Indlæg i sko
 |
Når man aflaster et ømt punkt på foden, så mindsker eller fjerner man tryk fra det sted, hvor trykket enten skaber smerte eller er ødelæggende for foden.
En ortopædskomager, bandagist eller evt. fodterapeut kan i visse tilfælde løfte området omkring dit ømme punkt, så det omgivende væv overtager al eller noget af vægten fra det trykudsatte sted.
Aflastning benyttes især:
- ved sesamknogler (storetåens knæskal) under storetåen (sesamoiditis, hypertrofi)
- ved smerter ved ledhovederne på mellemfodsknoglerne (metatarsalgi)
- ved gigt- og diabetesfødder
- til meget sårbare fødder, hvor der er risiko for sårdannelser
Forskel i benlængde er ofte årsag eller forværrende årsag til ryg- og hofte-/bækkensymptomer, og bl.a. derfor skal forskellen rettes. Du skal dog normalt have mere end 1 cm forskel i længden på benene, før det skal rettes op. Er forskellen i din benlængde på over 2 cm, kan udgifterne til indlæg og sko dækkes via Serviceloven.
Læs, hvordan du får tilskud til indlæg i skoene
- Hvis der er tale om mere end 1,5 cm forskel på benlængden, anbefales det at forhøje hælen. Af hensyn til, hvordan skoen kommer til at se ud, kan man evt. rette 1-1,5 cm med indlæg og lægge den resterende forhøjelse under skoens hæl.
- Benlængdeforskelle på 2-5 cm kan behandles med: Sålforhøjelse; håndsyede sko; børn og unge, der stadig vokser, kan opereres for at standse knoglevæksten (epifysiodese); voksne kan opereres og få afskåret eller udskåret knogledele resektionsosteotomi).
- Knogleforlængelse kan overvejes ved 3-15 cm benlængdeforskelle.
Ved forskelle på mere end 15 cm er det ikke sikkert, at knogleforlængelse forbedrer dine bens funktion.
En ortopædskomager kan forhøje dine sko, så det næsten ikke bemærkes. De bedste resultater opnår du med flade sko.
Hvis du f.eks. har begrænset bevægelighed i dit ankelled, vil det øge belastningen af dine led længere fremme i foden. Og overbelastningen giver øget risiko for, at du kan udvikle en skade i din fod. Her kan en gængesål hjælpe.
Der anvendes almindeligvis to former for gænger:
- Forfodsgængesålen er højest ved dine tæers grundled og afrundes ud mod tæerne. Det bevirker, at du kan afslutte et skridt uden at bøje tæerne opad.
En forfodsgænge kan aflaste din fod, hvis du f.eks. på grund af slidgigt har indskrænket bevægelighed i dine tæers grundled, så du har svært ved at bøje tæerne opad, når du går. - Totalgængesålen er højest ved din svangbue, og den rundes af både mod hælen og ud mod tæerne.
En totalgænge kan aflaste din fod, hvis du f.eks. har slidgigt i dit ankelled eller har et stift, fikseret ankelled.
Når man retter fejlstillinger, forsøger man at genskabe de normale forhold mellem led og knogler i foden. Det kan ortopædskomageren, bandagisten eller evt. fodterapeuten gøre ved hjælp af indlæg, der retter/korrigerer din fods knogler og stilling op til så normal en position som muligt.
Her kan du se, hvilke indlæg, der typisk ordineres:
- ved nedsunket forfod ordineres indlæg med forfodspelotte
- til nedsynkning af længdebuen/svangen ordineres svangstøtte
- til udaddrejning af hælen (calcaneovalgus) ordineres indlæg med indvendigt løft under hælen (valgiserende kile)
- til indaddrejning af hælen (calcaneovarus) ordineres indlæg med udvendigt løft (variserende kile)
Indlæg til mere omfattende fejlstillinger, som f.eks. hulfod, følger efter fraktur, aflastning af sår og andre misdannelser, udføres efter gipsafstøbning.
Det kræver en vis elasticitet af muskler og ledbånd, hvis indlæggene skal fungere efter hensigten. Derfor er indlæg til at rette store fejlstillinger i foden i nogle tilfælde forbundet med begrænset effekt hos ældre mennesker.
Hvorfor du kan have brug for stødabsorberende indlæg
Hver gang man tager et skridt, udsættes kroppen for belastning. Når hælen sættes i jorden, opstår der stød, som vil fortsætte op gennem kroppen, hvis ikke det dæmpes.
Derfor har kroppen en række støddæmpere. Den vigtigste af dem er fodens evne til at falde indad (pronere), når den belastes. Normalt rammer foden underlaget med ydersiden af hælen først. Herefter vil foden begynde at falde indad, og belastningen flytter sig fra yderkanten af hælen til indersiden af foden (svangen).
Indadbevægelsen (pronationen) gør, at svangen dæmper stødet. Men bliver indadbevægelsen for lille, f.eks. grundet indskrænkning af bevægelse i anklens og fodens led, reduceres støddæmpningen, og belastningen øges.
Foden er desuden opbygget med støbabsorberende trædepuder ved hæl og forfod. Hvis de ikke længere er tilstrækkelige, f.eks. på grund af nedsunken forfod, udtrådt/affladet hælpude eller hælspore, reduceres evnen til at støddæmpe, og belastningen øges.
Fungerer fodens støddæmpende konstrutioner ikke optimalt, kan det betyde unødig stor belastning op igennem kroppen; fødder, knæ, hofte, bækken og ryg. Det bliver sammenlagt til en meget stor mængde negativ belastning for hele kroppen, og det fører i mange tilfælde til skader og smerter.
I sådanne tilfælde kan du med stor fordel benytte støbabsorberende indlæg.
Stødabsorberende indlæg kan desuden bruges, hvis du har slidgigt i et vægtbærende led. Indlæggene kan mindske belastningen af leddet med op til 40%.
Brugerbetingelser