Nye podcasts: Lyt dig til viden om artrose og rygsygdomme

Mangler du noget god og lærerig underholdning til din sommerferie? Og kunne du tænke dig en masse spændende viden om en række forskellige gigtsygdomme? Lyt til Gigtforeningens fem nye podcasts og bliv meget klogere på artrose (slidgigt) og rygsygdomme.

Hvad kan du gøre for at lindre smerterne ved artrose i hoften? Hvorfor føler mennesker med spinalstenose et behov for at læne sig fremad? Og hvem har størst risiko for at få artrose i knæene? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i de fem nyeste episoder af Gigtforeningens podcastserie ’Kend din gigt’, hvor et udpluk af landets førende reumatologer og forskere deler ud af deres store viden om en række gigtsygdomme.

Artrose og rygsygdomme

Diagnoserne, du kan blive klogere på i de nye podcasts, er:

  • Artrose i hænder og fødder – fortalt af professor og reumatolog Henning Bliddal
  • Artrose i hoften – fortalt af professor og ortopædkirurg Anders Troelsen
  • Artrose i knæene - fortalt af professor og ortopædkirurg Anders Troelsen
  • Diskusprolaps - fortalt af professor og reumatolog Berit Schiøttz-Christensen
  • Spinalstenose - fortalt af professor og reumatolog Berit Schiøttz-Christensen

Podcastserien ”Kend din gigt” indeholder i forvejen episoder om flere forskellige inflammatoriske gigtsygdomme. For eksempel leddegigt, rygsøjlegigt og børnegigt.
Lyt til alle episoderne her eller find dem i din podcast-app.

Publiceret 12.07.2019