Systemet ser ikke hele mennesket
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
En opgørelse som Kantar Gallup har lavet for Gigtforeningen viser, at der er store forskelle på forebyggelsestilbuddene på gigtområdet på tværs af kommunerne. Det skaber stor ulighed i sundhed, siger direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind:
Foto: Jesper Westley
"Det er problematisk fordi smerterne jo er de samme uanset, om du bor i Randers eller Roskilde. Men i den ene kommune er der hjælp at hente, i den anden skal du selv betale – og det er ikke alle, der kan det."
I opgørelsen bliver kommunerne spurgt, om de tilbyder patientuddannelse og træning til dem med artrose (slidgigt), smertehåndteringskursus, vægttabskursus og rygtræning.
Under halvdelen af kommunerne (34 ud af 98) svarer, at de tilbyder patientuddannelse og træning til dem med artrose. På samme måde svarer under halvdelen (36 ud af 98), at de tilbyder rygtræning til rygpatienter.
Læs hele den kommunale opgørelse fra Kantar (pdf)
De fire forebyggelsestilbud er valgt, fordi der ifølge Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, er dokumentation for, at de forbedrer gigt- og rygpatienters smerteniveau, arbejdsevne og sygefravær positivt.
I Roskilde Kommune har man i en årrække haft et såkaldt "GLA:D-tilbud" til sine borgere med artrose (slidgigt), og kommunens foreløbige resultater viser, at borgere der ikke har fået nyt knæ eller ny hofte, men kun GLA:D-træning, reducerer deres sygefravær markant.
En ny analyse, som Kraka Advisory har lavet for Gigtforeningen viser, at borgere med gigt- eller langvarige rygproblemer koster cirka 100.000 mere årligt på de offentlige budgetter end borgere uden disse sygdomme. Udgifterne skyldes sygefravær, overførselsindkomster og øget sundhedsudgifter.
Se analysen på Kraka Advisorys hjemmeside
Men i samme analyse fremgår det, at det offentlige opnår en besparelse på mellem 5.000 og 31.000 kroner, når en patient deltager i et af de fire forløb.
"Krakas analyse viser, at der er et stort økonomisk potentiale, når kommunerne investerer i forebyggelse. Desværre kan vi også se, at de er alene om investeringen, men deler besparelserne med region og stat. Så incitamentsstrukturerne i det offentlige spænder altså lidt ben for den gode investering", siger Mette Bryde Lind.
Hun mener, at der er behov for, at folketingspolitikerne med den nye sundhedsreform indfører bindende krav til kommunerne i form af kvalitetsstandarder på gigtområdet.
"Hvis regeringens flotte ord om lighed i sundhed skal være andet end en skåltale, så skal den levere på det her område. Gigt rammer en større andel af befolkningen i landkommunerne end i bykommunerne og er hyppigere blandt mennesker med kortere uddannelse. Desværre er det også i de områder forebyggelsen halter allermest. Så det bør ligge lige for at gøre noget her", siger Mette Bryde Lind.
