Livsvigtig forskning, der forandrer
Gigtforeningen støtter og igangsætter forskning, der gør en forskel for mennesker med gigt.
Gigtforeningen støtter og igangsætter forskning, der gør en forskel for mennesker med gigt.
Hver femte patient med slidgigt i knæet har stadig smerter og dårlig funktion efter en knæoperation. Som en del af et større forskningsprojekt, har en forskningsgruppe, med støtte fra Gigtforeningen, fundet ud af, at problemet måske kan løses med knæproteser, der ligner det naturlige knæ mere.
Foto: Simon Jeppesen
I Danmark får omkring 10.000 mennesker om året indsat en knæprotese på grund af artrose i knæet. For de fleste går operationen heldigvis godt, men hver femte får problemer bagefter, fortæller professor Maiken Stilling, Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
”Det kan være, at knæet er instabilt, at man har kroniske smerter både i hvile og ved bevægelse, har begrænset funktionsevne, eller protesen giver mekaniske problemer. Og alt sammen i en sådan grad, at patienten risikerer at skulle reopereres.”
Disse problemer kan forskningsgruppens undersøgelser forhåbentligt gøre en forskel på. Forsøget er støttet af Gigtforeningen og samtidig en del af Emil Toft Petersens, der er m.sc. i idrætsteknologi, nyligt afsluttede ph.d.-projekt. Undersøgelsen gik ud på, at forskerne undersøgte en gruppe patienter med artrose i knæet for at se, hvordan deres gangmønster var – og hvordan deres knæled bevægede sig.
I dag bliver patienter med primær artrose i knæet tilbudt en standardprotese, som i kontaktfladen ikke helt ligner det naturlige knæ og ikke tager højde for forskelle i anatomi og gangmønster. Kun få patienter med særlige udfordringer får specialproteser. Teorien er altså, at one standard fits all, og det går tilsyneladende også fint for 80 procent af patienterne. Men for de sidste 20 procent, som har smerter og dårlig knæfunktion efter indsættelse af et kunstigt knæ, kan forklaringen måske ligge i, at knæprotesen ikke passer til patienten.
"I forsøget tilbød vi patienterne en ny slags protese, der anatomisk mere ligner et ’ægte’ knæ. Vi kunne påvise, at den anatomiske protese havde en større kontaktflade end standardprotesen. Det medvirkede til en bedre stabilitet og gav en mere naturlig funktion af knæleddet under gang. Nu håber vi at kunne påvise, at patienterne på længere sigt, end vores forsøg varede, også bliver mere tilfredse med denne protesetype," siger Maiken Stilling.
Hun understreger, at det jo ikke er sikkert, at alle har behov for det mere avancerede – og dermed dyrere – knæ.
"Hvis man undersøger patienternes funktion og gangmønster i detaljer inden operationen, kan det være, at man på den baggrund kan differentiere behandlingen. Der er masser af små forskelle, som man måske burde tage højde for ved indsættelse af kunstige knæ for at forbedre funktionen og patienttilfredsheden. Så i fremtiden bør man se på hele udviklingen af knæprotesebehandlingen – om den ikke skulle individualiseres lidt mere. Dér kunne jeg godt tænke mig, at vi kom hen."
Når ortopædkirurgen forsøger at finde frem til den konkrete årsag til funktionsproblemerne, efter der er blevet indsat en protese, har han eller hun ifølge Maiken Stilling ikke mange redskaber at gøre godt med.
"Selv om kirurgen tager et røntgenbillede og undersøger knæet manuelt, så er det i mange tilfælde svært at forklare årsagen til funktionsproblemer i knæet. Vi har ingen former for diagnostik, der kan hjælpe os med at finde ud af, præcis hvad der er galt, når patienten bevæger sig og belaster leddet."
Med den problematik in mente har forskergruppen tidligere udviklet en helt ny og banebrydende måde at fotografere et knæ i bevægelse. Den unikke metode, også kaldet dynamisk stereorøntgen, kombinerer traditionel røntgen, CT-scanning og kunstig intelligens – og giver for første gang kirurgen et billede af, hvad der foregår inde i knæet, når patienten er aktiv.
"Med dette udstyr kan vi ikke kun måle, men også på en film visuelt se, hvad og hvor den er gal. Det betyder, at metoden kan bruges til at hjælpe med at finde problemet hos de patienter, der stadig har ubehag og smerter efter en knæoperation. At vi kan undersøge knæleddet meget nøjagtigt og få afklaret, om symptomerne hænger sammen med det kunstige knæled. På den måde bliver vi i stand til at tilbyde en mere målrettet behandling til den enkelte patient," fortæller Maiken Stilling.
