Ny forskning: Kan knæsmerterne fryses væk?

Har du artrose, der giver smerter i knæet? Så kan der måske være effektiv behandling forude. Forskere ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg vil med støtte fra Gigtforeningen undersøge, om de kan fjerne smerter fra knæartrose ved at indføre en særlig nål og lamme specifikke nerveender med en lille iskugle.

Foto: Privatfoto

Lever du med knæartrose (slidgigt i knæleddet), ved du om nogen, hvor smertefuldt det kan være, og hvordan det kan begrænse almindelige gøremål i hverdagen – eller bare det at gå en tur. Tænk, hvis lægerne kunne fryse smerterne væk? Og tænk, hvis det så blev muligt at træne mere effektivt og dermed udsætte en operation?

Måske kan disse håbefulde tanker blive til virkelighed. For flere danske forskere har netop fået tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at teste en helt ny og uprøvet behandling kaldet cryoneurolyse, hvor lægerne fryser nerveender med ekstrem kulde, så nerverne ikke længere sender smertesignaler til hjernen. Metoden er lovende, men endnu ret uprøvet.

Blandt dem, der har fået tilladelse til at afprøve den nye metode, er et team bestående af forskningsleder Bibi Valgerdur Gram, overlæge i neurokirurgi Carsten Kock-Jensen og postdoc Niels-Peter Brøchner Nielsen alle fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

"Vores forsøg går ud på at blokere smertesignalerne fra knæ med artrose. Vi finder de relevante nerveender i knæet med ultralydsscanning og fører en særlig nål ind. Nålens spids danner en lille iskugle med en temperatur på minus 20-100 grader. Under lokalbedøvelse sættes nålen ind tæt ved nerverne, og kulden fra kuglen lammer i 3–4 måneder nervernes evne til at sende impulser," fortæller Bibi Valgerdur Gram, der også er tilknyttet Syddansk Universitet.

Bedre effekt af GLA:D-træning og øget livskvalitet

Efter behandlingen med cryoneurolyse deltager forsøgspersonerne i GLA:D, et træningsprogram for mennesker med artrose, der består af otte ugers undervisning og målrettet træning.

"Vi tror, at mange ikke får optimalt udbytte af deres GLA:D-træning på grund af smerter. Vi håber, at behandlingen vil vise, at deltagerne bliver mindre smerteplagede og dermed kan træne mere intensivt og få større effekt. Det kan betyde, at du som artrosepatient får forbedret din livskvalitet endnu mere, og at en operation måske kan udskydes eller undgås."

Sådan vil forskerne gøre

Bibi Valgerdur Gram og hendes team finder deltagerne i Esbjerg Kommune blandt personer med artrose, der i forvejen planlægger at deltage i et GLA:D-forløb. Kun halvdelen af deltagerne vil få den aktive behandling. På den måde får forskerne mulighed for at sammenligne og kvalificere deres resultater.

"Kontrolgruppen gennemgår samme procedure, men iskuglen sendes ikke af sted. Hverken patienter, fysioterapeuter eller databehandlere vil vide, hvem der reelt får behandlingen,” forklarer forskningslederen.

De 90 deltagere bliver evalueret gennem test af funktion og et spørgeskema seks gange henover to år.

Hvornår kommer forskningsresultaterne?

Tidligst om tre år foreligger de første resultater. Hvis cryoterapi viser sig sikker og effektiv i forhold til knæ med artrose, åbner mulighederne sig, forventer forskeren.

"Så kan det give mening at tilbyde behandlingen til personer med knæartrose og dermed forbedre deres træningseffekt og livskvalitet og måske spare dyre knæoperationer. Det er også nærliggende at teste metoden på smerter i ryg eller andre led."

Gigtforeningen støtter projektet

"Vi er meget taknemmelige for at have fået 150.000 kroner fra Gigtforeningen. Med den støtte er vi sikre på at kunne føre projektet til ende. De særlige nåle er meget bekostelige. Maskinen, der aktiverer iskuglen, er dyr, men den har vi været heldige at få lov at låne," slutter Bibi Valgerdur Gram.

Fakta om forsøget

  • Deltagerne har alle artrose i et eller begge knæ.
  • Halvdelen af deltagerne modtager cryoneurolyse. Den anden halvdel modtager uvirksom behandling (placebo).
  • Cryoneurolyse er blokering af smertesignaler med kulde. Under lokalbedøvelse indsættes en speciel nål tæt på nerverne omkring knæet. Nerverne ligger mellem hud og bindevæv og ikke i selve leddet. Nålen danner en iskugle med en temperatur mellem -20 og -100 grader, hvilket midlertidigt lammer nervens struktur og funktion, som med tiden gendannes på ny.
  • Studiet har 90 deltagere, hvor ingen på forhånd ved, hvem der modtager hvilken behandling.
  • Alle deltagere gennemfører efter behandlingen et GLA:D-forløb.

Har du lyst til at deltage?

Bor du i Esbjerg Kommune og er interesseret i projektet, er du velkommen til at kontakte projektgruppen.

Bibi Valgerdur Gram, forskningsleder, e-mail bibi.valgerdur.gram@rsyd.dk, tlf. 79 18 23 56
Niels-Peter Brøchner Nielsen, projektleder, e-mail niels-peter.brochner.nielsen@rsyd.dk, tlf. 20 61 20 33

Publiceret 23.04.2019