Lotte har artrose (slidgigt): "Jeg siger AV, når det gør ondt"

Omkring 300.000 danskere har artrose (slidgigt) - Lotte Heise har artrose i lænden og tæerne. Her fortæller hun om at leve med en usynlig sygdom, og om hvordan hun tackler de smerter, der følger med.

Har man været til foredrag med Lotte Heise, ved man, at hun på scenen ser knaldgodt ud og sprudler af energi. Det kan måske endda være svært at forestille sig, at hun lever med kroniske smerter. Men det er der en forklaring på:

"Som jeg plejer at sige, når jeg optræder – det her er det allerbedste tidspunkt på dagen – når jeg står på en scene har jeg adrenalin i kroppen, og så har jeg ikke ondt nogen steder. For år tilbage, da jeg havde mange rygsmerter, kunne jeg gå og glæde mig til, at klokken blev 19:30, og jeg skulle optræde, for så havde jeg halvanden time, hvor det ikke gjorde ondt," fortæller Lotte Heise.

Det gør simpelthen så ondt

Hvis nogle ligefrem synes, at det ser nemt ud for Lotte, skulle de bare se hende, når hun tager de første skridt om morgenen, eller om aftenen når Lotte rejser sig fra en stol og brøler ”av!”, fordi hun et øjeblik har glemt, hvor ondt det kan gøre.

Gigt kan være en usynlig sygdom. Man kan nemlig ikke nødvendigvis se på folk, at de har gigt og mange smerter.

"Vi med gigt er udfordrede, fordi andre ikke kan se det. For eksempel da en dame kom til at træde mig over tæerne i toget. Jeg himlede op og råbte av! for det gjorde simpelthen så ondt. Hun syntes helt sikkert, at jeg overdrev, men hun ved jo heller ikke, hvor ondt det gør på mig, det kan hun ikke se. En gang imellem ville det være nemmere, hvis man havde et skilt, hvor der står, at man er kronisk smertepatient, " forklarer hun.

Vigtigt at bede om hjælp

Fordi gigt kan være en usynlig sygdom, opfordrer Lotte andre i samme situation til at være åbne om deres sygdom og smerter og bede om hjælp til de ting, de har svært ved at klare selv.

"Jeg tror, det er meget vigtigt, at man beder om hjælp. I Danmark skal man selv spørge om hjælpen, men de fleste mennesker kan jo godt lide at hjælpe andre. Og der er ikke nogen grund til at gøre noget, du får det skidt af, hvis du kan få nogle til at hjælpe dig. Jeg beder for eksempel om hjælp til at bære min kuffert, når jeg skal med toget," siger Lotte.

Sæt ord på smerterne

Lotte tackler også sine smerter ved at sætte ord på dem.

"Når det gør ondt siger jeg av! – så det siger jeg tit. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man siger, hvad man mener, og at sige av er en måde at gøre det på," fortæller hun.

Skulle nogle tænke, at det må være irriterende at høre på alle de av’er – er Lottes svar klart:

"Det er bare ærgerligt for dem! Hvis man lever sammen med en, der er ekstremt smerteudfordret, så må man altså også leve med, at der bliver sagt av," slår hun fast.

Turen til stationen er en daglig udfordring

Når man lever med kroniske smerter, kan hverdagsting, andre ikke regner for noget særligt, være en stor udfordring.

"Det værste er, når jeg bliver nødt til at gå turen ned til Lejre Station, som tager et kvarter. Så ved jeg at mine fødder har det ad h…..til - men det hjælper jo ikke noget. Jeg sætter noget opera på og skråler med hele vejen. Det får i hvert fald ikke lov til at ødelægge min dag," siger hun.

Holder humøret oppe

Selvom Lotte lever med store smerter, holder hun humøret oppe og sætter stor pris på de gode ting, hun har i sit liv.

"Jeg har på mange måder et fedt liv. Jeg laver for eksempel kun ting, jeg synes er morsomme, og jeg har en dejlig familie, skønne børn og en god kæreste. Jeg synes, jeg er et heldigt menneske, og i hverdagen hjælper det mig at være taknemmelig over de gode ting, jeg har i mit liv," afslutter hun.

Læs mere om artrose

Senest opdateret 22.01.2020