Gigtforeningen støtter 19 nye forskningsprojekter

Gigtforeningens forskningsråd støtter 19 nye forskningsprojekter, som bidrager til forståelsen af, hvorfor gigtsygdomme opstår, og hvordan man skaber den bedste behandling.

Hvorfor får nogle mennesker kroniske symptomer efter et piskesmæld, mens andre ikke gør? Kan vedvarende smerter hos børn med børnegigt skyldes en forstyrrelse i børnenes døgnrytme? Og hvilken betydning kan modic-forandringer have på lang sigt for lænderygsmerter?

Disse spørgsmål og mange andre søger forskere nu svar på med støtte fra Gigtforeningens forskningsråd.

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, siger:

”Vi får hele tiden mere ny og værdifuld viden om gigtsygdomme, men der er stadig meget at udforske. Både når det handler om årsag, behandling, effekten af træning og medicin og meget andet. Det er derfor et stort privilegium, at så mange dygtige forskere søger støtte til at forske inden for netop reumatologien, og at vi gennem Gigtforeningens forskningsråd kan bakke dem op økonomisk.

Gigtforeningen finansierer en betydelig del af dansk gigtforskning. Gigtforeningens forskningsråd er et fagligt råd, der fire gange årligt bevilger økonomisk støtte til dansk gigtforskning. Gigtforeningens forskningsråd ved den seneste uddeling bevilget projektstøtte på i alt 1.296.337 kroner.

De forskere og forskningsprojekter, der har modtaget støtte i denne forskningsuddeling, er:

Region Nordjylland

Forskningsassistent Henrik Riel, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg, Aalborg Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 58.000 kroner til at undersøge, om man ved hjælp af simpel feedback kan hjælpe unge med forreste knæsmerter (PFP) til at udføre øvelser med elastik bedre og derved forbedre effekten af deres genoptræning. Et dansk studie har vist, at 7 procent af unge i alderen 15 til 19 år lider af forreste knæsmerter. Behandlingen består af en kombination af styrketræning af lår- og hoftemuskulaturen samt udspændingsøvelser for disse muskler. Behandlingen tyder dog på at have mindre effekt hos de 15 til 19-årige end hos voksne. De har svært ved at ramme den rigtige træningsdosis, da de ikke udfører øvelserne med den korrekte hastighed og ikke udfører det korrekte antal gentagelser.

Region Syddanmark 

Hoveduddannelsesstilling i reumatologi Rikke Asmussen Andreasen, Medicinsk afdeling, OUH, Svendborg Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at søge svar på, hvilke faktorer der kan hjælpe til at forudse, hvordan patienter med Spondylartropatier (SpA) vil reagere på en given behandling. Spondylartropati er betegnelsen for en gruppe kroniske gigtsygdomme, som har en række karakteristiske symptomer tilfælles. Sygdommene kan i vekslende grad udløse gigtbetændelse (inflammation) i led og sener, i arme og ben samt i ryghvirvelsøjlen. Desuden kan der forekomme symptomer i hud, slimhinder, tarm, øjne og hjerte. Projektet vil bidrage med ny viden til at optimere den individuelle behandlingsstrategi og patientrådgivning.

Reservelæge Maja Skov Kragsnæs, Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til at undersøge årsagen til senesmerter hos psoriasisgigtpatienter. Psoriasisgigt (PsA) er en kronisk gigtsygdom, der rammer en betydelig andel af patienter med hudpsoriasis. Sygdommen skyldes en betændelsestilstand i led og sener, og medfører ofte store smerter, hævelse og nedsat bevægelighed. Betændelsen skyldes en ”forkert” aktivering af immunforsvarets betændelsesceller, men årsagen til dette er ukendt, og de eksisterende behandlingsmuligheder er ofte utilstrækkelige. Nye teorier går på, at sammensætningen af tarmens bakterieflora kan spille en central rolle for udviklingen og forløbet af PsA. En ny behandling (FMT), hvor der overføres afføring fra en rask donor til patientens tarm, har vist sig at kunne gendanne balancen i tarmens normale bakterieflora og herved helbrede patienter med langvarig diarré. FMT har hos denne patientgruppe vist sig sikker og meget effektiv. Hvis PsA helt eller delvist skyldes en ubalance i tarmens bakteriesammensætning, kan FMT være en potentiel ny behandling.

Læge Heidi Lausten Munk, Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 119.237 kroner til et projekt, der vil undersøge ledbrusk ved rygsøjlegigt. I projektet er patienter med rygsøjlegigt undersøgt med røntgen, MR-scanning og en særlig type blodprøver, der afspejler ledbruskens tilstand. Projektet skal belyse, om bestemte type blodprøver vil kunne bruges til at vurdere sygdommens aktivitet og udvikling på linje med, hvad røntgen og MR-scanning kan. Det er projektetgruppens håb, at blodprøvemetoden på lang sigt vil kunne bidrage til at opdage rygsøjlegigt tidligere, end det sker i dag.

Region Midtjylland 

Klinisk psykolog, ph.d. Tina Birgitte Wisbech Carstensen, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget 41.000 kroner til et projekt, der har til formål, at

  • vurdere forekomsten af piskesmældsrelaterede symptomer i almenbefolkningen,
  • identificere risikofaktorer for udvikling af piskesmældsrelaterede symptomer,
  • undersøge langtidseffekten på helbredet hos personer med piskesmældsrelaterede symptomer (udvikling af vedvarende smerter, fysiske sygdomme, og socioøkonomiske konsekvenser).

De fleste kommer sig efter et piskesmæld, men en væsentlig andel udvikler kroniske symptomer. Den eksisterende viden om, hvorfor der er denne forskel, er utilstrækkelig. En undersøgelse af risikofaktorer for udvikling af kroniske symptomer efter piskesmæld kan kaste lys over bestemte risikogrupper. Dette kan bruges til at udvikle den rette behandling til dem, der har brug for behandling, samt til at forebygge vedvarende symptomer.

Forskningsmedhjælper Amir Emamifar, Rheumatology, OUH, Svendborg Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til en ph.d.-protokol, der vil have fokus på de tre store problemområder inden for muskelgigt og kæmpecelleartrit: Den øgede kræftrisiko, problemerne relateret til de store blodårer og risikoen for knogleskørhed, både relateret til sygdommens egen påvirkning og som følge af behandlingen med binyrebarkhormon. Projektet kan på sigt være med til at ændre de diagnostiske undersøgelser gennem øget forståelse for sygdommenes og behandlingens indvirkning på hjerte-kar-forhold og knogleskørhed. Det kan også være med til at starte en ny æra, hvor patienterne får uddelegeret et større ansvar for deres egen behandling.

Forsker David Christiansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge effekten af holdbaseret genoptræning hos mennesker med skulderlidelser. Skulderlidelser er hyppigt forekommende i den danske befolkning og er ofte årsag til nedsat funktionsevne og sygefravær. Kliniske retningslinjer på skulderområdet anbefaler, at fysioterapeutisk øvelsestræning indgår som en del af behandlingen. Det er ofte antaget, at individuel genoptræning vil give de bedste resultater, men ny viden fra andre diagnosegrupper peger på, at holdbaseret genoptræning ved lændesmerter, urininkontinens og efter knæ- og hofteoperation er lige så effektiv. Projektet vil kunne danne præcedens og sætte standard for genoptræningsforløb til mennesker med skulderlidelser, og det vil desuden kunne vejlede sundhedspersonale, politikere og beslutningstagere i den fremtidige planlægning og organisering af genoptræning inden for skulderområdet.

Forskningsassistent Charlotte Ibsen, Forskning og udvikling, MarselisborgCentret, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 60.000 kroner til at undersøge, om systematisk indsamlede oplysninger om funktionsevne blandt patienter med diskusprolaps i lænden kan indgå som støtte for patienter og klinikker i de valg af behandling, de sammen skal træffe. Lænderygsmerter er den tilstand, der belaster danskernes sundhed mest. En af de mest almindelige årsager til lænderygsmerter er diskusprolaps.

Afdelingslæge Birgitte Thorsted Mahler, Børneafdelingen AUH, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at udvikle en app, der blandt andet kan registrere søvn, døgnrytme og smerter hos børn med børnegigt. På trods af nye behandlingsmuligheder har hvert tredje barn med børnegigt fortsat daglige smerter og træthedssymptomer. Smerter hos børn har stor betydning for barnets funktionsniveau og for familiens samlede belastning ved at have et kronisk sygt barn. Årsagerne til de vedvarende smerter kan måske skyldes en forstyrrelse i børnenes døgnrytme. Målet med projektet er at øge forståelsen for biologien bag de vedvarende smerte- og træthedssymptomer, og at udvikle værktøjer, der kan anvendes i hverdagen, til vurdering af smerte, træthed og aktivitetsniveau, og som desuden kan anvendes til at vurdere effekten af nye behandlingstilbud. Endelig kan projektet bidrage til at finde nye behandlinger af smerter og træthed.

Postdoc Camilla Blach Rossen, CPK, Forskningsenheden Kvalitet – Innovation - Udvikling, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 58.000 kroner til at udvikle viden om diskusprolapspatienters forløb i sygehusvæsenet. Studiet vil give ny viden, der skal bruges til at videreudvikle de eksisterende patientforløb inden for rygområdet. Det er vigtigt, at forløbene er tilpasset patientens behov og organiseres på måder, der fremmer kontinuitet, koordination og høj kvalitet. Derved skaber vi de mest optimale forudsætninger for, at patienten med diskusprolaps kommer sig bedst muligt.

Reservelæge Maiken Stilling, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at udvikle et klinisk anvendeligt apparat, der i daglig praksis muliggør en objektiv graduering af rotations-knæstabilitet. Forbedring af den nuværende subjektive metode til en mere objektiv diagnosticering kan potentielt bidrage til tidligere diagnosticering, som på længere sigt kan reducere risikoen for slidgigt i knæet. Yderligere kan det bidrage til et knæ-stabilitetsregister, som kan være gavnligt for forskningen inden for dette område.

Forskningsårsstuderende Philip Therkildsen, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 30.000 kroner til at undersøge, om mængden af enzymet acetylcholinesterase i karvæggen har betydning for udvikling af kæmpecellearterit. Kæmpecellerarterit er den hyppigste form for karbetændelse og vanskelig at diagnosticere. Det fører ofte til lange udredningstider, hvilket øger risikoen for svære komplikationer. Derfor er det vigtigt med bedre diagnostiske metoder. Hvis mængden af acetylcholinesterase i karvæggen viser sig at have betydning for kæmpecellearterit, så kan det potentielt anvendes som et nyt diagnostisk værktøj og sikre en bedre diagnosticering af fremtidige patienter.

Region Sjælland

Molekylærbiolog Isabella Worlewenut Paulsen, Klinisk Immunologisk Afdeling, Næstved Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at finde ud af, om det er muligt ved hjælp af en test i blodet for microRNA at stille diagnosen psoriasisgigt tidligt. Studiet skal desuden afklare, hvor tidligt forandringer kan ses forud for, at personerne får symptomer og diagnose. Modsat leddegigt findes der i dag ikke gode markører i blodet, som kan hjælpe læger til at stille diagnosen psoriasisgigt.

Hoveduddannelse i ortopædkirurgi Peter Muhareb Udby, Ortopædkirurgisk afdeling, Køge Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 55.000 kroner til over en 10-årig periode at undersøge betydningen af modic-forandringer hos patienter med kroniske lændesmerter. Modic-forandringer er beskrevet hos op til 40 procent af alle patienter med længerevarende rygsmerter i lænden. Ingen kender til den præcise årsag til eller konsekvens af disse forandringer. Det er derfor relevant at undersøge betydningen af modic-forandringer i rygsøjlen for derigennem at kunne vurdere, om der er forskel i rygsmerterne over tid hos dem, som har modic-forandringer, i forhold til dem, som ikke har. Resultaterne af undersøgelsen vil kunne påvirke måden at stille diagnosen på og selve behandlingen. Resultaterne kan desuden få betydning for vejledningen af patienter med rygsmerter omkring deres fremtidige smerter og funktion i ryggen.

Region Hovedstaden 

Læge Bjarke Brandt Hansen, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til en stående MR-skanning af patienter med lændesmerter og hypermobile led. Formålet er at undersøge, hvilken betydning hypermobile led har for bevægeligheden og for stillingsbetingede ændringer i lænden hos personer med lændesmerter. I stående stilling påvirkes ryggen af personens vægt, og anatomien i ryggen ændrer sig. Ved at MR-skanne patienter med lændesmerter og hypermobile led i oprejst stilling vil man formentlig se større belastningsforandringer sammenlignet med patienter uden hypermobile led. I dag frarådes mennesker med hypermobile led erhverv med mange løft for at undgå ryg- og ledsmerter. Projektet skal bidrage med forståelse for, hvordan hypermobilitet påvirker lænden i belastede stillinger.

Ph.d.-studerende Lina Holm Ingelsrud, Clinical Orthopaedic Research Hvidovre, ortopædkirurgisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 45.100 kroner til at kortlægge, hvilke behandlinger patienter med knæartrose har afprøvet, inden de henvises til ortopædkirurg for vurdering af behov for kunstig ledoperation. Denne kvalitetsvurdering af behandling for knæartrose vil kunne belyse, hvorvidt de mest anbefalede behandlingsalternativer også er de hyppigst benyttede. Resultaterne vil bidrage til diskussionen om, hvilken vej patienterne skal navigeres gennem behandlingssystemet inden kunstig ledoperation.

Overlæge Finn Elkjær Johannsen, Idrætsmedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til at undersøge, hvilken behandling der nedsætter smerter og forbedrer funktionen mest hos patienter med betændelse i achillessenen: Tung styrketræning i kombination med injektion af lokal binyrebarkhoromon eller behandling bestående af tung styrketræning med injektion af bedøvelse. I dag kan standardbehandlingen ved betændelse i achillessenen suppleres med indsprøjtning af binyrebarkhormon 1-3 gange. Effekten heraf er dokumenteret i videnskabelige studier. Man ved dog ikke, om det er binyrebarkhormons smertestillende effekt eller dens irritationsdæmpende effekt, som gør, at patienter oplever lindring. Resultatet af denne undersøgelse vil give værdifuld viden om behandlingen med binyrebarkhormon, og om den har en primær effekt i form af smertestilling eller irritationsdæmpning.

Klinisk assistent Simon Krabbe, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, Glostrup, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 150.000 kroner til – ud fra spørgeskemaer, MR-skanning og nye biomarkører, der afspejler betændelse og nedbrydning af bindevæv – at udvikle kriterier for, hvornår rygsøjlegigt er i remission (sygdommen er i ro/inaktiv), og til at kunne forudse, hvilke patienter der opnår remission med biologisk behandling. Flere nye medicinske behandlingsmuligheder bliver snart tilgængelige, og der er derfor behov for at udvikle objektive definitioner af remission og finde metoder til at kunne forudse remission. For patienterne kan det potentielt føre til færre smerter og øget livskvalitet, og samfundet kan få færre udgifter til sygefravær og tilbagetrækken fra arbejdsmarkedet.

Professor Stig Peter Magnusson, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit, Ergo- og Fysioterapien Bispebjerg Hospital og Institut for Idrætsmedicin, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at undersøge, om belastningsstørrelsen under et 12 ugers rehabiliteringsregime for patienter med springerknæ har positiv betydning for den kliniske effekt (smertesymptomer), senestruktur og funktion. Springerknæ udgør et alvorligt klinisk og samfundsøkonomisk problem, da forekomsten af disse sene-overbelastningsskader er særdeles stor, og behandlingseffektiviteten forholdsvis ringe. Resultaterne af dette forskningsprojekt kan bidrage med vigtig information om effekten af forskellige behandlingsmetoder.

Kontakt os for flere oplysninger eller kommentarer

Publiceret 12.05.2016