Anmeldelser

0/5

Din anmeldelse

Peberfrugttærte med chorizo og grøn salat

Tærtedej

Ingredienser

  • 150 g hvedemel
  • 150 g grahamsmel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 120 g minarine
  • 3/4 dl ymer

Fyld

  • 2 små (200 g) grønne peberfrugter i tern
  • 2 mellemstore (300 g) røde peberfrugter i tern
  • 1 (250 g) porre i ringe
  • 1 spsk. rapsolie
  • 1/2 dl chilisauce
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 knivspids peber
  • 300 g revet ost, f.eks. mozarella eller danbo 13 %
  • 100 g chorizo i små tern

Fremgangsmåde

  1. Rør ingredienserne til tærtedejen sammen i en røremaskine.
  2. Smør en tærteform på ca. 26 cm i diameter med fedtstof. Rul dejen ud med kagerulle og læg den i tærteformen eller tryk den ud i formen.
  3. Forbag tærtebunden ved 200 grader i 15 minutter.
  4. Svits peberfrugter og porre i olie.
  5. Tilsæt chilisauce, krydderier, ost og chorizo og varm godt igennem. Smag til.
  6. Kom fyldet i den forbagte bund og tryk let sammen.
  7. Bag tærten færdig ved 175 grader i ca. 20 minutter.

Grøn salat

Ingredienser

  • 100 g hjertesalat i strimler
  • 150 g agurk i skiver
  • 100 g ærter
  • 1 avocado i tern
  • 125 g kogte minimajs
  • 50 g blåbær
  • 1 tsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. ahornsirup
  • Skallen af 1/4 appelsin, revet

Fremgangsmåde

  1. Bland grøntsagerne.
  2. Bland ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over salaten.

Tip

  • En færdigkøbt tærtebund eller en fuldkorns pizzabund kan bruges i stedet for den hjemmelavede bund.

Et stykke (1/6) peberfrugttærte med chorizo og grøn salat til én person indeholder

Energi: 2466 kJ
Protein: 30,5 g
Kalk: 555 mg
N-3 fedtsyrer: 0,5 g
Kostfibre: 11 g

Opskriften har været bragt i Gigtforeningens medlemsblad LedSager og er udviklet af Lotte Birk Thomsen, der er klinisk diætist på Dansk Gigthospital. Foto: Kurt Lauritsen

Senest opdateret 06.04.2021

Hvad synes du om opskriften?

Vi vil gerne høre, hvad du synes om opskriften. Skriv en kommentar – og måske har du et godt tip til andre, der vil prøve den? Bemærk, at din kommentar ikke besvares af Gigtforeningen.

Skriv kommentar

Navn skal udfyldes
Din kommentar skal udfyldes

Jeg godkender hermed brugerbetingelser

Hak ved brugerbetingelser skal udfyldes

Kommentarer