Biologiske lægemidler
Hvis behandling med traditionelle gigtmidler (hvor methotrexat er hovedmidlet) ikke virker godt nok inden for nogle måneder (det gør det for mange), kan din læge vælge at supplere med et biologisk lægemiddel.
De biologiske lægemidler er rettet mod de stoffer i leddet, som medvirker til at fremkalde sygdommen, herunder TNF-alfa (Tumor Nekrotiserende Faktor alfa). Denne type behandling kan du kun få på reumatologiske afdelinger på hospitalerne.
Biologisk behandling
Hvis du har gennemgået førnævnte behandling uden god effekt, er du enten ét af de mennesker med leddegigt, som ikke reagerer på traditionel medicinsk behandling - eller som har for store bivirkninger af denne type medicin. I begge tilfælde bør du tilbydes biologisk behandling.
Før en behandling med biologiske lægemidler kan sættes i gang, skal du gennemgå rutinemæssige undersøgelser for skjulte infektioner. Det drejer sig om kronisk leverbetændelse og skjult (latent) turberkulose.
Lægevidenskaben håber, at biologiske stoffer med tiden kan erstatte binyrebarkpræparater, der har relativt mange bivirkninger. Udsigten til en mere effektiv behandling af leddegigt bliver bedre og bedre, efterhånden som flere biologiske lægemidler bliver godkendt og taget i brug.
De nye biologiske lægemidler virker anderledes end de traditionelle. Nyere undersøgelser taler for, at også patienter med meget svær sygdomsaktivitet i den tidlige sygdomsfase bør tilbydes biologiske lægemidler - for at undgå flest mulige ledødelæggelser og funktionstab. Dit behov for behandling med biologiske lægemidler vil derfor blive vurderet allerede inden for sygdommens første år.
Der findes følgende biologiske lægemidler:
Antistoffer mod betændelsesstoffet TNF-alfa
- Remicade - Infliximab (gives i drop som infusion)
- Humira - Adalimumab (gives som injektioner under huden)
- Simponi (gives som injektioner under huden)
- Cimzia (gives som injektioner under huden)
Kontaktstof (receptor), som hæmmer betændelsesstoffet TNF-alfa
- Enbrel - Etanercept (gives som injektioner under huden)
Udover TNF-midlerne, er der senere kommet følgende midler:
Middel som binder sig til CD-20-molekyler
- MabThera - Rituximab - Anti-CD20 (gives i drop som infusion)
Middel som hæmmer immunsystemet ved påvirkning af T-lymfocytter
- Orencia - Abatacept (gives i drop som infusion)
Middel som retter sig mod IL-6-receptor, så cytokinet IL-6's virkning blokeres
- RoActemra - Tocilizumab (gives i drop som infusion)
Præparat som hæmmer betændelsesstoffet IL-1
- Kineret - Anakinra (gives som injektioner under huden)
Der er i dag få undersøgelsesresultater, der kan sige noget om, hvilket biologisk lægemiddel, der er at foretrække. Man vil i langt de fleste tilfælde vælge at starte med en TNF-alfa hæmmer.
En dansk forskergruppe har sammenlignet tre hyppigt anvendte biologiske lægemidler af typen TNF-hæmmere ved behandling af leddegigt. Studiet viser, at behandlingseffekten generelt var dårligst hos patienter, der i forvejen havde et lavt funktionsniveau, hos ældre patienter og hos patienter, der samtidig var i behandling med binyrebarkhormon.
Som noget nyt viste studiet, at Infliximab (Remicade) havde en lavere behandlingseffekt sammenlignet med adalimumab (Humira) og etanercept (Enbrel).
Data er fra den landsdækkende database DANBIO, hvortil behandlingseffekt og bivirkninger løbende indrapporterers.
Læs mere om studiet på Institut for Rationel Farmokoterapis hjemmeside
IL-1 hæmmer behandling vælges kun under specielle omstændigheder og har en ringere virkning ved leddegigt end de øvrige.
Valg af præparat træffes på baggrund af lægens kendskab til den enkelte patient. Effekten af de biologiske lægemidler er bedst dokumenteret hos patienter med længerevarende og svær leddegigt. Ved start af en TNF-hæmmer kan forventes, at ca. 1/3 har særdeles god effekt, 1/3 moderat til god effekt og 1/3 lidt eller ingen effekt af stoffet. Ved utilstrækkelig eller manglende effekt af førstevalget, kan skift til et andet biologisk lægemiddel kan i de fleste tilfælde opnås effekt.
Gruppen af gigtpatienter, som vil kunne have gavn af biologiske lægemidler, vil formentlig stige, efterhånden som erfaringen med stofferne øges.
Den normale betændelsesmekanisme
Inflammationen i leddegigt opstår, når immunforsvaret angriber kroppens egne celler. Det sker ved, at et betændelsesstof binder sig til en modtager på en celles overflade og på den måde aktiverer cellen til at skabe betændelse.
Her er eksempler på måder at neutralisere betændelsesmekanismen på:
1) Biologiske lægemidler kan binde sig til betændelsesstoffet, så betændelsesstoffet ikke kan binde sig til modtageren på celleoverfladen. Det kan foregå ved at anvende lægemidler, der enten er antistoffer (Remicade og Humira) eller udgør et falsk modtagerstof (Enbrel).
2) Biologiske lægemidler kan binde sig til modtageren på cellen, så cellen ikke aktiveres til betændelse (Kineret).
3) Biologiske lægemidler kan binde sig til modtageren på cellen, så cellen bliver aktiveret til at modvirke inflammation.
Læs mere om lægemidlerne på medicin.dk
Behandlingen kan ophæve inflammation og forebygge ledskader, men virker kun så længe du tager de biologiske lægemidler.
De nye biologiske lægemidler har kun været anvendt i relativt få år, derfor kender man endnu ikke langtidsvirkningerne. Hvis du tager lægemidlerne i adskillige år, kan du måske få andre sygdomme, fordi stoffernes påvirker kroppens immunforsvar. Det betyder, at du under behandlingen vil blive overvåget for virkninger og mulige bivirkninger. I Danmark kan du derfor kun blive behandlet ambulant med disse midler på reumatologiske hospitalsafdelinger.
Ikke kræftrisiko ved biologiske lægemidler
I en ny, dansk langtidsundersøgelse (9 års opfølgning) af risikoen for kræft hos gigtpatienter i behandling med de biologiske lægemidler: Remicade, Humira, Cimzia, Simponi og Enbrel, fandt forskerne ikke øget risiko for udvikling af kræftsygdom. Dette gjaldt uanset hvilken gigtsygdom, der blev behandlet (leddegigt, psoriasisgigt eller andre gigtsygdomme).
I alt indgik i undersøgelsen 13.699 gigtpatienter fra DANBIO-databasen, hvoraf 5.598 var i behandling med biologisk medicin af typen TNF-alfa hæmmer. Der er således tale om et stort langtidsstudium, der ikke tyder på, at risiko for kræft øges ved behandling med biologisk medicin. DANBIO er en landsdækkende database, hvor alle gigtpatienter, som behandles med biologiske lægemidler samt patienter med leddegigt registreres.
Kræftsygdom og gigt
Blandt leddegigtpatienter er man dog opmærksom på, at selve gigtsygdommen generelt øger risikoen for visse kræftformer (især lymfeknudekræft og hudkræft), hvilket skal tage i betragtning ved bedømmelsen af risikoen ved TNF-hæmmere.
Den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) har 2009 konkluderet, at der hos børn og unge er en øget risiko for lymfeknudekræft og andre kræftsygdomme (herunder leukæmi) i forbindelse med anvendelse af TNF-hæmmere.
I henhold til gældende retningslinier modtager patienter med kræftsygdom ikke behandling med TNF-hæmmere.
Hvis du ikke har effekt af de biologiske lægemidler i TNF-familien (i dag bruger man overvejende de såkaldte TNF-alfa hæmmere Remicade, Enbrel og Humira), er der andre muligheder, der er kommet til senere.
Læs mere om disse andre biologiske lægemidler
Brugerbetingelser