Fosfolipid antistofsyndrom
Fosfolipid antistofsyndrom kaldes også anti-fosfolipid syndromet, kardiolipin antistofsyndrom eller beta2-glykoprotein-1 antistofsyndrom.Fosfolipid antistofsyndrom er en sjælden gigtsygdom, der skyldes tilstedeværelsen af antistoffer i blodet rettet mod fosfolipid.
Sygdomstegn kan være blodpropper i vener eller pulsårer, som bl.a. kan føre til øget risiko for abort, sår i huden og nedsat blodtilførsel til områder på arme og ben.
Men disse antistoffer ses også i et ukendt omfang hos mennesker, som ikke lider af lupus. Dette fænomen kaldes primært anti-fosfolipid antistof syndrom.
I langt de fleste tilfælde er der tale om antistoffer, som er rettet mod et stof, som er bundet til fosfolipider i cellernes overflade - benævnt beta2-glykoprotein 1.
Betydningen af anti-fosfolipid antistoffer er, at forekomsten indebærer risiko for blodpropdannelse. Det kan dreje sig om blodpropper i vener (f.eks. i benene), arterier (f.eks. i hjernen, som kan give slagtilfælde (apopleksi)), samt ikke mindst risiko for tilbagevendende aborter pga blodprop-dannelse i moderkagen.
Tilbagevendende aborter, som hyppigst optræder tidligt i graviditeten kan være et symptom på fosfolipid antistofsyndrom.
Risiko for påvirkning af fosterets vækst under graviditeten og for tidlig fødsel er også øget.
Blodpropper optræder hyppigst i benene.
Hvis dele af blodpropper i benene river sig løs, kan de ramme lungeblodkarrene og derved give blodprop i lungerne.
Også andre blodårer kan rammes af blodpropper, herunder i hjernen.
Dette kan give symptomer fra centralnervesystemet, herunder hukkommelsesbesvær, ufrivillige bevægelser.
En del patienter lider af migræneanfald.
Et fald i antallet af blodplader kan hos nogle patienter ses i blodet.
Ofte kan i huden ses en netagtig tegning, især på underarmene og benene. Dette fænomen kaldes livedo reticularis.
Hvis der konstateres øget risiko for blodprop-dannelse, som bl.a. kan være årsag til gentagne aborter ved graviditet, planlægges blodfortyndende behandling med lægemidler. Dette er en højt specialiseret opgave på et hospital.
Hvis der har været blodpropper ved kendt primært eller sekundært fosfolipid antistof syndrom indledes blodfortyndende (antikoagulations-) behandling. Herved er fremtidsudsigterne gode, idet risikoen for nye blodpropper er lille.
Hos patienter med tilbagevendende aborter kan ny graviditet forsøges under samtidig behandling med blodfortyndende medicin af typen heparin.
Det er uafklaret om mennesker med påvist fosfolipid antistof i blodet, men uden tidligere forekomst af blodpropper, skal behandles. Nogle behandlingscentre vælger at behandle disse mennesker med 'hjertemagnyl', dvs 100 mg magnyl dagligt.
Du kan læse mere om de enkelte medicinpræparater på:
www.medicin.dk
eller i
Medicinhåndbogen på sundhed.dk
Brugerbetingelser