Takayasus arteritis
Takayasus arteritis er en autoimmun blodkarsygdom, hvor kroppens immunsystem af ukendte årsager reagerer mod sig selv ved at angribe karvæggen i pulsårer (store arterier).
Når man har Takayasus arteritis, har man en betændelse i nogle af de store pulsårer, som ikke skyldes bakterier, virus eller svampe. Betændelsen kan lukke disse blodkar, hvorved blodforsyningen til dele af kroppen hæmmes. Typisk kan dette føre til manglende eller svag puls i armene eller på halsen (på engelsk ses derfor betegnelsen 'pulseless disease').
Når man har Takayasus arteritis, har man en betændelse i nogle af de store pulsårer, som ikke skyldes bakterier, virus eller svampe. Betændelsen kan lukke disse blodkar, hvorved blodforsyningen til dele af kroppen hæmmes. Typisk kan dette føre til manglende eller svag puls i armene eller på halsen (på engelsk ses derfor betegnelsen 'pulseless disease').
Takayasus arteritis er en meget sjælden sygdom. De fleste tilfælde findes i Japan, hvor sygdommen dog også er sjælden. Præcise opgørelser over hyppigheden i Danmark mangler, men man regner med, at vi ser 10-20 tilfælde hvert år. Over 90% at de sygdomsramte er kvinder. Sygdommen opstår oftest mellem 10 og 30-års alderen og sjældent over 50-års alderen. Langt hovedparten af patienter med Takayasus arteritis er således yngre kvinder.
I starten af sygdommen er symptomerne ofte af en karakter, som kan ses ved mange andre sygdomme: træthed, feber og vægttab. Senere i forløbet optræder tegn på nedsat blodforsyning til især armene, i form af smerter eller krampelignende ubehag (claudicatio).
Typisk er der ved undersøgelse nedsat puls ved håndleddet, nedsat eller forskelligt blodtryk på de to arme eller mislyde ved stetoskopi af halspulsårene.
Der kan også optræde synsforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed, besvimelser eller tegn på nedsat blodforsyning til områder af hjernen (apopleksi).
Pga. karforsnævringer kan hos nogle patienter på sigt opstå generelt forhøjet blodtryk og nedsat hjertepumpefunktion.
Typisk er der ved undersøgelse nedsat puls ved håndleddet, nedsat eller forskelligt blodtryk på de to arme eller mislyde ved stetoskopi af halspulsårene.
Der kan også optræde synsforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed, besvimelser eller tegn på nedsat blodforsyning til områder af hjernen (apopleksi).
Pga. karforsnævringer kan hos nogle patienter på sigt opstå generelt forhøjet blodtryk og nedsat hjertepumpefunktion.
Blodprøver
Ofte ses nedsat blodprocent (anæmi), som en følge af betændelsen. Desuden er forhøjet blodsænkning og C-reaktivt protein hyppigt forekommende, som et karakteristisk tegn på betændelse.
Billeddiagnostik
Blandt mulighederne for bedømmelse af karforsnævringer (stenose) er røntgenundersøgelse med kontrast (arteriografi), ultralydsskanning, CT- og MR-skanning af pulsårer.
Ofte ses nedsat blodprocent (anæmi), som en følge af betændelsen. Desuden er forhøjet blodsænkning og C-reaktivt protein hyppigt forekommende, som et karakteristisk tegn på betændelse.
Billeddiagnostik
Blandt mulighederne for bedømmelse af karforsnævringer (stenose) er røntgenundersøgelse med kontrast (arteriografi), ultralydsskanning, CT- og MR-skanning af pulsårer.
Behandling af betændelsen med binyrebarkhormon (steroid) kan i væsentlig grad hæmme symptomerne tidligt i forløbet og derved bedre prognosen.
Sygdommen vil ofte strække sig over flere år, hvilket kan begrunde kombination med andre betændelsesdæmpende lægemidler sammen med steroid, for at begrænse dosis af binyrebarkhormon. Blandt anvendte lægemidler i dette øjemed er cyclofosfamid (carloxan, endoxan), azathioprin (imurel) og methotrexat.
Senere i forløbet kan hos nogle patienter være tale om karkirurgiske operationer med henblik på bedring af blodforsyningen ved sværere forsnævringer.
Sygdommen vil ofte strække sig over flere år, hvilket kan begrunde kombination med andre betændelsesdæmpende lægemidler sammen med steroid, for at begrænse dosis af binyrebarkhormon. Blandt anvendte lægemidler i dette øjemed er cyclofosfamid (carloxan, endoxan), azathioprin (imurel) og methotrexat.
Senere i forløbet kan hos nogle patienter være tale om karkirurgiske operationer med henblik på bedring af blodforsyningen ved sværere forsnævringer.
Der findes et netværk, hvor du kan komme i kontakt med og/eller mødes med andre, der har Takayasus arteritis. Netværket afholder forskellige aktiviteter og arrangementer. Netværket hedder Diagnosenetværket for Takayasus arteritis.
Læs mere om Diagnosenetværket for Takayasus arteritis
Læs mere om Diagnosenetværket for Takayasus arteritis
Andre interessante sider
Sidst opdateret 15-08-2011
Brugerbetingelser