Foredrag: Uroksen fra Eskilstrup

Dato/tid: 10.02.2020 kl. 13:30
Sted: Frivilligcenter Lolland
Søndre Boulevard 82A
4930 Maribo
Pris: Medlem: 30 kr.
Ikke-medlem: 45 kr.
Tilmelding:

Ikke nødvendig

Arrangør: Maribo lokalgruppe

Er du vild med medrivende fortællinger? Og kunne du tænke dig at blive klogere på et spændende historisk mosefund? Så kom med, når Poul Andersen, formand for Lions Club Nørre Alslev, underholder med en fortælling om uroksekraniet fra Eskilstrup. 

Under krigen gravede Zone Redningskorpset tørv i en mose lidt nord for Eskilstrup. Her stødte de i april 1942 på kraniet af en urokse, som er ca. 10.000 år gammel. Da Zone Redningskorpset og Falck efter krigen fusionerede, forsvandt kraniet. Efter at have været væk i ca. 60 år blev det fundet af FDF Vennekreds i Eskilstrup.

Kom og se kraniet af uroksen og hør historien.