Kæmpecelle-karbetændelse: Hvem skal følges tæt?

Mennesker med kæmpecelle-karbetændelse har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Nu vil forskere med støtte fra Gigtforeningen undersøge, om risikoen kan mindskes ved at følge patienterne med scanninger. Læs interview med læge Philip Therkildsen, som står i spidsen for forskningsprojektet.

Kæmpecelle-karbetændelse er en autoimmun gigtsygdom, der skyldes, at immunforsvaret angriber blodkarrene. Det øger risikoen for at udvikle blodpropper i hjerte og hjerne samt for udposninger på hovedpulsåren.

Men lægerne ved i dag meget lidt om, hvor stor risikoen er, og hvilke risikofaktorer der er tale om. Derudover er der stor usikkerhed om, hvordan lægerne bedst kan diagnosticere og overvåge sygdommen hos den enkelte patient. 

Det vil læge Philip Therkildsen fra Aarhus Universitetshospital nu lave om på. Han har netop modtaget 1 million kroner fra Gigtforeningen til et 3-årigt forskningsprojekt, der skal afdække risikoen og risikofaktorerne for, at personer med kæmpecelle-karbetændelse udvikler hjerte-karsygdomme.
Projektet skal også undersøge, om forskellige scanninger og blodprøver kan bruges til at diagnosticere og overvåge sygdomsaktiviteten.

"Kæmpecelle-karbetændelse er en sygdom med hyppige tilbagefald, og det kan være vanskeligt at overvåge sygdomsaktiviteten. Vi mangler også gode værktøjer til at vurdere, hvor stor risikoen er for den enkelte patient for at udvikle efterfølgende hjerte-kar-sygdom," fortæller Philip Therkildsen.

Risiko for blodpropper ukendt

I projektet ser forskerne på tidligere studier og indsamlede data for at undersøge, hvor stor risikoen er, for at man som patient med kæmpecelle-karbetændelse udvikler hjerte-kar-sygdomme. Den viden skal forskerne bruge til at undersøge, hvordan risikoen mindskes:

"Vi mangler viden om, hvordan vi bedst ’fanger’ de patienter, der har gavn af også at få forebyggende behandling, og dem, der med fordel bør tilbydes opfølgende scanninger," vurderer Philip Therkildsen.

Han håber derfor, at projektet kan være med til at fastslå, om der er behov for at etablere et reelt screeningsprogram, som kan afsløre udposninger på hovedpulsåren hos disse patienter. Philip Therkildsen vil også se på, om man via blodprøver eller PET- og ultralydsscanninger kan afsløre tilbagefald (øget betændelse) eller bivirkninger af medicinen.

Farligt uden overvågning

"Mange mennesker kan gå op til 6–7 måneder uden at få en diagnose. Hvis ikke du har de klassiske symptomer, men kun går og skranter lidt med feber, utilpashed og vægttab, kan det blive en lang udredningstid. Derfor vil nogle patienter være alvorligt syge i længere tid, og det kan være farligt. For en udposning på hovedpulsåren, der brister, kan føre til livstruende blodtab," fortæller han.

For dig med kæmpecelle-karbetændelse har projektet den betydning, at forskningen skal føre til en hurtigere diagnosticering af sygdommen og en ændring af de nuværende retningslinjer for forebyggelse og screening:

"Alle patienter behøver sikkert ikke blodfortyndende medicin, men omvendt kan flere muligvis få gavn af at blive fulgt tættere med scanninger, så vi kan mindske deres risiko for karsygdomme."

Screening kan være en fordel

Dilemmaet er, at screeningsprogrammer og PET-scanninger udsætter patienterne for en del stråling og er dyre at gennemføre. Derfor er det vigtigt med en afvejning af, om metoden har et ordentligt forebyggende potentiale.

"Vi følger en gruppe patienter i en årrække og skal her undersøge, om karscanning og blodprøver kan anvendes til at overvåge sygdomsaktiviteten," pointerer Philip Therkildsen.

Fakta om kæmpecelle-karbetændelse


  • Kaldes også kæmpecelle-arteritis. Det er en autoimmun betændelsesreaktion i kroppens blodkar, der rammer godt 600 danskere årligt.
  • Ordet 'kæmpecelle' henviser til de celler, der kan findes blandt betændelsescellerne.
  • Det skønnes, at 0,5 procent af den danske befolkning over 50 år lider af sygdommen. Den medfører skader på blodkar og øger risikoen for forsnævringer, udposninger og blodpropper i hjerte og hjerne.
  • Sygdommen kan behandles med binyrebarkhormon, men lægerne mangler i dag værktøjer til at stille diagnosen og overvåge sygdomsaktiviteten.
  • Kæmpecelle-karbetændelse og polymyalgi (muskelgigt) forekommer ofte sammen og formodes at være to varianter af samme gigtsygdom. Halvdelen af alle med kæmpecelle-karbetændelse lider også af muskelgigt, og 20 procent af alle patienter med muskelgigt har også betændelse i deres blodkar. Sygdommene behandles med samme type medicin.

Læs også "PET-scanning afslører alvorlig sygdom"

Publiceret 03.06.2019