Osteoporose
Osteoporose, som knogleskørhed også hedder, betyder nedsat knoglemasse og -styrke i en grad, som øger risikoen for knoglebrud - selv ved beskedne belastninger.Det er hovedårsagen til knoglebrud blandt ældre, især blandt kvinder efter overgangsalderen.
I Danmark findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange der har knogleskørhed, men på basis af udenlandske undersøgelser skønner Sundhedsstyrelsen, at det drejer sig om ca. 300.000 mennesker.
Sygdommen rammer primært kvinder over 50 år, men forekomsten blandt mænd er stigende.
Den samlede forekomst er stigende på verdensplan.
Sygdommen rammer primært kvinder over 50 år, men forekomsten blandt mænd er stigende.
Den samlede forekomst er stigende på verdensplan.
En række faktorer kan øge knogletabet og mindske knoglemassen tidligere end normalt. Væsentlige faktorer, som anses for at øge risikoen for osteoporose, er:
- Knogleskørhed i familien
- Tidlig overgangsalder(45 år)
- Lille knoglemasse som udgangspunkt
- Stort forbrug af alkohol
- Tobaksrygning
- Lav testosteron produktion(kun mænd)
- Binyrebarkhormon-behandling
- Visse kroniske gigtsygdomme, herunder leddegigt
- Stofskiftesygdomme
- Utilstrækkelig kalk (calcium) og D vitamin i kosten
- Mangel på regelmæssig motion
Osteoporose vil oftest være helt uden symptomer, indtil der udvikles knoglebrud, som fremkalder smerter.
Ofte vil der være tale om knoglesammenfald i ryghvirvlerne, som medfører lændesmerter.
De ganske små brud i ryghvirvlerne kan ikke altid ses på et røntgenbillede.
Dernæst kan der opstå knoglebrud i håndledsregionen og i hofterne.
Den bedste metode til bedømmelse af nedsat knoglemasse er DEXA-skanning (Dual Energy X-ray Absorptiometry), som er en form for røntgenundersøgelse, der muliggør måling af kalkindholdet. Typisk måles i lændehvirvelsøjlen og hofteknoglen.
Derved kan risikoen for osteoporose vurderes, ligesom allerede udviklet osteoporose kan konstateres.
Osteoporose kan også påvises ved røntgenundersøgelse, hvis der er karakteristiske knoglebrud, f.eks. sammenfald af ryghvirvler.
Derved kan risikoen for osteoporose vurderes, ligesom allerede udviklet osteoporose kan konstateres.
Osteoporose kan også påvises ved røntgenundersøgelse, hvis der er karakteristiske knoglebrud, f.eks. sammenfald af ryghvirvler.
Lægemidler
Den grundlæggende behandling af osteoporose foregår med lægemidler, som begrænser eller stopper tabet af knoglevæv.
Kalk, D-vitamin og motion
Tilstrækkeligt kalk (calcium) i kosten og regelmæssig motion i ungdommen kan øge knoglemassen og dermed nedsætte risikoen for knogleskørhed i senere alder.
Motion og tilstrækkelig kalk og D vitamin i kosten er fortsat væsentligt igennem hele livet for at opretholde normalt knoglevæv.
Anbefalet dagligt mindsteindhold i kosten er 1500 mg kalk (calcium) og 600-1000 IE (=15-25µg) D vitamin, hvilket i nogen grad kan tilgodeses ved indtagelse af mælkeprodukter. Ofte er der imidlertid behov for yderligere tilskud og nyere undersøgelser begrunder indtagelse af 40µg D vitamin dgl. - af og til endnu højere doser efter individuel vurdering, idet forekomst af D-vitamin mangel er hyppig i Danmark.
Forebyggelse afhænger således først og fremmest af livsstilsændringer i befolkningen, herunder opmærksomhed på ovennævnte risikofaktorer.
Fysisk aktivitet og forebyggelse af fald er væsentlige forholdsregler i dagligdagen.
Til beskyttelse af hofteregionen ved fald kan anvendes stødabsorberende hoftebeskyttere.
I højrisikogrupper, fx ældre mennesker som indtager for lidt kalk og D vitamin i kosten, patienter med leddegigt og patienter i længerevarende binyrebarkhormonbehanding, er et fast kalk og D-vitamin kosttilskud tilrådeligt.
Kirurgi
Nyere undersøgelser tyder på, at visse osteoporosepatienter, som udvikler sammenfald af en ryghvirvel, kan bedres ved stabiliserende operationsteknikker (såkaldt vertebroplastik).
Den grundlæggende behandling af osteoporose foregår med lægemidler, som begrænser eller stopper tabet af knoglevæv.
Kalk, D-vitamin og motion
Tilstrækkeligt kalk (calcium) i kosten og regelmæssig motion i ungdommen kan øge knoglemassen og dermed nedsætte risikoen for knogleskørhed i senere alder.
Motion og tilstrækkelig kalk og D vitamin i kosten er fortsat væsentligt igennem hele livet for at opretholde normalt knoglevæv.
Anbefalet dagligt mindsteindhold i kosten er 1500 mg kalk (calcium) og 600-1000 IE (=15-25µg) D vitamin, hvilket i nogen grad kan tilgodeses ved indtagelse af mælkeprodukter. Ofte er der imidlertid behov for yderligere tilskud og nyere undersøgelser begrunder indtagelse af 40µg D vitamin dgl. - af og til endnu højere doser efter individuel vurdering, idet forekomst af D-vitamin mangel er hyppig i Danmark.
Forebyggelse afhænger således først og fremmest af livsstilsændringer i befolkningen, herunder opmærksomhed på ovennævnte risikofaktorer.
Fysisk aktivitet og forebyggelse af fald er væsentlige forholdsregler i dagligdagen.
Til beskyttelse af hofteregionen ved fald kan anvendes stødabsorberende hoftebeskyttere.
I højrisikogrupper, fx ældre mennesker som indtager for lidt kalk og D vitamin i kosten, patienter med leddegigt og patienter i længerevarende binyrebarkhormonbehanding, er et fast kalk og D-vitamin kosttilskud tilrådeligt.
Kirurgi
Nyere undersøgelser tyder på, at visse osteoporosepatienter, som udvikler sammenfald af en ryghvirvel, kan bedres ved stabiliserende operationsteknikker (såkaldt vertebroplastik).
I de fleste tilfælde tilrådes medicinsk behandling.
Her er mulighederne bl.a. bisfosfonater (f.eks. Alendronat), som anvendes hyppigst. Desuden bør alle med osteoporose tage et tilskud af kalk+vitamin D , f.eks. tbl unikalk Forte 1 x 2.
Her er mulighederne bl.a. bisfosfonater (f.eks. Alendronat), som anvendes hyppigst. Desuden bør alle med osteoporose tage et tilskud af kalk+vitamin D , f.eks. tbl unikalk Forte 1 x 2.
Vi henviser til Osteoporoseforeningens hjemmeside for detaljerede oplysninger om sygdommen:
www.osteoporoseforeningen.dk
www.osteoporoseforeningen.dk
Sidst opdateret 19-07-2010
Brugerbetingelser