Hvad kan man gøre ved knæsmerter efter udskiftning af knæled?

Er du en af de mange danskere med artrose, der har fået et nyt knæled? Så hører du måske også blandt dem, der stadig har kroniske smerter i knæet, selvom leddet er blevet udskiftet? Nu vil danske forskere med støtte fra Gigtforeningen forsøge at finde ud af, hvorfor knæsmerterne varer ved – og hvad man kan gøre ved problemet. 


Har du artrose (slidgigt) i knæene? Så kender du sikkert alt for godt til de smerter, der følger med. Og måske er dine smerter så kraftige, at et kunstigt knæled er kommet på tale... Måske har du allerede fået udskiftet dit smertende knæled. I så fald er du ikke alene. Hvert år får 9.500 danskere indsat et nyt knæled på grund af svær artrose.

Operationen er oftest succesfuld, men for ca. 20 procent fortsætter de kraftige smerter i knæet efter operationen. Hvorfor, og hvad man kan gøre ved det, vides ikke med sikkerhed. Og det er naturligvis frustrerende, når du som patient ikke kan få den rette smertelindring.

Mangler vejledning til patienterne

Den problematik har fysioterapeut Jesper Bie Larsen også oplevet fra sin tid som praktiserende fysioterapeut. Her løb han ind i problemer med at rådgive sine patienter ordentligt:

"Jeg kunne simpelthen ikke forklare, hvorfor man kunne opleve smerte længe efter operationen. Vi ved nemlig ikke, hvordan smerterne bedst håndteres, for der findes ingen undersøgelser på området," forklarer Jesper Bie Larsen, der nu som ph.d.-studerende på Aalborg Universitet og Universitetshospital har sat sig for at undersøge problemet nærmere.

Er træning og smerteuddannelse en del af løsningen?

Han står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, som Gigtforeningen har støttet med 135.000 kroner, og som skal undersøge, om træning og smerteuddannelse kan være en del af løsningen.

"Vi ved, at træning kan lindre smerter og dæmpe symptomer, og at det for mange patienter med artrose i knæet har en god virkning f.eks. i form af træningsprogrammet GLA:D.

Træning kan ikke helbrede artrose, men den kan forhale processen og bruges også i kampen for at undgå operation. Men vi har ikke redskaberne til at hjælpe patienterne med at takle deres kroniske smerter efter en knæledsoperation. Det er dem, vi vil forsøge at finde frem til," fortæller Jesper Bie Larsen.

Træning og smertehåndtering kan gå hånd i hånd

Konkret ønsker han at undersøge virkningen af to typer behandling til patienter med kroniske smerter efter indsættelse af nyt knæled: Individuelt tilpasset træning og smerteuddannelse.

"Individuelt tilpasset træning består af nogle særlige øvelser, der sigter efter at få aktiveret og brugt muskler og led korrekt under forskellige bevægelser. Intuitivt er det fristende at holde sig fra at bevæge led og muskler, der giver smerte. Og har du kroniske smerter, vil nogle bevægelser gøre ondt, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er skidt for kroppen," påpeger Jesper Bie Larsen.

Han pointerer, at mennesker med artrose helst skal genindlære de normale bevægelsesmønstre ved gang og balance, der er mest påvirket. Formålet med ’smerteuddannelse’ er, at man som smertepatient skal blive bedre til at forstå og håndtere sine smerter i hverdagen.

"Nyere forskning tyder på, at personer, der har oplevet smerter i en længere årrække, kan have fået et overfølsomt nervesystem. Oplevelsen af smerte er simpelthen forøget, og påvirkninger eller aktiviteter, som normalt ikke giver anledning til smerte, opleves nu som smertefulde. Desuden kan frygt eller nervøsitet for at få smerter ved bevægelse eller aktivitet være med til at forstærke smerteoplevelsen," fortæller Jesper Bie Larsen.

En konkret behandlingsmetode

Jesper Bie Larsen håber, at projektet kan komme rådvildheden til livs og skabe en konkret behandlingsmetode, der er tilpas simpel, og som kan implementeres på hospitaler og genoptræningsklinikker.

"Ved at tale om smerterne og anvendeligheden af træning håber vi at kunne give vores patienter redskaber til selv at håndtere og styre smerterne – i stedet for omvendt. Vi er ikke sikre på, at alle kan blive smertefri, men målet er at finde frem til den rette rådgivning. Det er i sidste ende det, som kan ruste den enkelte til at komme sine smerter til livs," slutter han.

Mere om forskningsprojektet


Forskerne vil undersøge virkningen af træning på patienternes oplevelse af smerteintensitet og smertetype, på den fysiske funktion som f.eks. gang og trappegang og på livskvalitet.

Deltagerne fordeles til enten superviseret, individuelt tilpasset træning og smerteuddannelse eller
smerteuddannelse alene.

Projektet blev igangsat i starten af 2019 på Aalborg Universitetshospital og forventes afsluttet efter ca. tre år.

Foto: Trine Juul Elmegaard Kristensen, AAU

Publiceret 02.08.2019