Baccalà alla pizzaiola (saltet torsk i tomatsauce)

Prøv Baccalà alla pizzaiola (saltet torsk i tomatsauce) – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen.

Baccalà alla pizzaiola (saltet torsk i tomatsauce)

Til 4 personer

Ingredienser

  • 600 g torsk, midterstykket
  • 3 spsk. havsalt

Pizzaiola

  • 5 fed hvidløg
  • olivenolie til stegning
  • 2 skalotteløg
  • 2 spsk. kapers
  • 30 sorte oliven med sten
  • 4 stilke frisk oregano
  • 400 g meget modne tomater (eller gode flåede på dåse)
  • 200 g modne cherrytomater
  • ½ bundt bredbladet persille
  • 125 g bøffelmælksmozzarella

Fremgangsmåde

Fisk

  1. Skær torskeryggen ud i 12 medaljoner på ca. 50 g. Læg dem i et fad, drys dem med havsalt, og vend dem godt rundt.
  2. Lad torsken salte i køleskabet i 2–3 timer.
  3. Tag den ud, skyl hurtigt saltet af i koldt vand, og lad den dryppe af på køkkenrulle.


Pizzaiola

  1. Pil hvidløgene, og skær dem i tynde skiver. Kom olivenolie på en stor pande, og sautér dem, indtil de er gyldne uden at blive mørke.
  2. Hak skalotteløg fint, og kom det på panden sammen med kapers,´oliven, salt, peber og halvdelen af oreganoen, der er hakket fint.
  3. Skær tomaterne i terninger på ca. 1 cm, halver cherrytomaterne, og kom alle tomater på panden. Lad det simre i 8–10 minutter.
  4. Vend hakket bredbladet persille i, og fordel derefter torskestykkerne i saucen. Kog ved svag varme i 3–4 minutter under låg.
  5. Skær mozzarellaen i skiver, og fordel den oven på torsken. Tag panden af varmen, og lad retten stå og hvile i 5 minutter med låg på, indtil mozzarellaen er smeltet. Drys resten af oreganoen på toppen.


Servering


Sæt panden på bordet, og server godt groft brød og eventuelt lidt stegt eller grillet polenta til.

Senest opdateret 19.10.2016