Platfod (pes plano valgus)
 |
De fleste børn er født med platfod, som de vokser fra i forbindelse med, at fodens inderside (den mediale længdebue) udvikles.
Platfod hos unge og voksne kan opstå af forskellige årsager. Den kan skyldes, at ledbånd og sener på din fods inderside er svage samtidig med, at din kropsvægt er en stor belastning for foden. Det vil medføre, at din fods led langsomt bliver misdannede. Andre årsager er skader på dine led og knogler, med misdannelse som følge.
Sukkersyge (diabetes), leddegigt (reumatoid artrit) og overvægt giver dig øget risiko for at udvikle platfod. Platfod ses hyppigst hos kvinder.
Platfod hos unge og voksne kan opstå af forskellige årsager. Den kan skyldes, at ledbånd og sener på din fods inderside er svage samtidig med, at din kropsvægt er en stor belastning for foden. Det vil medføre, at din fods led langsomt bliver misdannede. Andre årsager er skader på dine led og knogler, med misdannelse som følge.
Sukkersyge (diabetes), leddegigt (reumatoid artrit) og overvægt giver dig øget risiko for at udvikle platfod. Platfod ses hyppigst hos kvinder.
Platfod giver ofte svær misdannelse af din fod. Din hæl synker ind mod indersiden af foden, din svang forsvinder, og din forfod drejer ud til siden (more toes sign).
Dine symptomer kan være:
Dine symptomer kan være:
- Smerter og hævelse af din fods inderside (den mediale længdebue), specielt når du står op.
- Smerter ved din ydre ankelkno, hvor dine sener bliver klemt. Det kaldes afklemningssyndrom (impingment).
- Smerter i din forfod, hvor dine tæer begynder, ofte med dannelse af en knyst ved din storetå.
- Gangproblemer. Du kan få smerter i f.eks. dit knæ pga. forkert belastning af din fod.
- Hvis platfoden forværres, kan din fods inderside falde sammen (kollaps af den mediale søjle), og du kan få slidgigt i dit ankelled.
Platfødder deles i fikserede og fleksible platfødder. Den fleksible platfod kan rettes op, mens den fikserede er uoprettelig.
Ved den fikserede platfod kan du ofte slet ikke løfte hælen og stå på tæer (one heel rise test).
Når du skal undersøges for platfod, vil lægen se på dig, mens du går og står på bare fødder. Lægen vurderer din fods stilling og misdannelse samt om platfoden er fikseret eller ej.
Undersøgelsen kan udvides med røntgenbilleder af foden, som skal foregå, mens du står op og belaster foden med din kropsvægt. I sjældne tilfælde kan du også blive ultralyds-/MR-scannet.
Hvis du har svære symptomer, bør du henvises til en fod/ankelkirurg.
Undersøgelsen kan udvides med røntgenbilleder af foden, som skal foregå, mens du står op og belaster foden med din kropsvægt. I sjældne tilfælde kan du også blive ultralyds-/MR-scannet.
Hvis du har svære symptomer, bør du henvises til en fod/ankelkirurg.
- Har du en ikke-smertefuld fleksibel platfod, skal du behandles med øvelser til at løsne og udspænde achillessenen og evt. indlæg.
Se eventuelt fodøvelse 1 og 5 - Har du en smertefuld fleksibel platfod, skal du behandles med indlæg i dine sko. Hvis din fod er hævet på indersiden, og/eller hvis din hæl er fejlstillet, kan du blive opereret. I så fald vil dit hælben blive flyttet, og en anden, stærkere sene vil blive brugt til at støtte indersiden af din fod.
- Har du en smertefuld fikseret platfod, kan din fod blive opereret og dine led gjort stive (artrodeser).
En operation af platfødder er indgribende men ofte nødvendig, da sygdommen ellers kan forværres.
Der er få komplikationer ved en operation, men der kan forekomme manglende heling af knogler, betændelse i såret eller utilstrækkelig genopretning af din fod.
Sidst opdateret 27-01-2012
Brugerbetingelser