Pårørende til en med gigt? Få tips til at tackle hverdagen

Hvis du er pårørende til et menneske med en kronisk gigtsygdom, ved du sikkert, at det kan give udfordringer i hverdagen. Du skal huske at passe på dig selv. Få gode råd her.

Der er meget, du skal lære som pårørende - fra at være med på hospitalet til at tackle forandringer i forholdet til den, der er syg. Måske er du vant til at sætte den syge i centrum. Det er meget normalt. Men hvis det akutte bliver kronisk, er det vigtigt, at der er plads til begge parter. Det kan være svært, men der er hjælp at hente. En ny bog giver gode råd til pårørende.

Er jeg i vejen?

Er du nærmeste pårørende til et menneske med gigt, så oplever du måske, at det kan være svært at finde ud af, hvornår, hvor meget – og ikke mindst, hvordan du kan hjælpe. Nogle gange føler du dig måske ligefrem i vejen.

"Før i tiden, når jeg var med til samtalerne på hospitalet, følte jeg mig ikke særligt velkommen – nærmest mest i vejen. Lægerne og sygeplejerskerne henvendte sig ikke til mig og undgik øjenkontakt. Og selv om det var den syges udtrykkelige ønske, at jeg var til stede, fik jeg en følelse af at trænge mig på. Nu bliver man som pårørende inddraget i samtalen med den syge," siger Birgitte Dansgaard, der er redaktør og medforfatter til bogen "Lær at tackle hverdagen som pårørende". 

Pas på dig selv!

Som pårørende er du vigtig for den syge. Men det kan være hårdt. Næsten halvdelen af pårørende til mennesker med en alvorlig, kronisk sygdom føler sig nedtrykte eller er deprimerede, viser en undersøgelse fra 2015. 

"Som pårørende kan du føle, at du hele tiden skal hente kræfter og overskud fra et indre kar, der er ved at tørre ud. Så er det vigtigt at passe på sig selv, undersøge mulighederne for at gøre hverdagen bedre og måske hente hjælp udefra til nogle af opgaverne. For det gavner hverken den syge eller dig selv, hvis du går ned med flaget," siger Birgitte Dansgaard.

6 tips til pårørende

Du kan selv gøre meget for at ændre situationen. Stop op og find ud af, hvad du har brug for – og gør noget aktivt. Det er ikke sikkert, du kan gøre det alene. Måske kan du tale med den syge om det. Måske har du brug for hjælp udefra.

  1. Tal med en udenforstående om din situation – f.eks. din læge, en psykolog, venner eller familie.
  2. Identificér det, du ønsker at ændre, og skriv en liste over mulige løsninger.
  3. Vælg én af løsningerne. Prøv den af i en periode, og se om den virker for dig. Hvis den ikke gør, så forsøg med en anden løsning.
  4. Sorter i opgaver og aktiviteter, så hverdagen bliver overkommelig.
  5. Undersøg, om du kan få hjalp til at løse nogle af opgaverne – f.eks. gennem din kommune. Tal med din læge om det.
  6. Gør noget godt for dig selv hver dag.

Få rådgivning og læs mere

Du kan altid ringe til Gigtforeningens rådgivning og få hjælp – også som pårørende. Ring på tlf. 39 77 80 80 eller skriv til vores brevkasse

Her kan du læse mere om at være pårørende: Gode råd til dig, der er pårørende til et menneske med gigt. 

Bogen "Lær at tackle hverdagen som pårørende" er en selvhjælpsbog udgivet Komiteen for Sundhedsoplysning. Bogen koster 120 kroner – og du kan købe den på deres hjemmeside

6 tegn på, at du skal søge hjælp


Hvis du gennem længere tid giver og giver – og ikke får så meget tilbage – kan dine kræfter slippe op. Det kan resultere i, at du på et tidspunkt bliver udbrændt og selv får helbredsproblemer. Hvis du kan svare ja til de fleste af disse advarselssignaler, har du brug for hjælp:

  1. Du føler dig dum og værdiløs.
  2. Du orker ikke andre mennesker.
  3. Du tror, at den syge ikke kan klare sig uden dig.
  4. Du er blevet opgivende og ligeglad.
  5. Du er tit vred og kan pludselig eksplodere.
  6. Du har det dårligt fysisk.
Publiceret 25.10.2017