Kontakt vores fysioterapeut
Har du spørgsmål om træning og motion?
Har du brug for at komme ud i det blå og bevæge dig sammen med andre ligesindede? Så bliv en del af vores nye gåklubber rundt om i landet.
.
Du har sikkert oplevet, at det er svært at få trænet under COVID-19. Varmvandsbassiner og fitnesscentre har været lukket længe - og frygten for at blive smittet har fyldt meget.
Gigtforeningen vil styrke din mentale og fysiske sundhed med mere bevægelse i hverdagen. Derfor har vi sammen med Danske Gymnastik & Idrætsforeninger (DGI) og Danske Handicaporganisationer (DH) skabt en række nye gå-fællesskaber.
Der vil i alt blive oprettet 70 nye gåklubber spredt over hele landet. Så uanset, hvor du bor, har du en gåklub i nærheden. Her får du lejlighed til at gå sammen med ligesindede og en gå-vært fra Gigtforeningen. Du vil blive en del af et fælleskab, hvor du får masser bevægelse og møder nye mennesker.
Ruterne planlægges, så længden, tempoet og underlaget er, så alle kan følge med. Hvis du er afhængig af et gangredskab, tilpasser vi naturligvis gåturen til det. Der er plads til alle!
Hvis du synes, det lyder interessant, kan du tilmelde dig allerede dig nu. Skriv til os på Gaamedos@gigtforeningen.dk
Gå med os er gjort muligt takket være en bevilling på 500.000 kroner fra Danske Handicaporganisationer.
Vi håber, du har lyst til at være med – sammen men en masse andre i hele Danmark. Gå med os!