Print
Forstør teksten Læs teksten op

Klorokin

Antimalariamidler gives som tabletter. Tabletterne indtages 1 gang dagligt.

De fleste tåler behandlingen i mange år uden bivirkninger. Den hyppigste bivirkning er kvalme og mavekrampe. Kvalmen kan undertiden undgås ved at starte med halv dosis. Enkelte patienter får kløende udslæt. Let hovedpine og øresusen kan en sjælden gang ses forbigående. Enkelte patienter får soleksem ved solbadning efter start af Antimalariamidler. Det anbefales derfor at anvende en høj solfaktor ved ophold i solen. Behandling med Antimalariamidler gennem lang tid kan i sjældne tilfælde medføre beskadigelse af nethinden i øjet. Påvirkning af synet er dog ekstremt sjældent i den anvendte dosering. Under opstart af behandlingen bemærker enkelte patienter problemer med fokusering. Dette er uden betydning. Det første tegn på beskadigelse af nethinden kan ses ved en undersøgelse hos en øjenlæge som udfældninger i øjenbaggrunden. På dette tidspunkt er der ingen påvirkning af synet. Ophører man da med Antimalariamidler, forsvinder forandringerne i øjenbaggrunden ofte igen. Efter ophør med Antimalariamidler er der ikke længere risiko for synet.

På grund af den omend ringe risiko for synspåvirkning udføres regelmæssig kontrol hos en øjenlæge. Den første kontrol skal gennemføres før eller inden for 3 måneder efter start af Antimalariamidler. Herefter bør man gå til kontrol hvert 1/2 år hos øjenlægen. Kopi af øjenlægekontrollen bør fremsendes den læge, der overvåger gigtsygdommen. Behandlingen med Antimalariamidler kræver ikke i sig selv blodprøvekontroller.

Antimalariamidler bør kun indtages under graviditet og i amningsperioden, hvis dette er aftalt med den behandlende læge.

Antimalariamidler og alkohol: Ingen forholdsregler.

Læs mere om medicinen på medicin.dk

Sidst opdateret 14-07-2011
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen