Karin: Læger, der ikke taler sammen i et system fuld af huller
Karin har været syg hele sit liv, men ingen har nogensinde undersøgt hende ordentligt for alle hendes skavanker. Hun bruger oceaner af tid som kastebold mellem specialister, som ikke taler sammen. Hver gang hun får en ny henvisning, er det som at blive slået hjem, fortæller hun.
Foto: Karin Lehtonen Hansen, 59 år, bor med sin mand på en gård i Vonge. Hun er invalidepensionist. Har været syg siden barndommen og lider af hypermobile led og slidgigt.
"Tæer, fødder, knæ, albue, mave..."
59-årige Karin Lehtonen Hansen opremser operationer, hun har gennemgået. Men må give op. Har ikke tal på, hvor mange, det er. Mener, det må være langt over 30. Lægerne har kaldt det ’en tilstand’, at hun har hypermobile led og med årene formentlig har fået slidgigt.
"Jeg har været syg hele mit liv, og jeg har aldrig forstået, at man ikke for længst har undersøgt hele mit kadaver på én gang. For noget i mig må der være galt. Det har jeg vidst, siden jeg var barn," fortæller Karin.
Det har givet Karin mange problemer, at hun aldrig har fået en diagnose, for uden den har det været svært at få hjælp. I dag er hun overbevist om, at hun ikke havde klaret det, hvis hun ikke havde haft sin familie.
Halvandet år som kastebold – uden resultat
Det trækker tænder ud, når dele af kroppen på skift går i stykker, og man gang på gang skal henvises og delbehandles. Det kan Karin skrive under på.
Eksempelvis da hun for et par år siden havde fået svært ved at holde om ting. Hendes fingre var blevet mere og mere krumme og føltes sovende. Så Karin gik til egen læge den 25. november 2019. Han sendte hende til Middelfart Rygcenter, som mente, der var tale om nervebetændelse og sendte hende videre til Aarhus Universitetshospital. Her modtog man Karins journal i januar 2020.
"Jeg blev indkaldt til undersøgelse den 21. august 2020 – altså otte måneder efter," fortæller hun. Karin mødte op til undersøgelsen og blev sendt hjem uden svar.
Månederne gik, og endelig den 25. marts i år fik hun brev fra sygehuset, som skrev, at det ikke var nervebetændelse, og at hun skulle tage kontakt til egen læge.
"Jeg forstår ikke, at man ikke talte sammen på tværs, og at der skulle gå halvandet år, før jeg fik svar. Jeg føler, at efter hvert nyt lægebesøg, bliver jeg slået hjem igen. Jeg har givet op, nu magter jeg ikke mere."
Noget må der være galt
Politikerne skulle prøve det
Med hjælp fra sin familie forsøger Karin konstant at holde styr på nye undersøgelser, operationer, tider – og recepter, der skal fornyes.
"Jeg bruger bl.a. Malfin (stærkt smertestillende medicin), og derfor skal jeg møde op hos lægen, når recepten skal fornyes. Så syv-otte gange årligt tager jeg ned til lægen, får ny recept, tager på apoteket og så hjem igen. Det kan være uoverskueligt, når man har dage, hvor man er stiv som et bræt og ikke kan bevæge sig."
"Det er også spild af lægens tid. Jeg synes, politikerne skulle prøve at være i vores situation i bare et halvt år, så de kan mærke, hvordan det er. Jeg ville hellere end gerne melde mig ud af det her."
