Succes for en af Gigtforeningens mærkesager

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at afsætte 3,5 mio. kr. om året i fire år til en national smertebehandlingsindsats. De i alt 14. mio. kr. skal bruges til at skabe et samlet overblik over smertebehandlingsområdet og til at udarbejde en national smertehandlingsplan.

Netop en national smertehandlingsplan har stået øverst på Gigtforeningens ønskeseddel i de senere år og er én af de mærkesager, som foreningen har arbejdet for, fortæller Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind.

"Som patienternes stemme har vi arbejdet hårdt for at oplyse politikerne om dette vigtige område. Vi ved, at rigtig mange mennesker lever med kroniske smerter og efterlyser viden og oplysning – og et kompetenceløft af sundhedsprofessionelle. Nu tyder det på, at vores arbejde endelig har båret frugt, og det er vi rigtig glade for. Vi er især positive over for, at målet er en langsigtet kvalitetsudvikling af smerteområdet, og at det skal være landsdækkende tilbud."

Skal være tværfaglig behandling

Ca. hver femte voksne i Danmark lever med kroniske smerter. Den hyppigste årsag er sygdom i led, ryg og muskler – f.eks. på grund af en gigtsygdom.

"Vi ved, at et af de største problemer, når man har gigt, er smerte. Derfor har en national smertehandlingsplan længe været en af vores mærkesager. Der er nemlig et kæmpe behov for at behandle mennesker med kroniske smerter tværfagligt og tilbyde en sammenhængende behandling. Vi mener, at behandlingen af smerter skal ændres fra at være en medicinsk behandling til et symptom, som kræver tværfaglig behandling, og som man også selv aktivt skal tage hånd om – under professionel vejledning," siger Mette Bryde Lind.

Brug for alternativer til medicin

Danmark har et af de højeste forbrug af stærk smertestillende medicin i verden, og initiativet skal bl.a. ses i lyset af myndighedernes ønske om at nedbringe dette forbrug. Siden januar har Lægemiddelstyrelsen derfor overvåget udskrivningen af stærk smertestillende medicin som f.eks. dolol, tramadol og morfin.

"Siden januar har mange af vores medlemmer oplevet problemer med at få udskrevet deres sædvanlige smertestillende medicin. De ringer desperate til vores rådgivning og kan slet ikke overskue, at de ikke kan få deres medicin længere. Disse mennesker skal jo tilbydes et alternativ. Vi har brug for andre redskaber til at håndtere smerter end medicin, og det håber vi sker med en national smertehandlingsplan! Vi ser meget frem til at blive en del af dette spændende samarbejde," fastslår Mette Bryde Lind.

Herudover skal pengene bruges til at kulegrave hele området for smertebehandling, hvor der bl.a. skal ses på årsager, forebyggelse, behandlingsmuligheder og rehabilitering. De 14. mio. kr. kommer fra en pulje på finansloven.

Læs også "Kroniske smerter og smertestillende medicin – hvad er mulighederne?"

Publiceret 01.08.2018