Påvirker biologisk medicin et fosters vækst?

Er du allerede gravid eller planlægger du familieforøgelse - og er du i behandling med et biologisk lægemiddel? Så spekulerer du måske på, om medicinen kan påvirke fosteret. Nu vil danske forskere med støtte fra Gigtforeningen undersøge, om det påvirker barnets fødselsvægt, hvis moderen har været i behandling med biologisk medicin for sin inflammatoriske gigtsygdom under graviditeten.

Graviditet og biologisk medicin 

Er det problematisk for kvinder med en kronisk inflammatorisk sygdom som psoriasisgigt, leddegigt eller rygsøjlegigt (morbus Bechterew) at blive behandlet med biologisk medicin, mens de er gravide? Det skal et forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen og ledet af læge Thea Vestergaard fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, forsøge at afdække.

"Mange gravide kvinder bekymrer sig for blot at tage to Panodiler, så det ligger os meget på sinde at kunne rådgive om biologisk medicin under graviditeten. Selvom du har en kronisk inflammatorisk sygdom, fortjener du at kunne blive gravid og føde børn ligesom andre kvinder. Det vil vi gerne hjælpe med til," fortæller Thea Vestergaard.

De studier, der indtil videre er gennemført inden for området, tyder hverken på, at kvinder i biologisk behandling føder for tidligt eller får børn med misdannelser oftere end andre kvinder. Men et dansk studie viste for nylig, at babyer født af kvinder, som var i behandling med biologisk medicin (anti-TNF-behandling) i tredje semester af deres graviditet, vejede cirka 200 gram mindre. Det fænomen undersøger Thea Vestergaard nu nærmere.

"Indtil videre har man haft en velbegrundet positiv indstilling til behandling med biologisk medicin under graviditet. Men det er relevant at undersøge, om behandlingen medfører, at kvinderne får mindre børn, end de ellers ville. Vi ved nemlig, at lavere fødselsvægt kan medføre en forøget risiko for udvikling af diabetes og hjerte-kar-sygdom senere i livet," forklarer hun.

Hæmmer biologisk medicin dannelsen af moderkagen?

En del af den inflammatoriske proces ved sygdomme som psoriasisgigt, leddegigt og rygsøjlegigt er en overproduktion af små blodkar i bindevævet og slimhinden i ledhulerne. Biologisk behandling i form af TNF-alfa-hæmmere nedsætter blandt andet dannelsen af disse små blodkar, og normalt bifalder man derfor denne virkning af medicinen. Men fordi en moderkage er ét stort ’garnnøgle’ af blodkar, rejser Thea Vestergaard i projektet spørgsmålet, om den biologiske medicin også hæmmer dannelsen af blodkarrene i moderkagen – og dermed næringen til fosteret.

Håber ikke hypotesen holder

Thea Vestergaard håber, at hendes projekt vil vise, at biologisk medicin ikke hæmmer dannelsen af moderkagen. Men hvis det viser sig, at behandlingen har en negativ effekt på moderkagen, kommer det sandsynligvis til at betyde, at der fremover bliver skåret ned på biologisk medicin til gravide, forudser hun.

"Man vil nok stadig være nødt til at afveje i den enkelte situation, om det faktum, at barnet bliver født med en lidt lavere vægt, opvejer, at kvindens sygdom blusser op under graviditeten – hvilket den gør hos en tredjedel. Sygdomsaktiviteten i sig selv er nemlig også negativ for fosteret. Nogle gange må man vælge mellem pest og kolera, men jo flere oplysninger vi har, når vi i samråd med kvinderne skal rådgive dem til at træffe et valg, jo bedre stillet er vi," pointerer hun.

Viser det sig, at biologisk medicin påvirker næringen til fosteret negativt, skal der igangsættes større, internationale studier for at undersøge det nærmere. Området har stor interesse, fordi mange mennesker verden over får biologisk medicin, og fordi det er en dyr medicin. Alene i Danmark bliver der brugt over en milliard kroner om året på biologisk medicin.

Mere om forskningsprojektet

Projektet undersøger moderkagen og fødselsvægten hos børn af:

  • 40 raske kvinder
  • 70 kvinder med en kronisk inflammatorisk sygdom (leddegigt/ psoriasisgigt/rygsøjlegigt/kronisk tarmbetændelse), der ikke får biologisk medicin
  • 70 kvinder med en kronisk inflammatorisk sygdom, der får biologisk medicin

Under graviditeten bliver kvinderne ultralydsscannet og en mindre gruppe også MR-scannet. De får taget blodprøver, og når de er på sygehuset, udfylder de desuden et spørgeskema, som sygdomsaktivitet og trivsel vurderes ud fra. Undersøgelserne foregår 12, 20, 32 og 38 uger inde i graviditeten.

Forskerne laver samtidig et studie med deltagelse af samtlige kvinder med en kronisk inflammatorisk sygdom, som har født børn i årene 2008–2018 og har været i et ambulant forløb på Aarhus Universitetshospital. Her ser man på, hvad de nyfødte babyer og moderkagerne vejede, og om mødrene havde fået biologisk behandling under
graviditeten.

Foto: Jesper Voldgaard

Publiceret 19.07.2019