Bivirkninger og interaktioner

Bivirkninger eller symptomer?
Alle lidelser kan som udgangspunkt skyldes symptomer på en sygdom eller bivirkninger fra en behandling (som oftest medicin). Det kan i mange tilfælde være svært at afgøre, om det er det ene eller det andet, og derfor er det uhyre vigtigt, at man indberetter sine mistanker om bivirkninger. Det er rent faktisk sådan, at man med et tilstrækkeligt antal indberetninger statistisk kan påvise, om lidelsen stammer fra et bestemt præparat – eller om den skyldes andre forhold. Derfor er det vigtigt at indberette.

Indlægssedler og ny medicin
På medicinpræparatets indlægsseddel kan man altid læse om eventuelle bivirkninger, ligesom man kan se, hvor hyppigt de optræder.

Derudover kan du få flere informationer på blandt andet følgende hjemmesider:

Institut for Rationel Farmakoterapi

Medicin.dk

De fleste patienter oplever ingen bivirkninger ved de mest almindelige former for medicin, men hvis man starter med at tage en ny type medicin, bør man altid være opmærksom på, om der er risiko for bivirkninger.

Hvor stor er risikoen?
Det kan godt være svært at danne sig et realistisk billede af, hvor stor risikoen for bivirkninger reelt er, men man kan som udgangspunkt holde sig til nogle grundlæggende regler:

Alvorlige eller ikke alvorlige?
Man deler de uønskede følgelidelser op i alvorlige og ikke alvorlige bivirkninger. Heldigvis forholder det sig sådan, at de alvorligste bivirkninger også er de mest sjældne.

Sjældne eller almindelige?
En bivirkning er ”sjælden”, hvis den har vist sig at optræde hos mindre end 1 % af patienterne, mens en bivirkning bliver almindelig, hvis mere end 1 % er blevet ramt.

Risikoen stiger med alderen
Risikoen for bivirkninger stiger med alderen. Det skyldes, at lever og nyrer ikke fungerer så godt hos ældre mennesker som hos de yngre. Og dertil kommer, at ældre mennesker som udgangspunkt tager mere medicin – og ofte flere typer på samme tid. Endelig har doseringen af den enkelte type medicin indflydelse på risikoen for bivirkninger.

Godkendelse og overvågning
Det er en kompliceret proces at få godkendt et lægemiddel. Man kræver en solid dokumentation for, at lægemidlet rent faktisk har en effekt, og at lægemidlet er sikkert at bruge. Det vil sige, at virkningen af lægemidlet skal mere end opveje eventuelle bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen
I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen, der godkender lægemidler og regulerer/overvåger markedet. Det er også Lægemiddelstyrelsen (LS), der modtager indberetninger om bivirkninger. Og det er ud fra disse indberetninger, at Lægemiddelstyrelsen vurderer, om der skal ændres på eventuelle advarsler – eller om der skal reageres på anden vis.

For eksempel kan Lægemiddelstyrelsen bede en producent af et lægemiddel om at foretage yderligere undersøgelser af præparatets sikkerhed. Og i de mest drastiske situationer kan Lægemiddelstyrelsen trække produkter tilbage fra markedet.

Lægemiddelstyrelsen videregiver deres registreringer af bivirkninger til følgende parter:

• Den ansvarlige producent
• EU's lægemiddelagentur
• Verdenssundhedsorganisationen WHO

Kontakt din læge
Hvis du oplever, at en bestemt type medicin giver dig bivirkninger, bør du kontakte din læge, som i samråd med dig vil træffe én af følgende tre beslutninger:

• Du skal holde op med at tage medicinen
• Du skal prøve en anden type medicin
• Du skal fortsætte med medicinen trods bivirkningerne

Det er meget vigtigt, at du kontakter lægen, så snart du oplever problemer med din medicin - hvad enten der er tale om bivirkninger eller andre lidelser.
Det kan være meget farligt at stoppe med at tage sin medicin uden først at konsultere sin læge, fordi du derved udsætter dig selv for endnu værre og mere uønskede følger. Det er altid din læge, der skal afgøre, hvad der skal ske.

Indberet bivirkningerne
Når Lægemiddelstyrelsen godkender et lægemiddel, ved man meget om eventuelle bivirkninger, fordi præparatet har gennemgået en række tests og forsøg. Men det er dog ikke sikkert, at men kender til alle potentielle bivirkninger – især eventuelle bivirkninger på lang sigt. Derfor er det meget vigtigt, at bivirkninger bliver indberettet.

Lægen har pligt til at indberette eventuelle bivirkninger, men du har også selv mulighed for at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan være en stor hjælp i forhold til din egen behandling, og derudover kan andre patienter fremover få gavn af netop din indberetning.

Både læge og patient
Lægen har følgende lovmæssige forpligtelser i forhold til et netop godkendt lægemiddel:

Inden for de første to år efter godkendelsen:

• Lægen har pligt til at indberette alle bivirkninger, som han får kendskab til fra patienterne

Efter de første to år:

• Lægen har pligt til at indberette alle uventede og/eller alvorlige bivirkninger. Efter de første to år har han altså ikke pligt til at indberette de allerede kendte samt de ikke alvorlige bivirkninger.

Du bør altid fortælle din læge om eventuelle bivirkninger. For det første kan og bør behandlingen i givet fald ændres, og for det andet kan din indberetning komme andre patienter til gode - via Lægemiddelstyrelsens registrering.

Du kan selv indberette
Hvis du ikke ønsker at inddrage din læge, har du selv mulighed for at indberette bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen har oprettet hjemmesiden www.meldenbivirkning.dk.
Her kan du udfylde og indsende din indberetning elektronisk. Det er enkelt og nemt - du svarer på en kort række spørgsmål og klikker på send. Så modtager Lægemiddelstyrelsen din indberetning med det samme.

Her er bivirkningsprofilen for diverse grupper gigtlægemidler i grove træk beskrevet. Det skal dog understreges, at der ikke er tale om en udtømmende liste over lægemidler mod gigt eller over alle samtlige bivirkninger. Den behandlende læge bør altid kontaktes ved mistanke om bivirkninger. Der er alene tale om eksempler på kendte bivirkninger fra diverse meget anvendte midler med henblik på almen orientering:

Smertestillende håndkøbsmedicin:

PARACETAMOL
Almindeligvis ingen bivirkninger ved korrekt anvendelse.

ACETYLSALICYLSYRE
Mavegener som f.eks. kvalme og mavesmerter.

Smertestillende og betændelsesdæmpende gigtmedicin, de såkaldte NSAID-præparater:

Alvorlige bivirkninger
Blødning fra mave eller tarm, især mavesår. I sjældne tilfælde astmaanfald, nedsat hjertefunktion og nedsat nyrefunktion. Disse alvorlige bivirkninger forekommer hyppigere hos ældre end hos yngre.

Ikke alvorlige bivirkninger
Kvalme, mavesmerter, overfølsomhedsreaktioner på hud, hovedpine, svimmelhed.

Langsomtvirkende lægemidler til behandling af leddegigt:

METHOTREXAT

• Kvalme - forekommer især i starten af behandlingen og aftager oftest under fortsat behandling
• Leverpåvirkning - kan forekomme under behandlingen; dette giver ikke symptomer, men kan ses i blodprøver, hvorfor der under behandlingen udføres regelmæssig blodprøvekontrol. Påvirkningen forsvinder, hvis dosis nedsættes eller behandlingen ophører
• Knoglemarvspåvirkning - kan forekomme under behandlingen; dette giver ikke symptomer, men kan ses i blodprøver (antallet af blodceller falder), hvorfor der under behandlingen udføres regelmæssig blodprøvekontrol. Påvirkningen forsvinder, hvis dosis nedsættes eller behandlingen ophører
• I sjældne tilfælde mundbetændelse (viser sig ved sår i mundhulen), lungebetændelse (viser sig ved forpustethed og hoste)

Interaktion (samspil) mellem lægemidler kan betyde, at ét lægemiddel forøger eller nedsætter effekten af et andet lægemiddel. Det er ikke altid, at interaktioner mellem lægemidler spiller den store rolle, men det er altid en god idé at undersøge, om der kan opstå uhensigtsmæssige interaktioner, før man begynder at tage et nyt lægemiddel.

Når lægen ordinerer et lægemiddel, er kendskabet til eventuelle uhensigtsmæssige interaktioner en væsentlig faktor, når han/hun bedømmer effekten af behandlingen - og eventuelle bivirkninger.

Brug interaktionsdatabasen
Hvis du vil finde ud af, om den medicin du tager - eller skal til at tage - kan føre til uheldige interaktioner med andre lægemidler, kan du finde oplysningerne i Den Nationale Interaktionsdatabase, som bliver administeret af Lægemiddelstyrelsen. 

Se Interaktionsdatabasen

Interaktionsdatabasen bliver løbende opdateret, og den er tilgængelig for alle. Du har mulighed for at søge på et bestemt lægemiddel (eller indholdsstof), hvorefter du får adgang til en masse information om samspil med andre lægemidler.

På Interaktionsdatabasens hjemmeside vælger du Tilføj ny behandling til interaktionskontrol. Så kommer du til en ny side, hvor du enten kan indtaste handelsnavnet på lægemidlet eller navnet på lægemidlets indholdsstof.

Så trykker du på knappen Søg, hvorefter du bliver præsenteret for søgeresultaterne i form af et vis antal linier. Klik herefter på det lægemiddel/indholdsstof, som du vil videre mere om. Gentag herefter proceduren med lægemiddel nummer to.

Hvis der i litteraturen er fundet bevis på interaktion mellem de to lægemidler, får du én ud af seks anbefalinger:

• Kombinationen bør undgås (markeret med et "i" i en rød cirkel)
• Kombinationen bør undgås, se klasseeffekt (markeret med et "i" i en rød cirkel)
• Kombinationen kan anvendes med dosisjustering (markeret med et "i" i en gul cirkel)
• Kombinationen kan anvendes med forskudt indtagelsestidspunkt (markeret med et "i" i en gul cirkel)
• Kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler (markeret med et "i" i en gul cirkel)
• Kombinationen kan anvendes (markeret med et "i" i en grøn cirkel)

Gigtforeningen anbefaler, at du under alle omstændigheder taler med din læge, hvis du har mistanke om uhensigtsmæssige interaktioner mellem lægemidler og/eller naturlægemidler. Lægemiddelstyrelsen understreger desuden, at indholdet i Interaktionsdatabasen under ingen omstændigheder kan erstatte en lægelig vurdering.

Gigtmedicin: et exempel
Et exempel på en dokumenteret, uhensigtsmæssig interaktion inden for gigtmedicin er samtidig behandling med allopurinol (Apurin) og ampicillin (Pondocillin).
Førstnævnte bliver brugt til at forebygge urinsyregigt, og sidstnævnte er et antibiotikum, der bliver anvendt ved infektioner.
Den uhensigtsmæssige interaktion er i dette tilfælde, at risikoen for hududslæt er større - i forhold til behandling med ampicillin alene.