Pårørendetelefonen – støtte til pårørende
Er du tæt på en med gigt? Ring til Gigtforeningens rådgivere på Pårørendetelefonen og få hjælp til at de udfordringer, du oplever som pårørende.
Hvis du har brug for hjælp til at navigere i de udfordringer, du står i, kan du ringe til Gigtforeningens rådgivning helt uforpligtende og uden at være medlem. Du får personlig og professionel hjælp, og vi har altid tid til at lytte og tid til at give dig den hjælp og støtte, du har brug for.
Ring til vores rådgivere på tlf. 32 42 82 90
Mandag-torsdag fra 9-15 og fredag fra 11-14.
Iben fik sårende bemærkninger
Gigt er en af de usynlige sygdomme, som omgivelserne ikke altid forstår. Iben, der har rygsøjlegigt og artrose, fortæller,
at hun er blevet mistænkt for at ‘fake’, fordi hun er glad for at være i sin have og holder den flot.
“De forstår ikke, hvordan jeg kan være så mange timer i min have, når jeg har gigt. Det gør mig ked af det, fordi de tror, jeg ‘faker’, fortæller Iben.
Det er sårende bemærkninger, som viser, at der fortsat er stor uvidenhed om gigt. Selv nære familiemedlemmer kan finde på at komme med dumme bemærkninger og velmenende ‘gode’ råd.
Derfor anbefaler vi, at du ringer til en af vores rådgivere i Gigtforeningen, så du kan få hjælp til at tackle klodsede kommentarer – og få professionel rådgivning. Har du spørgsmål om gigt, træning, hjælpemidler og økonomi – eller har du brug for gode råd til at mestre hverdagen som pårørende, kan vi hjælpe dig videre.

Lone er pårørende
Lone, som er gift med Michael, befandt sig pludselig i en ny situation, da Michaels sygdom blev forværret for halvandet år siden. Hun havde 100 spørgsmål, som hun ikke kunne finde svar på, og savnede gode råd til at håndtere nogle af de udfordringer, der følger med når man lever med gigt.
Har du også spørgsmål og behov for rådgivning, kan du ringe til vores rådgivere alle hverdage. De er klar til at lytte og hjælpe dig videre med den støtte, du har brug for.
Du behøver ikke være medlem af Gigtforeningen for at benytte vores tilbud til pårørende, da TrygFonden støtter tiltaget.
