Sjögrens syndrom

Selvom gigtsygdommen Sjögrens syndrom er ret udbredt, er der formentlig mange tilfælde, hvor diagnosen forsømmes eller først stilles sent i forløbet. Dette hænger sammen med, at Sjögrens syndrom ikke har sikre ydre kendetegn, og at de mange symptomer kan forveksles med andre sygdomstilstande.

Der findes ikke sikre opgørelser over forekomsten af Sjögrens syndrom i befolkningen, men det antages, at mellem 25.000 og 50.000 mennesker i Danmark 1/2-1 procent) lider af sygdommen i let eller svær grad.

Sjögrens syndrom rammer kvinder ni gange hyppigere end mænd. De første symptomer opstår typisk omkring 40-50 års alderen, men både unge og ældre kan udvikle sygdommen. Sjögrens syndrom ses kun yderst sjældent hos børn.

Lægerne ved ikke med sikkerhed, hvad der bringer sygdommen i udbrud, eller hvorfor man tilsyneladende har sygdommen resten af livet. Men flere faktorer har betydning:

Miljøet
Infektion med virus har været i søgelyset, men uden gode beviser. Betydningen af stress, kost og andre miljøforhold er ikke undersøgt tilstrækkeligt.

Forskellige lægemidler og strålebehandling mod hoved og hals ved kræftlidelser kan medføre betydelig mundtørhed og må ikke forveksles med Sjögrens syndrom.

Hormoner
Kønshormoner og andre biologiske forhold knyttet til kvindekønnet er utvivlsomt af stor betydning. Kvinder med Sjögrens syndrom kan dog benytte p-piller og kønshormoner efter sædvanlige retningslinjer.

Arv
Genetiske (arvelige) forhold spiller en væsentlig rolle for, hvem der får Sjögrens syndrom, og hvordan sygdommen udvikler sig.

Mange patienter med Sjögrens syndrom har særlige Sjögren-type-A- og type-B-antistoffer i blodet (såkaldt ”anti-SSA” og ”anti-SSB”),  hvilket er genetisk bestemt.

Patienter uden disse antistoffer får typisk et mildere sygdomsforløb end patienter med antistoffer. Patienter med Sjögrens syndrom kan berette om slægtninge med andre bindevævssygdomme eller evt. Sjögrens syndrom. Dette ses dog forholdsvis sjældent og bør ikke afholde patienter fra at stifte familie. Arvegangen ved Sjögrens syndrom er i øvrigt ikke nærmere kendt.

Immunbetændelse – autoimmunitet
Ved Sjögrens syndrom og de øvrige bindevævssygdomme er der påvist forstyrrelser i immunsystemets normalt fintregulerede balance.

I tåre- og spytkirtlerne fører dette med tiden til en betændelsesreaktion med ophobning af betændelsesceller, der både hæmmer og fortrænger det normale kirtelvæv. Spytkirtlerne kan forbigående eller permanent svulme op på grund af de mange betændelsesceller og kan derved forveksles med fåresyge.

Ved Sjögrens syndrom er tåre- og spytkirtelfunktionen ofte svært nedsat, og mangel på tårevæske og spyt fører til udtørring af slimhinderne.

I øjet udtørres horn- og bindehinde – en tilstand, som øjenlægen Henrik Sjögren i 1933 beskrev og benævnte ”keratoconjunctivitis sicca”, hvilket ordret netop betyder ”tør horn- og bindehinde”.

Nedsat spytproduktion resulterer ofte i fornemmelse af mundtørhed, øget forekomst af huller i tænderne samt svampeinfektioner i mundhulen. Er spytproduktionen særlig lav, taler man om ”hyposalivation”, mens fornemmelsen af mundtørhed kaldes ”xerostomi”.

De dominerende symptomer ved Sjögrens syndrom er:

• Øjen- og mundtørhed
• Overvældende træthed
• Muskel- og ledsmerter

Symptomerne påvirker i høj grad den enkeltes livskvalitet – men kan ses ikke af andre.

Derfor møder mennesker med Sjögrens syndrom ofte ringe forståelse for deres sygdom på arbejdspladsen og selv i den nærmeste omgangskreds. Den manglende forståelse er naturligvis en betydelig ekstra belastning.

Sjögrens syndrom tilhører den undergruppe af gigtlidelser, der benævnes bindevævssygdomme. Det er karakteristisk for en bindevævssygdom, at flere forskellige organer og væv i kroppen vil kunne påvirkes, og at dette ofte fører til forskelligartede symptomer, som kan være vanskelige at fortolke.

Sjögrens syndrom påvirker først og fremmest de kirtler, som udskiller sekret til kroppens mange slimhinder. Man kan sige, at Sjögrens syndrom er ”gigt i kirtlerne”.

To undergrupper af Sjögrens syndrom:
Almindeligvis inddeler læger patienter med Sjögrens syndrom i to undergrupper:

Primært Sjögrens syndrom
Herved forstås øjen- og mundtørhed uden forekomst af nogen anden gigt- eller bindevævssygdom.

Sekundært Sjögrens syndrom
Hvis en patient med en anden gigt- eller bindevævssygdom, som f.eks. leddegigt eller systemisk lupus, har tørre øjne og/eller mundtørhed, er diagnosen leddegigt/lupus med sekundært Sjögrens syndrom.

Læs mere om leddegigt

Læs mere om lupus 

Har man sekundært Sjögrens syndrom, vil bindevævssygdommen være dominerende og vejledende for behandling og prognose, og Sjögren-symptomerne vil ofte træde noget i baggrunden. Undersøgelser har vist, at ca. hver femte patient med leddegigt eller systemisk lupus har sekundært Sjögrens syndrom – ofte uden selv at vide det.

Hud, nervesystem og lymfesystem
Man har længe vidst, at betændelsesprocesserne ved Sjögrens syndrom ikke er begrænset til tåre- og spytkirtlerne. Hud, nervesystem, blod og lymfesystem samt indre organer kan påvirkes af sygdommen, men heldigvis sjældnere og oftest i en mildere grad end øjne og mund.

Det er her praktisk at skelne mellem betændelsesforandringer i kroppens øvrige kirtelsystemer og andre former for betændelse.

Hvordan udvikler Sjögrens syndrom sig?
Sygdommen forløber fredeligt hos de fleste patienter. Nogle må dog trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af trætheden og de mange øvrige gener.

Sygdommen udvikler sig oftest fra start med led- og muskelsmerter, træthed og let øjen- og mundtørhed.

Sygdomstegn ved mere akutte forløb omfatter sædvanligvis feber, hævede spytkirtler og hævelser af fingerled.

Tørre øjne
Selv om øjnene er tørre på grund af nedsat eller manglende tåreproduktion, er øjentørhed ikke nødvendigvis det dominerede symptom. I stedet opleves ofte sand- og grusfornemmelse eller en brændende og sviende fornemmelse øjnene og overfølsomhed over for røg, træk og kraftigt lys. Det gør ondt at blinke, og øjenlågene kan klæbe til øjeæblet efter søvn. Øjendrypning med kunstig tårevæske lindrer.

Tørre øjne ved Sjögrens syndrom kan let forveksles med allergi og indeklima-gener, og det er typisk, at korrekt diagnose ikke stilles fra starten. En korrekt udført øjenundersøgelse kan imidlertid bestyrke diagnosen.

Kontaktlinser må ofte frarådes på grund af infektionsrisiko. Læsning trætter selv med de bedste briller.

Tør mund
Ved Sjögrens syndrom reduceres spytproduktionen betragteligt. Dette giver problemer med at tale samt at tygge og synke føden. Det er derfor ofte nødvendigt at indtage ekstra væske under og mellem måltiderne.

Den tørre mund fører ofte til, at tørre, syrlige og stærkt krydrede fødeemner undgås. Undertiden forringes evnen til at smage, idet der ikke er tilstrækkelig med spyt til at opløse smagssubstanser.

Da spytproduktionen er nedsat, mindskes også indholdet af en lang række substanser i spyttet, som beskytter mod infektion. Derfor får mennesker med Sjögrens syndrom ofte svampeinfektioner i mundhulen. Dette viser sig ved, at slimhinderne i mundhulen bliver meget mørkerøde, evt. med hvidlige belægninger.

Svampeinfektion omkring læberne viser sig ved rødme og sprækker i mundvigene, der ikke vil hele. Andre symptomer på svampeinfektion er sviende og brændende fornemmelse i mundslimhinden samt metalsmag.

Når spytproduktionen reduceres, er der også øget risiko for at udvikle huller i tænderne (caries), hvilket ofte udgør et overordentligt stort problem. Trods flittig tandbørstning og hyppige besøg hos tandlægen kan det således være nødvendigt med stadig større indgreb for at bevare tænderne.

Har du mistet tænderne, vil en løs tandprotese ofte være et dårligt valg, da tandprotesen ikke vil sidde godt nok fast på grund af den ringe spytmængde.

De store spytkirtler kan som nævnt i perioder blive ømme og hævede, og det kan være forbundet med feber og sygdomsfølelse.

Huden
Udtørring af huden er almindelig, og forskellige former for udslæt med og uden kløe ses.

Soleksem kan være et problem, og der kan opstå kløende udslæt efter indtagelse af lægemidler.

En særlig form for udslæt ved Sjögrens syndrom er purpura, der viser sig som røde og violette pletter, evt. større plamager, på ben og sædeparti. Purpura er ikke i sig selv farligt, men kan give ubehag. Purpura ses kun hos mennesker, der har store mængder antistoffer i blodet og kan være tegn på, at andre komplikationer er under udvikling.

Nervesystemet
Nogle udvikler nervebetændelse, hvilket giver en sovende og vat-agtig fornemmelse i hænder og fødder. Lammelser med nedsat kraft er sjældne.

Mennesker med Sjögrens syndrom klager ofte over en umådelig træthed. Trætheden opleves som manglende energi og kompenseres ikke ved søvn. Man ved ikke, hvad trætheden skyldes, og den kan være svær for omgivelserne at forstå og acceptere. Er trætheden ledsaget af tegn på depression i form af selvbebrejdelser, søvnforstyrrelser og generel tristhed, bør dette drøftes med lægen.

Indre organer
Da luftveje, lunger, fordøjelseskanal og nyrer indeholder kirtelvæv, kan betændelsestilstanden også påvirke disse organer. Der er tale om lette forandringer, som patienten ikke altid mærker til.

Tør hoste er dog almindelig, og kun ved mere fremskreden sygdom kan der tilstøde vejrtrækningsproblemer.

Nyrepåvirkning er ikke sjælden og bør kontrolleres, da enkelte mennesker udvikler nyresten og forstyrrelser i salt- og væskebalancen. Tarmfunktionen er typisk normal.

Led- og muskelsmerter
Smerter i led og muskler er almindelige og kan forveksles med leddegigt. Der er dog tale om godartede ledproblemer, der kun yderst sjældent udarter sig til ægte leddegigt.

Hvide fingre
I forbindelse med afkøling af kroppen oplever en del mennesker med Sjögrens syndrom, at fingerspidser og tæer først bliver hvide og siden blå og røde for til sidst at antage normal kulør. Denne kuldereaktion benævnes Raynauds syndrom og er ufarlig, men ubehagelig og til tider smertefuld.

Læs mere om Raynauds syndrom

Lymfe og blod
Hos en del mennesker med Sjögrens syndrom påvises som nævnt såkaldte antistoffer af type anti-SSA og anti-SSB. Man ved, at patienter uden disse antistoffer har et meget godartet sygdomsforløb og kun sjældent udvikler komplikationer fra indre organer.

Undersøgelse for anti-SSA og anti-SSB foretages ved en blodprøve og er vejledende for lægen – både med hensyn til at stille korrekt diagnose og til at vurdere, hvorledes patienten skal følges fremover.

I få tilfælde udvikles lymfekræft. Man antager, at lymfekræft er en reaktion på langvarig immunbetændelse i organerne. Lymfekræft er langt hyppigere hos mennesker med Sjögrens syndrom end hos befolkningen som helhed, men dog stadig en sjælden komplikation til Sjögrens syndrom. Symptomer på lymfekræft kan være en langvarig og hård spytkirtelsvulst, hævede lymfekirtler, feber, utilsigtet vægttab og nye udslæt.

Kvinder med Sjögrens syndrom har ikke sværere ved at blive gravide end raske kvinder.

Graviditet og fødsel forløber typisk uden problemer. Kvinder med Sjögrens syndrom, som er blevet gravide eller planlægger at stifte familie, bør tilbydes undersøgelse for anti-SSA og anti-SSB, hvis de ikke tidligere er blevet undersøgt herfor.

Er prøven positiv for anti-SSA og/eller anti-SSB, vil kvinden blive tilbudt vejledning hos lægen. Lægen vil informere om, at antistoffer kan påvirke fosteret gennem moderkagen og i ca. én ud af 50 graviditeter føre til hjerterytmeforstyrrelser og andre komplikationer hos fosteret.

Der er ingen risiko for hjertepåvirkning hos moderen. Hjertekomplikationer kan nogle gange påvises tidligt (fra uge 18) under graviditeten, og man er i udlandet begyndt at behandle hjertepåvirkning hos det ufødte barn. Er der påvist antistoffer hos moderen, bør lægen informere fødestedet.

Man vil næsten altid anbefale at gennemføre graviditeten.

Få gode råd om at være forældre med gigt

De hyppigste symptomer ved Sjögrens syndrom er øjen- og mundbesvær, træthed og muskel-/ledsmerter. Et meget stort antal voksne mennesker oplever dagligt én eller flere af disse gener, uden at de har eller nogensinde vil udvikle Sjögrens syndrom. Diagnosen kan derfor ikke baseres på symptomerne alene.

Mistanke om Sjögrens syndrom
Man bør mistænke Sjögrens syndrom, hvis generne er udtalte og ledsaget af sygelige
forandringer ved undersøgelse af øjne og mund og evt. forekomst af antistoffer i blodet.

Med en komplet øjenundersøgelse, måling af spytproduktion og en blodprøve vil det i mange tilfælde være muligt at bekræfte eller afvise diagnosen Sjögrens syndrom. Ofte består problemet i at få mistanke om, at symptomerne kan skyldes sygdommen

Der arbejdes i disse år internationalt for at nå til enighed om et fælles regelsæt for diagnosen Sjögrens syndrom.

Har lægen besluttet at undersøge en person nærmere for Sjögrens syndrom, vil han/hun oftest starte med de undersøgelser, der volder mindst ubehag for patienten.

Undersøgelsesmetoder ved diagnosticering af Sjögrens syndrom
Følgende undersøgelsesmetoder udgør tilsammen et fornuftigt program til at diagnosticere Sjögrens syndrom:

Schirmers test 
Øjenlægen bruger denne test til at måle tåreproduktionen i hvert øje. Øjenlægen bøjer en 35 mm lang trækpapirstrimmel ind over det nederste øjenlåg, hvorpå patienten kniber øjet sammen. Strimlen suger nu tårevæsken op, og efter 5 min. måler lægen, hvor langt det fugtede stykke er.

Er det længere end 5 mm, regnes det for normalt. Er det kortere, kan man have Sjögrens syndrom.

Break-up time
Break-up time (BUT) er en måling af tårefilmens stabilitet, dvs. tårernes evne til normalt at fugte og danne en ubrudt tårefilm hen over øjets horn- og bindehinde.

I hvert øje dryppes en lille mængde farvestof. Patienten blinker og holder derefter øjnene åbne, mens øjenlægen i spaltelampen iagttager, hvor mange sekunder der går, før den første tørre plet fremkommer – normalt mindst 10 sekunder.

Rose-Bengal test (van Bijsterveld score)
Øjenlægen drypper et rødt farvestof i begge øjne. Farven binder døde og delvis beskadigede celler på øjets overflade. Mængden af farvede celler registreres efter et særligt skema med værdier fra 0 til 9. Er værdien større end 4 i et øje, er det abnormt.

Spytproduktionsmåling – sialometri
Patienten afgiver (ved at savle) alt spyt i et opsamlingsbæger i præcist 15 minutter. Undersøgelsen gentages i 5 minutter, hvorunder patienten stimulerer spytproduktionen ved at tygge på et stykke paraffin.

Den opsamlede spytmængde måles. Er spytmængden større end 1,5 ml ved den første undersøgelse, regnes det for normalt. 5 minutters-prøven bør være over 3,5 ml.

Hvis 15 minutters-prøven er for lav og 5 minutters-prøven normal, kan det skyldes, at patienten får medicin, der hæmmer spytproduktionen.

Blodprøve
Blodprøven undersøges på Seruminstituttet eller i eget laboratorium for Sjögren-antistofferne anti-SSA og anti-SSB. Ved behov udføres yderligere analyser.

Forekommer antistofferne i høje koncentrationer, er det ofte udtryk for, at patienten har en bindevævssygdom, evt. Sjögrens syndrom.

I de tilfælde, hvor ovennævnte undersøgelser ikke fører til en sikker diagnose, kan der suppleres med vævsprøve fra læben og spytkirtelskintigrafi.

Læbespytkirtelbiopsi
Ved en læbespytkirtelbiopsi udtages der i lokalbedøvelse små mængder spytkirtelvæv fra underlæbens inderside. Det vil ofte være en specialtandlæge på en hospitalsafdeling, der forestår det ambulante indgreb.

Vævsprøven undersøges i mikroskop for karakteristiske betændelsesforandringer. Ved svær betændelse vil man kunne se, at det normale spytkirtelvæv er delvist fortrængt af myriader af betændelsesceller.

Spytkirtelskintigrafi
Med denne undersøgelse er det muligt at følge, hvordan spytkirtlerne producerer og afgiver spyt til mundhulen.

Undersøgelsen indledes med en indsprøjtning af kontraststof i en blodåre på armen. Herefter placeres patienten foran et kamera, som sporer kontrastens passage fra blodet gennem spytkirtlerne til munden.

Ved Sjögrens syndrom ses typisk en meget sløv kontrastpassage. Undersøgelsen varer ca. en time og er uden gener.

Efter afsluttet undersøgelsesprogram vil det ofte være en reumatologisk speciallæge, som sammenfatter testresultaterne og afgør, om patienten har Sjögrens syndrom eller ej.

Der findes forskellige lægemidler til behandling af Sjögrens syndrom.

Bromhexin/Bisolvon
Hos én ud af tre mennesker med Sjögrens syndrom lindres øjengener under langtidsbehandling med Bromhexin/Bisolvon.

Virkningen overfor mundtørhed er formentlig mindre. Medicinen skal tages som tabletter eller mikstur og ofte i en høj dosis (op til 32 mg x 3 dagligt). Der kan som bivirkning forekomme mavegener, og behandlingen må ikke påbegyndes hos mennesker med mavesår.

Pilokarpin
Pilokarpin er et gammelt lægemiddel, som har fundet ny anvendelse ved Sjögrens syndrom. Pilokarpin stimulerer nervesystemet på en måde, så kirtlernes dannelse af sekret øges.

Undersøgelser har vist, at omkring halvdelen af patienter med Sjögrens syndrom, som behandles med pilokarpin, oplever en reduktion i øjen- og mundgener. Det ser også ud til, at forekomsten af svampeinfektion i mundhulen reduceres. Pilokarpin skal indtages i tabletform 3-4 gange i døgnet.

Virkningen indtræder omgående, men den fulde effekt fås først efter ca. tre måneder. Bivirkninger kan være svedtendens og hyppig vandladningstrang, ligesom behandlingen kan forværre svære hjerte- og lungelidelser.

Pilokarpin-tabletter er receptpligtig medicin i Danmark (såkaldt magistrel ordination).

Gigtmedicin
Der findes mange forskellige former for gigtmedicin, som ofte ses omtalt som NSAID. Det står for "Non-Steroide Anti-Inflammatoriske Droger" og betyder, at medicinen har en betændelsesdæmpende virkning, som kan være gavnlig ved gigtsygdomme.

Du kan på apoteket få oplyst, hvilke lægemidler der tilhører NSAID-gruppen. Disse lægemidler er kendt for at have bivirkninger i form af mavesmerter og mavesår. Læs altid om bivirkninger i medicinpakken.

Læs mere om NSAID

Ved gigtkure forstås langtidsbehandling med lægemidler, der dæmper sygdomsprocesserne og derved virker både lindrende og forebyggende. Selvom gigtkure har vundet stor udbredelse ved behandling af ægte leddegigt, har afprøvninger af lægemidler vist, at de ikke bedrer kirtelfunktion og tørhedsgener ved Sjögrens syndrom.

De fleste Sjögren-eksperter anbefaler dog at behandle svære tilfælde med antimalariamidler (Ercoquin, Klorokinfosfat, Plaquenil).

Læs mere om antimalariamidler

Binyrebarkhormon
Behandling med binyrebarkhormon anvendes sædvanligvis ikke ved Sjögrens syndrom.

Læs mere om binyrebarkhormon

Rituximab (anti-CD20), handelsnavn: Mabthera
Blandt de biologiske lægemidler er Mabthera under undersøgelse til behandling af Sjögrens syndrom. De foreløbige undersøgelsesresultater tyder på, at dette lægemiddel, der er rettet mod visse immunceller (B- lymfocytter), kan have en effekt blandt andet på træthedssymptomerne og spytkirtlerne.

Læs mere om biologiske lægemidler 

Adalat
Ved anfald af hvide kolde fingerspidser kan behandling forsøges med blodtrykspræparatet Adalat Oros (depottabletter 30-60 mg). Bivirkninger kan være svimmelhed og hovedpine. Et stof inden for samme gruppe af lægemidler (kalcium-blokkere) findes som salve: Diltiazem salve.

Når man lider af mundtørhed, er det vigtigt at sørge for at drikke tilstrækkeligt med vand i løbet af dagen (ca. to liter) og at undgå over-dreven indtagelse af kaffe, the og alkohol.

På grund af den øgede risiko for caries er det også vigtigt at undgå sukkerholdige fødeemner og søde læskedrikke. Tobak og stærk krydret og syrlig mad kan desuden forværre gener i mundslimhinden.

Den daglige kost bør indeholde de nødvendige vitaminer, mineraler og proteiner.

Man skal være opmærksom på, at visse typer medicin kan forværre mundtørhed. Det gælder især midler mod depression, forhøjet blodtryk og antihistaminer.

Sørg for god mundhygiejne
Når spytsekretionen er nedsat, er det vigtigt at opretholde en god mundhygiejne for at undgå caries. Tænderne skal børstes to gange dagligt med en fluorholdig tandpasta, og mellemrummene mellem tænderne skal renses dagligt med tandtråd/-stikker.

Det kan være nødvendigt at gå til hyppig kontrol hos tandlægen f.eks. hver tredje måned. For at forebygge caries aftales det i samråd med tandlægen, om det er nødvendigt med fluorbehandling. Dette kan være i form af tyggegummi, mundskylle-væske, tandpasta med ekstra fluor eller fluorlak.
 
Brug af sukkerfrit tyggegummi o. lign.
Spytproduktionen kan i nogle tilfælde med fordel stimuleres med sukkerfrit tyggegummi. Herved opnås lindring af mundtørheden, og den øgede mængde spyt beskytter tænder og mundslimhinder. Også sukkerfri pastiller, tyggetabletter og sugetabletter kan anvendes til at stimulere spytsekretionen. Anvendelse af citronsaft er ikke hensigtsmæssig pga. risikoen for syreskader på tænderne.

Brug af lægemidler
Som nævnt kan spytsekretionen også stimuleres ad farmakologisk vej ved indtagelse af tabletter (5 mg 3-4 gange dagligt) med det kirtelstimulerende stof pilokarpin. Præparatet hedder Salagen, og Sundhedsstyrelsen skal søges om individuel tilladelse. Det bør ikke anvendes til personer med forhøjet blodtryk, mavesår, astma, for højt stofskifte og Parkinson.

Også præparatet Bromhexin/Bisolvon kan forsøges. Dette lægemiddel kan indtages som tablet eller mikstur (op til 32 mg x 3 dagligt). Det har primært en lindrende effekt på øjentørhed og virker i mindre grad på mundtørhed. Der kan som bivirkning forekomme mavegener, og behandlingen må ikke påbegyndes hos mennesker med mavesår.

Brug af mundgele og mundspray
I de tilfælde, hvor spytsekretionen ikke kan stimuleres i væsentlig grad, kan mundtørheden lindres ved anvendelse af kommercielt tilgængelig mundgele og mundspray. Disse produkter er også velegnede ved udtalt natlig mundtørhed.

Der ydes særligt økonomisk tilskud til tandpleje til personer, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af Sjögrens syndrom (jvf. Sundhedsloven § 166).

Ansøgning sker på særligt ansøgningsskema (hentes på den respektive regions hjemmeside). Ansøgningen laves i samarbejde mellem patient og tandlæge.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for diagnosen Sjögrens syndrom samt dokumentation for sammenhæng mellem tandproblemer og Sjögrens syndrom i form af journalmateriale og evt. røntgenbilleder fra den behandlende tandlæge.

Husk - ansøgningen skal godkendes, før tandlægen påbegynder behandlingen!
Du vil måske blive indkaldt til visitation (forundersøgelse) hos Regionstandplejen før, at ansøgningen eventuelt godkendes.

Tandlægen må ikke påbegynde behandlingen af dine tænder, før din ansøgning er godkendt. Hvis tandlægen behandler dine tænder, inden ansøgningen godkendes, får du ikke dækket udgifterne.

Læs mere om tilskudsreglerne ved Sjögrens syndrom 

Der findes et netværk, hvor du kan komme i kontakt med og/eller mødes med andre, der har Sjögrens Syndrom. Netværket afholder forskellige aktiviteter og arrangementer. Netværket hedder Diagnosenetværket for Sjøgrens Syndrom.

Læs mere om Diagnosenetværket for Sjögrens syndrom