Spørgsmål og svar om coronavirus/COVID-19 – for dig med gigt

  • 1. Gode råd, når smittetrykket stiger

    Smittetrykket stiger – det betyder, at vi skal passe ekstra godt på hinanden i denne tid.

    Vi skal igen bære mundbind flere steder, der er krav om corona-pas på restauranter, caféer osv. – og flere anbefalinger og restriktioner trådte i kraft fra mandag d. 29. november 2021 – læs mere på coronasmitte.dk 

    Du kan holde dig opdateret om de seneste anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

    Kun få gigtpatienter er i risikogruppen

    Ud af alle gigtpatienter er det kun en mindre gruppe, som reumatologerne – på baggrund af de seneste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen – vurderer er i øget risiko. Det kan være patienter med lupus, vaskulitis og sklerodermi eller på anden måde kompliceret reumatologisk sygdom.

    Denne gruppe har allerede fået tilbud om tredje stik, men anbefalingerne i forhold til adfærd er de samme som for andre gigtpatienter: Tag dine forholdsregler, følg Sundhedsstyrelsens retningslinjer – men hold ikke op med at leve dit liv. Du kan stadig gå på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og være sammen med venner og familie.

    Alle over 18 år vil blive tilbudt et tredje stik seks måneder efter, at de har fået andet vaccinestik. Du vil modtage invitation i din e-boks.

    Nye behandlinger mindsker risikoen for alvorligt COVID-19-forløb

    Nogle gigtpatienter udvikler på grund af immundæmpende behandling ikke – eller i mindre grad –antistoffer efter vaccination. Til denne gruppe er der kommet en ny antistof-behandling, som mindsker risikoen for indlæggelse, hvis man får COVID-19 – og endnu et præparat, som er målrettet særligt sårbare patienter, er på vej.

    Gode råd til dig i øget risiko

    • Bliv revaccineret med det samme, når du modtager invitation til revaccination i e-boks.
    • Følg Sundhedsstyrelsens generelle råd – og bed andre om at tage hensyn
    • Undgå store forsamlinger med mange mennesker, hvor du ikke kan holde afstand
    • Brug mundbind, hvor det anbefales og andre steder, hvor det ikke er muligt at holde afstand
    • Overvej at tale med din arbejdsplads om, hvordan I sammen kan sikre, at du er tryg ved at gå på arbejde
    • Kontakt din læge, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig.

    Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

     

  • 2. Skal jeg stoppe min immundæmpende behandling?

    Mange gigtpatienter, der er i behandling med immundæmpende medicin, spørger, om de midlertidigt skal stoppe deres behandling med f.eks. methotrexat, biologisk medicin eller andet, så deres immunsystem ikke er dæmpet i en periode.

    Som udgangspunkt er svaret nej. Det øger nemlig risikoen for, at din gigtsygdom blusser op og forværres. Navnlig patienter med bindevævssygdomme skal være opmærksomme på, at deres organer kan tage varig skade, hvis de stopper med den immundæmpende behandling.

    Skal jeg holde pause med medicinen i forbindelse med COVID-19-vaccination?

    Eksperterne anbefaler, at du ikke holder pause med din behandling i forbindelse med din vaccination. Dog gælder der særlige forhold, hvis du er i behandling med lægemidlerne Rituximab eller Cyclofosfamid. Tager du et af dem, skal du tale med din læge om din medicin i forhold til vaccinen.

    I takt med, at der kommer ny viden om vaccinerne, vil Dansk Reumatologisk Selskab sandsynligvis opdatere deres vejledninger. Selskabet følger udmeldingerne fra de internationale gigtsammenslutninger i Europa og USA.

    Hvis du bliver syg med f.eks. feber, hoste eller åndenød, skal du holde op med at tage din immundæmpende medicin og tage kontakt til din læge.

    Det gælder dog ikke, hvis du får prednisolon (binyrebarkhormon), især i doser på 10 mg dagligt eller derover. Her bør du altid først tale med din læge om eventuelt behov for dosisændring. Det er nemlig vigtigt, at en eventuel nedtrapning sker gradvist, så din naturlige produktion af binyrebarkhormon lidt efter lidt kommer i gang.

  • 3. Er jeg i risikogruppen?

    Dansk Reumatologisk Selskab vurderer, at følgende grupper er i særlig risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med coronaviru

    • Andre inflammatoriske gigtpatienter med aktiv organinvolvering (f.eks. påvirkning af lunger, hjerte eller andet) eller følger af tidligere organinvolvering

    Andre patienter med inflammatorisk gigt er også i risikogruppen, dog i mindre grad.

    Hvad betyder medicinsk behandling, overvægt og alder?

    Ifølge Sundhedsstyrelsen er følgende patienter i risikogruppen:

    Immundæmpende behandling

    • Patienter i behandling med visse biologiske/biosimilære lægemidler, f.eks. rituximab.
    • Patienter i behandling med JAK-hæmmere, f.eks. Xeljanz.
    • Patienter i højdosis steroidbehandling, dvs. mere end 7,5 mg prednisolon dagligt.
    • Patienter i behandling med 25 mg methotrexat eller mere ugentligt.
    • Patienter i cytostatisk behandling o.lign. (f.eks. cyclofosfamid, mycophenolatmofetil).

    Præparater, hvor indholdsstofferne er f.eks. sulfazalazin (f.eks. Salazopyrin), leflunomid (f.eks. Arava, Leflunomide medac), hydroxychloroquin (f.eks. Plaquenil), anses ikke for at fremkalde immundefekt (selv om du bør være ekstra opmærksom på infektionsrisiko).

    Er du i tvivl om, hvilken type medicin du får, kan du slå præparatet/præparaterne op på min.medicin.dk

    Overvægt

    Hvis du er overvægtig med et BMI over 35, eller hvis du har en kronisk sygdom og et BMI over 30, kan du være i risiko for et sværere forløb ved COVID-19 end andre.

    Læs hvordan du beregner dit BMI (Body Mass Index)

    Høj alder

    Høj alder er en selvstændig risikofaktor for at få et alvorligt forløb af COVID-19. Men en rask 75-årig uden kronisk sygdom er formentlig i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med f.eks. hjerte-karsygdom og diabetes.

    • Personer over 70 år og særligt personer over 80 år.
    • Personer over 65 år med samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.
    • Plejehjemsbeboere vurderes i øget risiko baseret på høj alder, ofte kombineret med minimum én af de kroniske sygdomme, som i sig selv kan medføre øget risiko for et alvorligt forløb.
  • 4. Hvordan kommer mine nærmeste og jeg bedst muligt gennem coronakrisen?

    Corona-epidemien har varet længe, og den har forandret vores hverdag markant. Den påvirker vores trivsel og mentale sundhed. Mange oplever bekymringer for smittefare, arbejde og økonomi. Længere tids isolation og afstand til familie og venner kan tære på sindet og føre til ensomhed, symptomer på stress, depression og udbrændthed.

    Gigforeningens psykolog har skrevet 10 gode råd, som kan hjælpe dig gennem coronakrisen, hvis du synes, det er svært at holde fast i en god hverdag under coronaen og føler dig nedtrykt. Du er nemlig langtfra alene.

    Læs de 10 gode råd

  • 5. Få hjælp og gode råd i Gigtforeningen

    Vi har ovenfor samlet nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet – og de svar, som vi giver. Måske har du flere spørgsmål.

    Rigtig mange kontakter Gigtforeningens rådgivning for at få hjælp til at komme gennem krisen. Det kan du også gøre. Ring til os på tlf. 39 77 80 80 eller skriv til vores brevkasse.

    Hvis du har lyst til at tale med et menneske, der ligesom du lever med en gigtsygdom, kan du få en telefonven gennem vores samtaletjeneste, Digitale Venner.

    Myndighederne justerer løbende deres anbefalinger. Når det sker, opdaterer vi svarene. Du kan læse mere om coronavirus/COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller på www.coronasmitte.dk.

Senest opdateret 30.11.2021