MCTD
MCTD står for "Mixed Connective Tissue Disease".
Symptomerne ved MCTD er en blanding af kendetegn fra tre andre sjældne gigtsygdomme:
- Sklerodermi
- SLE/lupus
- Polymyositis/dermatomyositis
Symptomerne er fortrinsvis Raynauds syndrom, ledhævelse, svulne fingre ('pølsefingre') og muskel-betændelse. Læs mere om Raynauds syndrom
Derudover har mennesker med MCTD altid et bestemt antistof i blodet, der retter sig mod cellekerne-bestanddele - det såkaldte U1-RNP-antistof.
90 procent af MCTD-patienter er kvinder.
Sygdommen kan vise sig i alle aldersgrupper, men gennemsnitligt er alderen ved sygdomsstart 35 år.
Sygdommen er sjælden, men præcis viden om hyppigheden findes ikke.
MCTD, som er forkortelsen for Mixed Connective Tissue Disease, har ingen dansk betegnelse. Men, som det engelske navn antyder, er der tale om en blanding af symptomer. ´
Disse overlappende symptomer er normalt karakteristiske for andre bindevævssygdomme, såsom sklerodermi, lupus, og polymyositis/dermatomyositis.
Samtidig har personer med MCTD en bestemt markør i blodet: antistoffet anti-U1RNP, som altid er til stede i forbindelse med MCTD. Det vil sige, at uden denne markør kan man ikke stille diagnosen.
Blandingen af symptomer og tilstedeværelsen af anti-U1RNP er så karakteristisk, at der oftest ikke er problemer med at genkende sygdommen.
Symptomerne omfatter blandt andet:
- Raynauds syndrom (tilstedeværelse af kolde og hvide fingre/tæer)
- Ledbetændelse
- Hævelse af fingrene (såkaldte 'pølsefingre'), som findes hos næsten alle patienter
- Muskelbetændelse (polymyositis) og gigtbetændelse i lungerne (alveolitis), som rammer ca 20-30%
Tre kriterier
Man har forsøgt at opstille et sæt af kriterier for diagnosticering af sygdommen MCTD. Et eksempel på opstilling af kriterier, forslået fra dansk side, er:
- Mindst to af disse tre symptomer skal være til stede:
a) ledbetændelse uden destruktive forandringer
b) Raynauds syndrom
c) fingerhævelse ("pølsefingre") - Tilstedeværelse af høj anti-U1RNP antistof i blodet
- Sygdommene lupus, sklerodermi og reumatoid artrit (leddegigt) må ikke forekomme samtidig
De fleste mennesker med MCTD har et mangeårigt forløb uden væsentlig forværring undervejs. Forløbet er kendetegnet ved ledhævelser med kun beskeden påvirkning af leddenes funktion, Raynauds fænomen syndrom og tendens til svulne hænder og fingre.
Nogle patienter kan få lungesymptomer, som kan give tendens til kortåndethed. Men kun de færreste får sværere lungesygdom.
Hos en mindre gruppe forsvinder sygdommen fuldstændig inden for få måneder/år uden at efterlade spor.
En anden mindre gruppe, som mistænkes for MCTD, viser sig efter nogen tids observation at fejle noget andet, herunder: SLE/lupus, leddegigt eller sklerodermi.
Langt de fleste mennesker med MCTD har således relativt godartede kronisk symptomer og klarer sig godt både i fritiden og på arbejdspladsen.
Er der tale om sværere gener, kan behandling med binyrebarkhormon komme på tale.
Tendens til kolde og hvide fingre/tæer kan behandles med følgende lægemidler:
- Nitroglycerin-salve eller plastre, som ofte har en effektiv, men kortvarig virkning.
- Karudvidende lægemidler af typen kalcium-blokkere, som kan lindre i en del tilfælde. Et eksempel er Diltiazem salve.
I gode perioder klarer mange patienter sig uden medicinsk behandling.
Brugerbetingelser