Leddegigt: Behov for større fokus på tidlige symptomer

Inflammatoriske gigtsygdomme kan komme snigende – eller de kan komme med pludselig voldsomhed. Især symptomer, der udvikler sig over længere tid, kan være svære at opdage. "Der er behov for større viden om tidlige tegn – både blandt lægerne og patienterne selv," siger professor Jette Primdahl om nye forskningsresultater fra Gigthospitalet i Sønderjylland.

Læger og forskere har i mange år vidst, at det er afgørende, at inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt og mange andre opdages og behandles så tidligt som muligt. En tidlig indsats reducerer bl.a. risikoen for varige ledskader og hjerte-kar-sygdomme. Det er baggrunden for kampagnen ”Smertetjek –  fordi tiden tæller”, som Gigtforeningen og Dansk Reumatologisk Selskab er gået sammen om i ugen op til den Internationale Gigtdag den 12. oktober – læs mere og find nærmeste sted for gratis smertetjek.

Professor Jette Primdahl fra Gigthospitalet i Sønderjylland satte sig for at undersøge, hvad der har betydning for, hvornår patienter, der viser sig at have leddegigt, henvender sig til deres praktiserende læge med deres symptomer – og hvordan de praktiserende læger reagerer på dem.

De første tegn på leddegigt

”Det er meget forskelligt, hvordan de første tegn på leddegigt viser sig. Hos nogle patienter kommer de pludseligt fra den ene dag til den anden med stor voldsomhed, mange hævede led og stærke smerter. Men hos næsten halvdelen udvikler symptomerne sig gradvist og over længere tid, og mange oplever, at de kan springe fra led til led,” fortæller Jette Primdahl.

”Vores projekt viste, at de patienter, der havde tydelige symptomer, var mere tilbøjelige til at kontakte deres læge end dem, der oplevede et mere ’snigende’ forløb. Det viste også, at de praktiserende læger ofte havde vanskeligt ved at fortolke mere diffuse symptomer, som udvikler sig over længere tid. Det kan betyde, at henvisningen til reumatologisk behandling forsinkes.”

Nogle går til lægen hurtigere end andre

Også patientens personlighed og kropsbevidsthed spiller en rolle for, hvornår hun eller han opsøger sin læge.

”Selve holdningen til det at gå til lægen er meget forskellig fra person til person. Nogle opfatter sundhedssystemet som en service, og de vil gerne vide, hvad de fejler, så der kan blive gjort noget ved det. Hvis de samtidig har en høj grad af kropsbevidsthed, er de også bedre til at registrere, når noget ikke er, som det plejer,” siger Jette Primdahl. ”Andre er mere tilbageholdende – nogle af deltagerne gav ligefrem udtryk for, at de hellere ville leve i uvidenhed. Som en af dem udtrykte det: ’Jeg har aldrig været god til at gå til lægen. Jeg er ikke bange for lægen, jeg er bange for resultatet'.”

Behov for oplysning om tidlige symptomer

Projektet peger på, at der er behov for større viden om tidlige tegn på inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt – ikke kun blandt de mulige patienter, men også blandt de praktiserende læger.

”Det er så forskelligt, hvordan en sygdom som leddegigt viser sig. Ikke engang en blodprøve er en sikker metode til at stille diagnosen – man kan nemlig godt have leddegigt, selv om gigtblodprøverne er ’negative’. Derfor kan der undertiden gå for lang tid, fra de første symptomer opstår, til patienten bliver henvist til en reumatolog og kommer i behandling,” slutter Jette Primdahl. 

Foto: Annette Fuglsang

Publiceret 03.10.2018