Sarkoidose
Sygdommen ses hyppigst hos yngre mennesker under 40 år.
Sarkoidose medfører betændelse med granulomer, som optræder i forskellige organer.
Lungerne er hyppigt angrebne (viser sig ved hævede lymfekirtler og evt. forgrovet lungetegning på et røntgenbillede).
Desuden kan ses forandringer i huden (knudeformet udslæt) og øjnene.
Endelig kan led være angrebet i form af hævelse og ømhed.
Samtidig forekomst af hævede lymfekirtler ved lungerne (såkaldt hilusadenit), hudknuder (såkaldt erythema nodosum) og ledhævelse er karakteristisk for sygdommen.
Prognosen er i de fleste tilfælde god, idet sygdommen ofte går i ro inden for få uger/måneder.
Nogle patienter kan have et mere langvarigt forløb. Sværhedsgraden afhænger af, hvilke organer der er angrebet og vurderes derfor individuelt i hvert enkelt tilfælde.
Ved sværere aktivitet anvendes binyrebarkhormon (glukokortikoider).
Behandlingen foregår i det speciale, som varetager det organsystem, der er sværest angrebet. Det vil sige: Hvis lungesymptomer dominerer, drejer det sig om lungemedicin, og hvis ledsymptomer udgør det største problem, drejer det sig om reumatologi etc.






