Behandling af børnegigt – medicin og andre behandlingsformer

Behandling af børnegigt foregår i et samarbejde mellem forskellige specialister og består ofte af en kombination af medicin, fysioterapi og ergoterapi.

Børnegigt er en kronisk betændelsestilstand i et eller flere led, hvor kroppens immunforsvar går til angreb på kroppens egne celler.

Med den rette behandling af børnegigt øges barnets chancer for at leve og udvikle sig på lige fod med sine jævnaldrende. Behandlingen kan desuden forhindre udvikling af vedvarende følgetilstande, der ellers kunne være til gene, selv om sygdommen måske på et tidspunkt ikke er aktiv længere.

Få også gode råd om børnegigt

  • Behandling på specialafdeling

    Børn med børnegigt uden komplikationer behandles på et hospital i den region, de bor i: Rigshospitalet (Region Hovedstaden), Næstved Sygehus (Region Sjælland), Odense Universitetshospital (Region Syd), Aarhus Universitetshospital, Skejby (Region Midt) og Aalborg Sygehus (Region Nord).

    Børn med komplikationer skal behandles på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital eller Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor personalet (børnereumatologer, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og diætister) har erfaring og specialviden om sygdommen.

    Samarbejde om behandlingen

    Diagnostik og behandling af børnegigt og dens komplikationer foregår desuden i et samarbejde mellem en række andre specialister som øjenlæge, specialtandlæge og børneortopædkirurg.

    Behandlingen tilrettelægges individuelt afhængigt af sygdomstype og alder. Dog vil behandlingen ofte bestå af en kombination af medicin, fysioterapi og ergoterapi.

    Et godt resultat kræver desuden et tæt samarbejde mellem familien, dit barns daginstitution og/eller skole/uddannelsessted, socialforvaltningen, familielægen og fysioterapeuten.

  • Medicinsk behandling

    Formålet med den medicinske behandling er dels at nedsætte eller helt fjerne ledsmerter og andre gener som træthed og feber, dels at dæmpe betændelsen i leddene og dermed genskabe en normal funktion.

    De mest anvendte medicinske behandlingsformer er beskrevet nedenfor, men børnegigten kan også behandles med andre stoffer. I hvert enkelt tilfælde bør lægen informere om den ventede virkning og risikoen for bivirkninger ved de forskellige medikamenter.

    Smertestillende medicin

    Paracetamol (Pamol, Panodil, Pinex) fås i håndkøb og er kendt af de fleste. Midlerne virker smertestillende og er som regel uden bivirkninger, når den anbefalede dosis overholdes.

    Stoffet kan anvendes ved svage smerter eller – efter aftale med lægen – som et supplement til smertebehandling med NSAID (Non-Steroide Anti-Inflammatoriske
    Drugs).

    Læs mere om smertestillende medicin

    Binyrebarkhormon

    Indsprøjtning af binyrebarkhormon i led med gigt har vist sig at være effektivt for alle typer af leddegigt. Ledindsprøjtningerne anvendes hyppigt, primært ved behandling af de store led. Der opnås hurtigt en effekt med kun beskedne bivirkninger, men virkningen varer ofte kun nogle måneder. Denne behandling kan sammen med smertebehandling være påkrævet, men også fuldt ud tilstrækkelig ved gigtaktivitet i ét eller få store led. Ved gigt i mange led kan indsprøjtningen med binyrebarkhormon gives sideløbende med lægemidler, der påvirker den varige ledbetændelse.

    Læs mere om binyrebarkhormon

    Langsomt virkende anti-reumatiske midler

    De langsomt virkende anti-reumatiske medikamenter, f.eks. methotrexat, påvirker den varige ledbetændelse. Effekten optræder først efter én til flere måneders behandling, og fuld virkning opnås måske først senere. Stofferne gives ofte samtidig med smertestillende medicin og indsprøjtninger i leddene.

    Læs mere om langsomtvirkende gigtmedicin

    Biologiske gigtmidler

    Hvis gigten ikke kan holdes i ro med de ovennævnte lægemidler, bør lægen overveje biologiske gigtmidler. De har været anvendt til børnegigt siden 1999, og nye præparater kommer stadig til. Størst erfaring har lægerne med de biologiske gigtmidler, der hæmmer TNF-alfa, et signalprotein i immunforsvaret, der er med til at fremkalde betændelse. Disse midlers stofnavne er f.eks. etanercept, adalimumab, infliximab, golimumab.

    De biologiske gigtmidler har kunnet bedre tilstanden for de børn, som enten ikke har haft tilstrækkelig effekt af methotrexat-behandlingen eller ikke har kunnet tåle den. Stoffer som etanercept, adalimumab, golimumab gives som indsprøjtning i huden, og infliximab gives som infusion i en blodåre.

    Bivirkningerne er få, men man bør være opmærksom på infektioner, idet immunforsvaret påvirkes af den biologiske behandling.

    Abatacept, som virker på en anden måde end TNF-hæmmerne, er også et effektivt biologisk lægemiddel, der er godkendt til behandling af børnegigt.

    Ved den systemiske børnegigttype kan det være nødvendigt at anvende andre biologiske gigtmidler som f.eks anakinra, canakinumab, tocilizumab eller sarilumab og andre.

    Vær opmærksom på: Alle lægemidler er angivet med generisk stofnavn – og dermed ikke handelsnavn, da de disse ofte ændres.

    Læs mere om behandling med biologiske lægemidler

  • Alternative behandlingsmetoder

    Alternativ behandling og børnegigt

    Gigtforeningen bliver kontaktet af mange mennesker med gigt, der gerne vil vide, om nogle bestemte alternative behandlingsformer mon kan hjælpe dem.

    Få viden og råd om alternativ behandling

Senest opdateret 20.03.2024