NSAID
NSAID er en gruppe Betændelsesdæmpende stoffer. NSAID er en forkortelse af non-steroide anti-inflammatoriske midler - det vil sige, at de ikke indeholder binyrebarkhormon, men har alligevel en vis dæmpende virkning på gigtbetændelse.
Virkningen indtræder ret hurtigt - inden for få dage - og den viser sig ved mindre morgenstivhed, færre smerter og nedsat feber. NSAID har imidlertid ingen indflydelse på sygdommens forløb og må betragtes som ren symptombehandling.
læs mere om kroniske smerter
Forholdsregler
NSAID bør aldrig anvendes til mennesker med hjerte-kar-sygdom.
Mavesår
Hvis man tidligere har haft mavesår, eller hvis man har forøget risiko for mavesår anbefales det generelt sammen med NSAID-behandling, at man får medicin, der kan forbygge mavesår - en såkaldt protonpumpehæmmer (PPI), fx tablet Omeprazol
Læs mere om protonpumpehæmmere
Den behandlende læge foretager en individuel vurdering og udskriver recepten.
Læs mere om disse maveproblemer nedenfor under bivirkninger.
Acetylsalicyre
Når du skal have et NSAID-præparat af din læge, bør du fortælle, om du samtidig tager Acetylsalicyre som blodfortyndende behandling.
Du kan få oplyst på apoteket, hvilke præparater der indeholder Acetylsalicyre.
Graviditet og amning
Du bør ikke tage NSAID-præparater, hvis du er gravid eller ammer. Tal først med din læge.
Bivirkninger ved NSAID
Oftest ses bivirkninger i mave-tarmkanalen i form af kvalme, opkastning og mavesmerter. Midlet kan fremkalde eller forværre mavesår samt give maveblødning.
Overfølsomhed over for midlet viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
I meget sjældne tilfælde ses en påvirkning af knoglemarven med øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer og øget tendens til blødninger pga. mangel på blodplader.
Især hos ældre patienter med dårligt hjerte eller forhøjet blodtryk kan der ses nedsættelse af nyrefunktionen og væskeophobning i kroppen. I de fleste tilfælde forsvinder disse symptomer ved ophør med behandlingen.
Meget sjældent forekommer søvnforstyrrelser, depression, ændring i hudens følesans, mundbetændelse, lysoverfølsomhed, alvorlige hudreaktioner, svedudbrud, synsforstyrrelser, ledsmerter, allergisk reaktion i lungerne samt påvirkning af bugspytkirtlen (bugspytkirtelbetændelse) og påvirkning af leverens funktion. Misfarvning af urinen kan forekomme.
Mulige hjerte-kar-bivirkninger
En nyere undersøgelse har rejst mistanke om mulige hjerte-kar-bivirkninger ved brug af NSAID. Risikoen er ikke den samme for alle præparater. Specielt gøres opmærksom på: Diclofenac (Voltaren, Diclon), der øger risikoen for blodprop i hjertet.
Et nyligt publiceret studiet af godt 1.000.000 danskere viser, at NSAID-præparatet diclofenac (handelsnavn Diclon, Voltaren) indebærer øget risiko for blodprop i hjertet (hazard ratio 1,63 (1,0 og mindre betyder ingen eller nedsat risiko, værdier over 1,0 øget risiko)). Denne øgede risiko er dosisafhængig og således tydeligst i høj dosering.
I modsætning hertil har NSAID præparaterne ibuprofen (ipren, brufen) og naproxen (naprosyn) ikke denne øgede bivirkningsrisiko (hazard ratio henh 1,01 og 0,97) i normal dosering. De selektive COX-2 hæmmere har som allerede kendt en øget risiko: vioxx (rofecoxib): 2,13 og celebra (celecoxib): 2,01.
Ved behov for NSAID bør generelt foretrækkes midler med lavest mulig bivirkningsrisiko og da i så lav dosis som muligt.
Gigtforeningen anbefaler, at man kontakter sin behandlende læge med henblik på forholdsregler.
Læs nationale rekommandationer for NSAID på Institut for Rationel Farmakoterapis hjemmeside
Læs mere om NSAID i artiklerne "Gigtmedicin med alvorlige bivirkninger" og "En høj pris"
Ref: Clin Pharmacol Ther 2008: published ahead of print 5.11.2008: Fosbøl et al: Risk of Myocardial Infarction and Death Associated With the Use of Nonsteroidal Anti-Inflammatory Drugs (NSAIDs) Among Healthy Individuals: A Nationwide Cohort Study.Seneste udmelding fra Det Europæiske Lægemiddelagentur
COX-2 hæmmere
Der bliver talt og skrevet meget om COX-2 hæmmere og alvorlige bivirkninger i form af øget risiko for blodprop-dannelse - især i forbindelse med præparatet Vioxx. Lægemiddelstyrelsen advarer mod behandling med COX-2 hæmmere.
Du kan læse mere om Vioxx-sagen her

Læs mere om medicinen på medicin.dk
Sidst opdateret 29-11-2011