Systemet ser ikke hele mennesket
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
Hvordan påvirker det børn og deres sociale og faglige trivsel, når de alt for tidligt, bliver ramt af en sygdom, der vender op og ned på deres hverdag? Et nyt forskningsprojekt, skal kaste lys over, hvordan børn med børnegigt kan få den bedst mulige hjælp. Gigtforeningen har samlet støttet projektet med 1,2 mio. kr.
Foto: Agata Lenczewska-Madsen
Det er ofte en nedadgående spiral: smerter, træthed, nedsat fysisk aktivitet, mere fravær og dårligere karakterer i skolen. Sådan fortæller mange børn og deres forældre, når de skal beskrive en hverdag med børnegigt (også kaldet børneleddegigt) i familien. Men i hvor høj grad sygdommen indvirker på børnenes sociale og faglige liv, får vi forhåbentlig et svar på nu.
"Vi kan se, at det at være barn og have børnegigt, kan påvirke både skole og fritidsliv. Det er vigtigt at vi bliver klogere på, hvordan gigten påvirker børns trivsel, så vi kan hjælpe dem videre og give dem en bedre hverdag”, siger Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.
Børnene i undersøgelsen er født mellem 1995 og 2014, og det er fra den periode, at data skal indhentes. Der er aldrig før foretaget så omfattende et befolkningsstudie på dette område, så læge og kommende ph.d.-studerende Malthe Jessen Pedersen betegner studiet som både banebrydende og exceptionelt.
”Man har tidligere sammenlignet grupper, men aldrig en hel befolkning, som vi gør i dette studie. Vi sammenligner børn med børnegigt med raske børn ud fra resultater fra trivselsundersøgelser, fraværsdata fra folkeskolen, nationale tests i dansk og matematik, resultater fra afgangseksamen, antal besøg hos praktiserende læger og hyppigheden af andre sygdomme af både kropslig og psykisk karakter.”
Gigtforeningen har samlet givet 1,2 mio. kr. til forskningsprojektet, som Malthe Jessen Pedersen skal stå for sammen med en gruppe kolleger og eksperter på børne- og gigtområdet.
Forskerne har en hypotese om, at børnene på grund af en dårligere trivsel i højere grad risikerer at udvikle psykiske lidelser.
”Vi vil også kigge på, om børnene udvikler psykiatriske sygdomme som følge af deres børnegigt, og om det kan være med til at give dem en dårligere trivsel. Det er vi i stand til at finde ud af, fordi vi kan kortlægge lægebesøg og konsultationer hos psykologer og psykiatere”, siger Malthe Jessen Pedersen.
Når resultaterne er klar, håber forskerne at kunne forske videre i, hvad der kan gøres for at sikre børnene en bedre trivsel.
