Foredrag: Kroniske smerter og smertelindring

Dato/tid: 27.02.2020 kl. 18:30
Sted: Frivillighedens Hus Sønderborg
Perlegade 50
6400 Sønderborg
Pris: Medlem: 40 kr.
Ikke-medlem: 50 kr.
Tilmelding:

Senest den 25. februar til Else Birkebæk, tlf. 40 82 97 27, e-mail elsebirkebaek@gmail.com

Arrangør: Sønderborg lokalgruppe

Vidste du, at omkring hver 5. voksen i Danmark lever med smerter, der har varet mere end 6 måneder?

Smerter er fællesnævneren for de allerfleste gigtsygdomme - men der findes også mange mennesker, der lever med kroniske smerter, uden at kunne påvise sygdom eller skade.  

Du har nu mulighed for at blive meget klogere på langvarige og vedvarende smertetilstande, når overlæge Jesper Thorøe besøger Frivillighedens Hus.

Du vil få viden om årsagerne til forskellige typer af smerte samt mulighederne for smertelindrende behandling. Jesper Thorøe vil både komme ind på medicinske og alternative behandlingstiltag. 

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Om foredragsholderen 

Jesper Thorøe er overlæge ved friklinikken 'Smerteklinikken Grindsted'. 

Praktisk

  • Indgang fra gågaden.
  • Der serveres vand, chokolade og frugt.