Anitta: Står alene med ansvaret - ellers sker der intet
58-årige Anitta Hermansen har været syg i 20 år. Hun har kæmpet for, at nogen i systemet tog hånd om hele hendes situation. I stedet har hun selv ansvaret for at koordinere sin behandling – og for at hendes journal bliver sendt videre til næste specialist.
Foto: Anitta Hermansen, 58 år, invalidepensionist, bor på Sjælland: Diagnose: Rygsøjlegigt, slidgigt, PTSD (posttraumatisk stress syndrom).
"Jeg er blevet smidt rundt i systemet, og hver gang jeg kommer til en ny læge eller behandler, skal jeg begynde forfra på min sygdomshistorik."
Anitta har flere diagnoser, og i dag er hendes krop slidt – ’smadret’, som hun selv udtrykker det. Det hele startede for snart 20 år siden, da hun arbejdede i en butik. En dag blev hun lagt ned af smerter i ryggen. Hendes læge sendte hende til scanning og røntgen, og det viste sig, at Anitta havde en diskusprolaps og seks sammenvoksede lændehvirvler.
"Min læge stillede selv diagnosen slidgigt og sagde, at jeg skulle pensioneres. Jeg var kun 38 år og troede, at mit liv var slut."
Hun blev førtidspensionist i 2005 og har siden været igennem talrige undersøgelser, behandlinger og operationer på forskellige sygehuse.
Ingen i sundhedsvæsnet tager et overordnet ansvar
"Helt fra begyndelsen har jeg manglet, at nogen overordnet tog hånd om min situation. Min egen læge forstod ikke, at jeg gerne ville have en plan for, hvad jeg skulle stille op. Jeg følte mig bare dømt ude."
Anitta Hermansen har følt sig tvunget til selv at tage over. Være sin egen tovholder og forsøge at manøvrere mellem diagnoser, indkaldelser og henvisninger.
"Jeg har f.eks. mange gange selv måttet sørge for, at mine journaler blev sendt til en ny behandler."
For nylig bad hun gentagne gange en læge om at videresende hendes journaler. Forgæves. Til sidst måtte hun formulere en patientklage over den pågældende læge.
"Det er opslidende at skulle kæmpe med myndigheder og systemer på flere planer, og jeg kan ikke mere. Jeg er slidt op, både fysisk og psykisk."
