Print
Forstør teksten Læs teksten op

Nyere biologiske midler

Hvis du ikke har effekt af de biologiske lægemidler i TNF-familien (i dag bruger man overvejende de såkaldte TNF-alfa hæmmere Remicade, Enbrel og Humira), er der andre muligheder. Den behandlende læge vurderer, om den enkelte patient skal afprøve disse.

Følgende biologiske lægemidler kan således anvendes:
Rituximab (handelsnavn: MabThera) er en type af biologisk behandling, der  i daglig tale kaldes for "anti-CD20", fordi stoffet Rituximab binder sig til molekylen CD20 (også kaldet "B-lymfocytter), der sidder på overfladerne af kroppens B-celler.

I et studie, der er publiceret i J Rheumatol, har man delt en række leddegigtpatienter, der alle havde en utilstrækkelig effekt af den konventionelle medicinske behandling, op i to kontrolgrupper. Den ene gruppe blev behandlet med placebo ("snydemedicin"), og den anden gruppe fik en enkelt infusion (optagelse via drop) af stoffet Rituximab.

Resultatet var opsigtsvækkende. Alle de patienter, der havde fået Rituximab, fik det markant bedre. Deres leddegigtsymptomer blev væsentligt dæmpet i op til 48 uger - vel at mærke uden flere infusioner end den indledende. Studiet viste desuden, at Rituximab i høj grad var effektivt som et supplement til eksisterende behandling med methotrexat.

Anti-CD20 behandling er således i dag en etableret biologisk behandling af blandt andet leddegigt. Rituximab (handelsnavn Mabthera) gives som drop i en blodåre 2 gange med 2 ugers mellemrum. Behandlingen kan gentages - ofte kan der gå op til et år før der igen er behov for behandlingen.

Bivirkninger
I forbindelse med indgiften af stoffet kan ses feber, kulderystelser, kvalme, opkastning, hudkløe, træthed, hovedpine, forbigående vejrtrækningsbesvær og lavt blodtryk samt rødmen. Mindre hyppigt ses brystsmerter, hvis man i forvejen lider af angina pectoris og hjertesvækkelse.

I sjældne tilfælde er rapporteret aktivering af en hjernevirus (såkaldt JC virus), som kan fremkalde hjernebetændelse; i alt er rapporteret to dødsfald ud af ca 10.000 behandlede patienter med sygdommen SLE som følge heraf.

Abatacept (handelsnavn: Orencia) anvendes til moderat/svær aktiv leddegigt i kombination med methotrexat, hvor anden behandling har utilstrækkelig effekt eller har medført uacceptable bivirkninger, inklusive mindst en TNF-hæmmer (Enbrel, Humira, Remicade).

Abatacept anvendes kun på hospitalsafdelinger med særligt kendskab til behandling af leddegigt. Stoffet virker ved en hæmning af immunsystemet via påvirkning af T-lymfocytter.

Abatacept er undersøgt hos patienter med aktiv leddegigt i placebo-kontrollerede, kliniske forsøg. Effekten er vurderet iht. internationalt accepterede kriterier og er bedre end placebo hos patienter med utilstrækkelig virkning af methotrexat eller en TNF-hæmmer.

Lægemidlet indgives i en blodåre (som 'drop'). Der gives i alt 3 behandlinger med 14 dages interval over de første 4 uger; herefter gentages behandlingen hver 4. uge.

De hyppigst rapporterede bivirkninger er svimmelhed, hovedpine og forhøjet blodtryk. Desuden ses kvalme og diarre. Der er en øget risiko for infektioner. Lægemidler, som påvirker immunsystemet, kan generelt øge risikoen for infektioner og udvikling af kræftsygdomme samt nedsætte responset efter vaccination. Risikoen ved behandlingen skal derfor vurderes individuelt. Især må abatacept må ikke gives til patienter med aktive infektioner og behandling skal ophøre/pauseres i tilfælde af mere alvorlige infektioner.

Anti-IL-6 (handelsnavn: RoActemra, stofnavn: tocilizumab) er rettet mod IL-6 eller mere præcist mod IL-6 receptoren, hvorved IL-6's virkning blokeres. IL-6 er et cytokin (et lokalt hormon), som medvirker i gigtbetændelsesprocessen ved leddegigt.

Hvordan gives anti-IL-6?
RoActemra gives i drop som infusion hver 4. uge.

Bivirkninger
Mest almindeligt rapporterede bivirkninger er øget infektionsrisiko (især luftvejsinfektioner) samt forekomst af hovedpine og forhøjet blodtryk. Ogås alvorligere infektioner og overfølsomhedsreaktioner er rapporteret.

Virkning
Lige som sin forgænger, TNF-alfa-hæmmerne (Remicade, Enbrel og Humira), har det nye stof den egenskab, at det virker uhyre præcist. I dette tilfælde ved at være rettet mod receptoren for cytokinet interleukin 6 (IL-6). Anti-IL6 virker ved at blokere signalstoffet IL6 - en slags budbringer (cytokin), som cellerne bruger, når de skal tale sammen om, hvordan betændelsen skal udvikle sig. Fra bioteknologisk forskning ved man, at netop IL6 er en af de vigtigste budbringere i forbindelse med leddegigt, og ved at stoppe budbringeren kan man måske bremse betændelsen.

Anti-IL6 er afprøvet i fire studier og flere igangværende, herunder det såkaldte LITHE-studium. I et at studierne publiceret i Lancet marts 2008 (OPTION-studiet) påvistes en klar sygdomshæmmende effekt ved leddegigt. I et andet studium publiceret samtidig påvistes effekt ved børne-leddegigt.

De nye gigtmidler har en ekstra fordel. De traditionelle, gigtmidler dæmper sygdommens symptomer, men stopper ikke leddegigtens gradvise nedbrydning af brusk og knogler. Det gør de nye midler til gengæld.

Anakinra (handelsnavn: Kineret) er et cytokin, som man kan bruge til behandling af patienter med blandt andet Still’s sygdom hos voksne samt i visse tilfælde ved leddegigt.

Cytokiner er proteiner, der er produceret i kroppen. Disse proteiner "styrer" kommunikationen mellem cellerne og gør, at cellernes aktivitet fungerer korrekt. Når man har Still’s sygdom, danner kroppen for meget af cytokinet interleukin-1. Dette kan give skader på væv.

Normalt producererer kroppen et protein, som blokerer for interleukin-1´s skadelige virkning. Anakinra fremstilles med DNA teknologi og det virker på samme måde som dit naturlige blokeringsprotein.

Sidst opdateret 14-07-2011
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen