For pårørende: Føl løs!

Ingen følelser er forbudte, når det handler om at være pårørende – heller ikke, når smerter hos den, man holder af, snarere udløser irritation end varme bølger af empati. Det siger psykolog Charlotte Jensen, som opfordrer til større åbenhed om følelser og behov.

Pårørende
Tekst: Mette Damgaard Sørensen

Må man godt fortælle sin gigtplagede mor, at man bliver irriteret over at høre, hun har ondt for 17. gang i dag? Og må man fortælle sin syge kæreste, at man er dybt skuffet over, at turen til Paris må aflyses på grund af gigten? Ja, det må man gerne, siger psykolog Charlotte Jensen.

"At få gigt ind i familien eller parforholdet er en stor ændring i livet, og det medfører nogle tab, som helt naturligt udløser sorg, frustration, vrede, angst og irritation. Også for de pårørende. Men for mange pårørende bliver det forbudt at tale om tab. De prøver at skjule sorgen og frustrationen og i stedet tænke positivt, fordi det er synd for den syge," siger Charlotte Jensen.

Men følelserne er helt almindelige, siger hun. "Der er ingen følelser, som er forbudte – alle følelser er helt legale og menneskelige. Og man skal huske på, at hvis man bliver irriteret over, at ”nu kan hun igen ikke snakke om andet end sygdom", er det i virkeligheden ikke mennesket, man er sur på. Det er sygdommen, man er virkelig træt af,” siger psykologen.

Snak om det

Charlotte Jensen mener, det er langt bedre, hvis man formår at tale åbent om følelserne.

"Der er brug for at snakke om alle de følelser, man har – og helst inden man når at blive rigtig irriteret. For hvis man lægger låg på, kan det ende i konflikter og misforståelser.

Det er bedre at få dem punkteret inden... Man kan f.eks. godt sige, at man er træt og har svært ved at rumme hele tiden at høre om smerter, og at man derfor lige går en tur næste gang, de opstår, siger hun.

Hvis man ikke får snakket om f.eks. sin irritation, kan det også resultere i en form for ensomhed: "Sygdom vil altid ændre relationen. Den kan skabe afstand og fremmedgjorthed. Vi taler om et ”kærlighedens skjold”, som går begge veje, og som handler om, at man ikke må gøre hinanden kede af det. Men det kan skabe større afstand og ensomhedsfølelse, hvis man ikke kan tale om tingene," fortæller Charlotte Jensen.

I sidste ende kan konflikter eller ensomhed betyde, at ægtefæller ender med at gå fra hinanden, eller at de voksne børn undgår at komme på besøg.

Nogle ægtefæller tilsidesætter deres egne behov i et forsøg på altid at hjælpe og redde partneren, og selvom tanken måske er smuk på papiret, er den ikke nødvendigvis nogen hjælp for den syge.

- Den syge kan også blive irriteret over for megen opmærksomhed, siger psykologen. - Hvis den ene part gøres til et offer, får han eller hun en passiv rolle. Det giver et uligeværdigt forhold, og det kan skabe konflikter.

Snak om behov

Charlotte Jensen mener, at man hurtigt skal få talt om hinandens behov – også selvom det måske er noget, man må øve sig på.

"Det er en god idé, at f.eks. par sætter sig ned sammen og spørger hinanden: "Hvad fylder for dig i det her, og hvad har du brug for?". Det kan være, at begge parter har brug for lufthuller: en friaften eller en dybere snak med en professionel om gigten," siger Charlotte Jensen, der kalder det et misforstået hensyn, at de pårørende ikke må udtrykke deres behov. For det er faktisk kun godt for både den syge og de pårørende, hvis begge parter får taget sig nogle pauser fra sygdommen.

"Man kan godt sige til den syge: Nu snakker vi om gigten i de næste 15 minutter, og så hygger vi os, bager en kage og snakker om noget andet resten af tiden – for nu at udtrykke det meget firkantet. Pårørende spiller jo en stor rolle i forhold til at hjælpe den syge med ikke at lade gigten styre hans eller hendes liv, siger psykologen.

5 gode råd til dig, der er pårørende

  1. Accepter alle følelser – også ’de forbudte’
    Det er helt naturligt at mærke vrede, frustration og irritation, når sygdommen fylder. Tag det i opløbet og tal med hinanden om det.

  2. Kommuniker dine behov
    Find ud af, hvad du har brug for, og fortæl åbent om det. F.eks. en bowlingaften med vennerne, større intimitet i hverdagen eller en løbetur et par gange om ugen.

  3. Find lufthuller i fritiden – helt fri for sygdom
    Det er ikke nok at holde fri fra sygdom, mens du er på arbejde eller i skole. Det er også vigtigt at blive tanket op i fritiden.

  4. Hold pause fra sygdommen – sammen med den syge
    Snak om gigten, men husk også at tale om andet. Brug tiden til at have det rart sammen og fokuser på andet end sygdom, smerter og træthed.

  5. Brug netværket
    Træk på andre, hvis du har brug for en pause eller for at tale om det, der fylder
Publiceret 29.04.2016