Knæartrose, arbejdsliv og sygefravær – hvad er problemet?

Nogle mennesker med knæartrose har højere sygefravær end andre med samme diagnose. Men det er slet ikke sikkert, at det er knæsmerterne, som er den egentlige årsag til sygemeldingerne. Det vil et nyt forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen se nærmere på.

Artrose (slidgigt) i knæene er ofte forbundet med kroniske smerter, nedsat funktion og øget risiko for sygefravær. Den smertefulde tilstand påvirker med andre ord både livskvaliteten og arbejdsevnen.

Men der kan være stor forskel på, hvor voldsomt man oplever smerterne i sine knæ, og i hvor høj grad man bliver nødt til at melde sig syg fra arbejde. Nogle mennesker med knæartrose melder sig således oftere syge end andre med en tilsvarende sygdom. Og det skyldes formentlig meget andet end symptomerne fra artrosen.

Hvilke andre risikofaktorer end selve smerten, der kan have betydning for det højere sygefravær, vil kiropraktorstuderende Nanna Søgaard Winther, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, undersøge nærmere. Hun har netop modtaget 60.000 kroner fra Gigtforeningen til at belyse, om der findes en sammenhæng mellem knæartrose og sygefravær, og om der findes andre faktorer end smerten, som øger risikoen for sygefravær.

"Vi vil gerne vide, hvorfor nogle mennesker kan gå på arbejde på trods af artrose i knæene, mens andre hurtigere melder sig syge. Vi formoder, at der er andre faktorer på spil end fysisk belastning og smerteintensitet. Og det er de faktorer, vi gerne vil finde,” forklarer Nanna Søgaard Winther.

Hvis man går rundt og er bekymret for sit helbred og føler, at smerterne fylder alt for meget i hverdagen, mistrives man på sit arbejde.

"Målet må være, at man kan bevare livskvaliteten, bevare sit arbejde og få arbejdsglæden tilbage. Derfor vil vi gerne finde ud af, hvordan vi bedst kan sætte ind, så mennesker med artrose i knæet får styrket deres helbred og udskudt eller helt forhindret sygefravær. Det kan bl.a. ske ved at forbedre funktionsniveauet og mindske smertefølelsen," siger Nanna Søgaard Winther.

Andet end knæet

Tidligere undersøgelser har peget på, at overvægt, alder, lav uddannelse og fysisk tungt arbejde er faktorer, der hver især kan øge risikoen for at melde sig syg.

"Hvis en gruppe mennesker med gigt i knæene melder sig syge på grund af andre forhold end knæsygdommen, vil det gavne dem, at deres læger og andre behandlere er opmærksomme på disse forhold. Det kan være i form af vejledning til at håndtere smerte, mobilisering af leddene eller målrettet træning hos en fysioterapeut," forklarer Nanna Søgaard Winther.

Årsagen til, at nogle mennesker hurtigere melder sig syge end andre, kan være individuelle forskelle på, hvordan man opfatter smerte.

"Mennesker med knæartrose vil typisk håndtere smerten meget forskelligt. Én kan føle, at hans eller hendes arbejdsevne ikke påvirkes, mens en anden oplever en ekstra nedsat arbejdsfunktion. Det er altså ikke nødvendigvis artrosen i knæet, der i sidste ende er afgørende for, om du melder dig syg fra arbejde, men i højere grad hvordan du opfatter smerten," forklarer Nanna Søgaard Winther og tilføjer, at det selvfølgelig også har stor betydning, hvilken type job man har.

Hjælp til smertehåndtering

Håndtering af smerter kan derfor være et vigtigt forebyggende element, som læger, fysioterapeuter og kiropraktorer skal være opmærksomme på i deres daglige virke.

"Det er ikke nødvendigvis farligt at have smerter, men for nogle kan de være en større barriere end for andre. Hvis vi finder risikofaktorer som øget smertefølsomhed hos særligt sårbare personer med knæartrose, bør dét element blive en del af den individuelle forebyggelse. I stedet for, at alle får samme behandling, kan det være, at disse personer vil have større gavn af hjælp til at håndtere deres smerter," pointerer hun.

Håbet er, at studiet kan bidrage til at skabe synlighed om en overset gruppe patienter, som med målrettet hjælp kan opnå en bedre livskvalitet og derigennem nedbringe sygefraværet og bibeholde deres arbejde.

Mere om forskningsprojektet

  • Studiet er baseret på data fra ca. 140 social- og sundhedsassistenter og hjemmehjælpere, der arbejder i plejehjemssektoren.
  • Deltagerne vurderer selv deres knæsmerter, helbred og arbejdsrelaterede faktorer i et spørgeskema. Herefter bliver sammenhængen mellem knæartrose og sygefravær undersøgt.

Illustration: Clelia Leboeuf Art&Illustration

Publiceret 17.06.2019