Forskning: Skyldes slidgigt arv eller miljø?

I mange år har man antaget, at slidgigt i hofte og knæ kom med alderen og var betinget af de belastninger, vi bliver udsat for gennem livet. Men forskning støttet af Gigtforeningen viser, at også gener spiller en rolle.

Søren Glud Skousgaard

Hvad betyder mest – arv eller miljø?

Det spørgsmål kredser ikke alene gigtforskere om. Spørgsmålet er fundamentalt for forståelsen af en lang række sygdomme. I to nye studier har forskere undersøgt, hvor meget genetiske og miljømæssige faktorer betyder for udviklingen af svær slidgigt (artrose) i knæ og hofter. Forskningen er baseret på data fra Det Danske Tvillingregister, som er et af verdens ældste og største. Det omfatter omkring 180.000 tvillinger født i Danmark siden 1870.

"Takket være Tvillingregisteret har det været muligt at undersøge, hvilken betydning genetiske og miljømæssige faktorer har for udvikling af svær artrose, som medfører operation med et kunstigt hofte- eller knæled," fortæller speciallæge og ph.d.-studerende Søren Glud Skousgaard, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, Syddansk Universitet. 

"Enæggede tvillinger har ens gener, mens tveæggede har halvdelen af generne fælles ligesom almindelige søskende. Ved at sammenligne forekomsten af hofte- og knæartrose hos en- og tveæggede tvillingepar har vi fået indblik i, hvor stor betydning generne og miljøet har for udviklingen af de to ledsygdomme."

Forskningsprojektet er støttet af Gigtforeningen med 1.574.728 kroner.

Forskel på hofter og knæ – og på mænd og kvinder

De to studier, som er publiceret i det højt anerkendte internationale tidsskrift Arthritis Research & Therapy i 2015 og 2016, peger på, at generne ikke spiller samme rolle for udvikling af knæartrose, som de gør ved hofteartrose.

"Undersøgelserne tyder på, at generne spiller en rolle for, om man udvikler hofteartrose. De viser også, at den genetiske faktor får større betydning med alderen – den slår typisk igennem i 60–75 årsalderen," siger Søren Glud Skousgaard.

"Omvendt ved knæartrose – her ser det ud til, at generne spiller en beskeden rolle hos kvinder, og at de ingen målbar betydning har hos mænd. Desuden ser genernes indflydelse ud til at forsvinde med alderen."

Næste skridt: Hvilken betydning har arbejdslivet?

Søren Glud Skousgaard og hans forskerkolleger arbejder på at offentliggøre et tredje studie. Det beskriver de risikofaktorer, som individuelle belastninger i vores arbejdsliv, tidligere hofte- eller knæskader og forskellige livsstilsfaktorer som fedme og overvægt i det tidlige voksenliv udgør.

"Resultaterne tyder på, at arbejdsbelastninger som tunge løft, stående/gående arbejdsprocesser og en kombination af begge dele øger risikoen for at få hofteartrose. Men det er ikke sådan, at du får slidgigt, fordi du i en kortere periode har et arbejde, som involverer tunge løft, eller hvor du går eller står meget af tiden. Der skal meget betydelige belastninger til – og i de justerede analyser kan vi se, at de skal strække sig over mange år," fastslår Søren Glud Skousgaard.

Risikoen for slidgigt i knæene er større blandt mennesker med meget knæliggende arbejde gennem mange år – f.eks. gulvlæggere og blikkenslagere. Men også her skal belastningerne være betydelige og strække sig over mange år.

"Vi har undersøgt genetiske og miljømæssige faktorers betydning, og en af konklusionerne på vores forskning har været, at der i fremtiden i langt højere grad skal fokuseres på de ting, der kan gøres noget ved – f. eks. i arbejdslivet,” siger Søren Glud Skousgaard. "Vi har jo de gener, vi har – dem kan vi ikke lave om på – endnu."

Fakta om artrose

  • Over 300.000 danskere er diagnosticeret med artrose.
  • 150.000 danskere oplyser at de har artrose, er generet af smerter og har problemer med at gå eller bære.
  • Yngre mennesker kan også have artrose, men det er hyppigst blandt ældre. Ca. 20 pct. af kvinder i alderen 65-84 år har artrose. Det gælder ca.16 pct. af mændene i samme aldersgruppe.
  • Artrose er årligt årsag til 386.000 ekstra sygedage.
  • Artrose koster årligt de offentlige kasser 11,5 mia. kroner.

Foto: Johnny Wichmann

Publiceret 06.12.2016