vi i supermarkedet hen ad vejen. Fisk, kylling – og en bøf til min mand, når det er weekend. Jeg tager også et glas rosé om lørdagen og en øl til søndagsfrokosten. Det holder jeg af, og det er rart, at der er plads til det, så det hele ikke bliver alt for asketisk.

  Jeg har lavt stofskifte, og det betyder, at jeg lettere tager på. Alligevel er der plads til tre hovedmåltider og tre mellemmåltider hver dag. Så jeg føler mig aldrig vanvittigt sulten som under mine tidligere slankekure, hvor jeg sommetider kun har spist morgen- og aftensmad. Og jeg har fået nogle virkelig gode idéer til, hvordan min søde tand kan blive tilfredsstillet med sunde alternativer.

  Jeg er meget motiveret lige nu, men jeg ved godt, at det kommer til at kræve noget af mig nu, hvor jeg skal videre på egen hånd. Jeg ved også, at de første kilo er de nemmeste at smide. Men denne gang går jeg efter et langsomt vægttab – med masser af dejlig mad og uden at føle afsavn. Det, tror jeg på, er vejen til et varigt vægttab.

  Juni: Jeg har sat mig et ny mål

  Siden sidst har jeg tabt mig 3-4 kilo, så nu er jeg oppe på et samlet vægttab på næsten 8 kilo. Jeg holder fast i min kostplan med masser af grøntsager på tallerkenen, fisk og fjerkræ og små, sunde mellemmåltider. Men jeg er ikke fanatisk. Forleden kom Hjem-IS-bilen forbi, og jeg købte en pakke til fryseren. For nu er det sommer, og så spiser man altså is engang imellem! Jeg drikker også et glas vin i ny og næ – så jeg føler ikke, jeg går glip af noget. Derfor har jeg fået mod på at hæve barren – jeg har besluttet, at jeg vil tabe mig 15 kilo i stedet for de 10, som var mit oprindelige mål.

  Jeg er lige nu sygemeldt på grund af stress, så humøret er ikke helt på toppen. Men det føles godt og vigtigt at holde fast i mine nye vaner – også med motionen. Jeg bader en gang om ugen året rundt, træner på et særligt Alter-G-løbebånd, som reducerer tyngdekraften, går til varmtvandsundervisning og yoga og kører ture på min elcykel. Jeg får også lavet de øvelser, jeg fik med hjem fra Sano. Så jeg er efterhånden i ret god form!

  Men jeg er nødt til at lytte til min krop – og slappe af, når den siger fra. Især lige for tiden, hvor det hele er noget presset.

  Lige et tip, hvis du – ligesom jeg – har en sød tand: Køb en pakke af de gode, store, saftige dadler. Rul dem i lakridspulver og spis dem som et mellemmåltid. Det er sundt, det smager skønt, og når du har spist et par stykker, har du slet ikke lyst til slik.