Anmeldelser

2,8/5

Din anmeldelse

Claus Holms brændende forårs-kærlighed

Til 2 personer

Sværhedsgrad: Ret nemt
Forberedelse: 20 minutter
Tilberedning: 30 minutter

Brændende forårs-kærlighed

Det skal du bruge

  • 200 g mager bacon, skæres i små tern
  • 2 rødløg, pilles og skæres i både
  • 4 gode pølser, skæres i skiver
  • 600 g kartofler med skind, koges ca. 15 minutter (de nye med skind)
  • 1 stor sød kartoffel, skæres i stykker og koges sammen med de andre kartofler
  • 2 spsk. olivenolie eller smør
  • 400 g rensede grøntsager, f.eks. selleri, gulerødder, asparges
  • 1 citron, saft og skal
  • Peberrod
  • Salt og peber
  • Lidt persille eller dild
  • 1 bakke små tomater

Sådan gør du

  1. Tomaterne halveres, krydres godt og sættes i ovnen ved 170 grader, til de sætter sig.
  2. Panden varmes op med baconstykker på, de bliver sprøde af det.
  3. Tilsæt løgene, de skal blot med et par minutter, så der lidt bid i.
  4. Kartoflerne knuses og vendes i, og olie eller smør tilsættes.
  5. Vend de fint skårne grøntsager i.
  6. Smag til med peberrod, citron, salt og peber.
  7. Pynt med de bagte tomater og drys med dagens grønt – persille eller dild.

Server rødbedesalat og persilleskyr dertil.

Rødbedesalat

Det skal du bruge

  • 3 stk. rødbeder – skrælles og snittes tyndt på mandolinjern
  • 1 stk. citron – saft og skal
  • Lidt ingefær
  • Lidt salt og peber
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. sennep
  • 1 spsk. revet peberrod

Sådan gør du

Alt vendes i en skål og trækker i 5-7 minutter

Persilleskyr

Det skal du bruge

  • 2 dl skyr
  • 1 bundt persille. skyllet og hakket
  • Salt og peber
  • Saft af citron

Du kan evt. tilsætte et krydderi, du kan kan li’ – f.eks. karry, paprika eller andet.

Sådan gør du

Alt blandes og smages til.

Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil

Senest opdateret 28.06.2023

Hvad synes du om opskriften?

Vi vil gerne høre, hvad du synes om opskriften. Skriv en kommentar – og måske har du et godt tip til andre, der vil prøve den? Bemærk, at din kommentar ikke besvares af Gigtforeningen.

Skriv kommentar

Navn skal udfyldes
Din kommentar skal udfyldes
Hak ved brugerbetingelser skal udfyldes

Kommentarer

Betina Hindborg - 16-01-2023 13:17

Det smager dejligt, brugte dog salat fra fiskefrikadeller med gulerødder og rucula salat .
Virkelig mangelfuld opskrift under beskrivelse af hvordan det laves , hvor står der at pølserne skal ristes ????

Anette Hegermann Sørensen - 18-01-2022 13:01

Jeg har svært ved at overkomme madlavning og efter at have læst opskriften er jeg allerede træt. Der er for mange ting der skal gøres, så nej det er ikke noget jeg kan bruge.

Martin Nielsen - 11-08-2021 11:44

Er alle jeres opskrifter anti inflametoriske og har i også en måned plan at starte op med ?

Anna Fägersten - 13-05-2021 18:06

Det der er da så totalt uegnet kost som det næsten kan blive.. Hvad tænker I med..