Foredrag: Sådan lever jeg et godt liv med leddegigt

Dato/tid: 02.04.2020 kl. 13:00
Sted: Solstrålen
Merkurs Plads 8
4800 Nykøbing F
Pris: Medlem: 50 kr.
Ikke-medlem: 65 kr.
Tilmelding:

Senest den 23. marts til Merete Larsen på tlf. 30 11 17 46 

Arrangør: Nykøbing F lokalgruppe

Kom med til et spændende foredrag om livet med gigt, når Jette Boesen fra Gigtforeningens sekretariat gæster Nykøbing F lokalgruppe. Jette Boesen fortæller om Gigtforeningens arbejde og om sit arbejde som sekretær i foreningen, som har været hendes arbejdsplads i snart 25 år.  

Hun vil fortælle om sit varierede arbejdsliv, om behandling og hjælpemidler og ikke mindst om, hvordan det er at leve et godt liv trods leddegigt. Jette fik i en alder af 16 år konstateret leddegigt, men hun besluttede tidligt, at sygdommen ikke skulle få lov til at styre hendes liv.

Du vil under foredraget også blive præsenteret for forskellige hjælpemidler til brug i hverdagen. 

Da det er sæsonafslutning, er lokalgruppen vært ved to stk. smørrebrød, en øl/vand samt kaffe og kage.