Forfods platfod (metatarsalgi)
![]() |
Forfods platfod er formodentlig den hyppigste lidelse i skelettet. Årsagerne kan være mange, og der er ofte flere i spil samtidigt.
Der kan være tale om, at du har:
Der kan være tale om, at du har:
- En kort storetå (indeks minus fod, også kaldt græsk fod)
- Stejle mellemfodsknogler (f.eks. hulfod)
- Stram achillessene
- Manglende fedt i trædepuderne (fedtpudeatrofi)
- Forfejlet kirurgi, typisk på storetåen
- Sukkersyge (diabetes)
- Leddegigt (rheumatoid artrit)
- Nerveknuder (f.eks. Mortons neurom mellem 3. og 4. tå)
- Ødelæggelse af brusk, typisk i 2. tå (morbus Freiberg)
Symptomerne på forfods platfod er smerter i forfoden i området omkring trædepuderne.
Du kan også danne hård hud under foden samt sår i svære tilfælde.
Du kan også danne hård hud under foden samt sår i svære tilfælde.
Undersøgelsen af din forfods platfod skal bestå af en ganganalyse, hvor du står og går på bare fødder, og lægen fokuserer på fejlstillinger i dine knæ og underben. Desuden skal lægen mærke på og undersøge bevægeligheden i din fods led, når din fod ikke er belastet, dvs. når du f.eks. sidder eller ligger ned.
Undersøgelsen kan suppleres med røngtenbilleder eller scanning af din forfods knogler.
På baggrund af undersøgelsen skal lægen vurdere, hvilken behandling er relevant og hensigtsmæssig i forhold til dine fodproblemer.

Forfods platfod kan som regel behandles ved, at din fod aflastes med sko med stive såler, som f.eks. løbesko, ofte kombineret med indlæg i skoene. Indlæg bør aflaste din forfod og samtidig korrigere for misdannelser på din bagfod. Hvis behandlingen ikke hjælper, kan en operation være løsningen.
Resultaterne ved en operation er generelt gode, men din fod bliver sjældent som normal. Hvis du oplever stivhed efter en operation, kan intensiv bevægelsestræning ofte hjælpe.
Bliv inspireret af Gigtforeningens træningsøvelser til foden.
Se Gigtforeningens fodøvelser

Sidst opdateret 22-03-2011