Møde for nye frivillige i København

Dato/tid: 25.02.2019 kl. 17:00
Sted: Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Pris: Gratis
Tilmelding:

Senest den 22. februar til e-mail frivillig@gigtforeningen.dk eller tlf. 39 77 80 20

Arrangør: Københavnskreds

Kunne du tænke dig at være med til at gøre en forskel for mennesker med gigt? Så har vi brug for dig!

Gigtforeningens Københavnskreds søger frivillige til en nystartet gruppe, der skal lave aktiviteter omkring livet med gigt.

Opgaverne er for eksempel

  • Arrangere foredrag og afholde netværksaktiviteter.
  • Arbejde med lokal PR og synlighed f.eks. på Facebook og hjemmeside.
  • Være kasserer.
  • Varetage administrative opgaver.
  • Have en stand, f.eks. på en sundhedsmesse, hvor I fortæller om Gigtforeningen og livet med gigt.
  • Afholde sociale aktiviteter for mennesker med gigt.

Hvor meget tid du vil bruge på dit frivillige engagement, og hvilke typer opgaver du vælger, er op til dig selv. Mange af vores frivillige bruger omkring 10-15 timer om måneden, men det afhænger af, hvilke opgaver du melder dig til.

Hvad får jeg ud af at være frivillig?

  • Du bliver del af et fællesskab, hvor I sammen skaber lokale aktiviteter.
  • Du kommer til at gøre en mærkbar forskel for mennesker med gigt i dit lokalsamfund og gigtsagen.   
  • Du får udviklet dine personlige kompetencer gennem kurser, oplæring og gode oplevelser
  • Du får et socialt netværk med ligesindede.
  • Du får mulighed for at føre dine ideer ud i livet sammen med andre, der brænder for samme sag.

Kom og mød de andre frivillige og hør mere om mulighederne. Vi glæder os til at møde dig!

Praktisk

Bus 150S kører lige til døren, og der er masser af gratis P-pladser, ligesom der er elevator for kørestolsbrugere.