Smerter eller bløddelsgigt i hofte
Bløddelsgigt er en fællesbetegnelse for lokal irritation i muskler, sener og slimsække, hvor der er tale om en såkaldt gigtbetændelse.
Smerter i hoften kan være udtryk for bløddelsgigt.
Smerter i dette område af kroppen er hyppige, og de skyldes ofte skader eller overbelastning.
Smerterne i lår, hofte og sæde kan også opstå på grund af lidelser i bækkenet, hofter, lænderyggen eller i bughulen. Så er der tale om såkaldte projicerede smerter fra den egentlige lidelse, der altså findes et andet sted.
De typiske problemer i lysken, hoften eller sædet skyldes lidelser i muskler, senetilhæftninger og slimsække (bursae).
Lyske, hofte og sæde
Slimsækbetændelse ved hoften (bursitis trochanterica)
Du kan få smerter på ydersiden af hoften, hvis du har irritation (betændelse) i slimsækken på ydersiden af hofterundingen. Smerter kan stråle ned langs ydersiden af låret.
Problemet opstår efter slag mod hofterundingen, ved overbelastning eller ved slidgigt i hoften. Hvis du skåner området, går tilstanden i ro af sig selv i de fleste tilfælde. Indsprøjtning med binyrebarkhormon i slimsækken kan komme på tale i svære tilfælde - evt. suppleret med smertestillende medicin.
Patienter med slidgigt i hoften får ofte problemer på grund af vedvarende irritation af slimsækken.
Smerter i senen på lårets yderside
Senebåndet løber fra hoftekammen på lårets yderside til skinnebenets yderside (tractus iliotibialis), hvor det hæfter. Du kan overbelaste dit senebåndet, og det sker ofte i forbindelse med uheldige arbejdsstillinger.
Hvis du har uens benlængde eller rygbesvær, er du særligt udsat. Smerterne er lokaliseret på lårets yderside, og de er specielt slemme, når du går på trappet.
Hvis du løbetræner, kan få smerter nedadtil i senen ved knæets yderside. Disse smerter er typisk værst, når du løber ned ad bakke. Men generne forsvinder for det meste ved aflastning - evt. suppleret med fysioterapi (især udspændingsøvelser).
Hvis du slet ikke kan få dæmpet smerterne, kan lægen i visse tilfælde ved slimsækbetændelse ved hoften (bursitis trochanterica) indsprøjte binyrebarkhormon i slimsækken. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne slimsækken ved en mindre operation






