Børnegigt
Gigt hos børn kan optræde på forskellig måde.Børnegigt kaldes af fagfolk for juvenil idiopatisk arthritis.
Hvert år får omtrent 100 piger og drenge konstateret sygdommen for første gang.
En stor del af børnene vil være under fem år ved sygdomsdebut.
Sygdommen rammer hyppigst piger, men man kender ikke årsagen til, at flere piger end drenge i førpuberteten har gigt.
Endnu ved man ikke, hvad der udløser betændelsen i leddene. Muligvis opstår børnegigt ved, at kroppens immunforsvar overreagerer på f.eks. en ellers almindelig virusinfektion, hvilket fører til, at kroppens immunceller går til angreb på kroppens egne celler i leddene.
Sygdommen er ikke arvelig i gængs forstand. Nogle arvelige egenskaber (vævstyper) kan dog spille en rolle, f.eks. i form af en særlig reaktionsevne over for bestemte virusinfektioner, som fører til varig betændelsestilstand i leddene.
Børnegigt smitter ikke, og kost, træk, kulde, forstuvninger eller lignende spiller ikke nogen rolle for sygdommens opståen.
Men fx kan kulde medføre, at man får mere ondt i de angrebne led.
Symptomerne er smerter, hævelse, varme og nedsat bevægelighed af leddene, men betændelsestilstanden skyldes ikke bakterier eller virus i leddene.
Ofte kan sygdommen optræde med et mildt forløb med kun få symptomer, men den kan også i svære tilfælde give betydelige problemer.
Forskellige former for børnegigt
Børnegigt kan optræde på forskellig måde og kan deles op i forskellige sygdomstyper. Inddelingen i sygdomstyper spiller blandt andet en rolle for, hvordan behandlingen bør tilrettelægges. Risikoen for komplikationer og langtidsudsigterne for det enkelte barn afhænger af, hvilken sygdomstype det drejer sig om.
Få angrebne led
Den såkaldt oligoartikulære type er en sygdomstype med få (= oligo) angrebne led, nemlig et til fire led. Denne type forekommer hos ca. halvdelen af alle børn med børnegigt. Hos de fleste begynder denne type i to til fire-års-alderen og fortrinsvis hos piger. Sygdommen kan forløbe forholdsvis mildt, men symptomerne kan vende tilbage op til flere gange. Korrekt behandling vil som regel kunne hindre varige skader af leddene. Hos over halvdelen af børnene vil sygdommen gå fuldstændig i ro efter tre til fem år. Øjenkomplikationer i form af betændelse i regnbuehinden ses forholdsvis hyppigt (op mod 25%) ved denne type. ANA (kerneantistoffer) i blodet kan give et fingerpeg om øget risiko for øjenkomplikationer. Omkring en tredjedel af børnene i denne gruppe vil efter seks måneders forløb af sygdommen udvikle gigtaktivitet i flere end fire led og dermed også behøve en mere intensiv behandling.
Flere angrebne led
Ved den polyartikulære type vil der være gigtaktivitet i fem eller flere (= poly) led allerede inden for de første seks måneder af sygdommen. Sygdomstypen forekommer hos ca. 25%. Den deles op i to former: en reumafaktor- negativ form og en reumafaktor-positiv form (reumafaktor er betegnelsen for et antistof, som lægerne kan måle i blodet). Den reumafaktor-negative er den hyppigst forekommende (godt 20%) og starter ofte i småbørnsalderen og rammer hyppigst piger. Den reumafaktor positive form (knap 5%) ligner den voksne leddegigt i udbredelse og forløb. Sygdommen begynder først efter 8-års-alderen, og det er ligeledes langt overvejende piger, der får den. Både de store led (knæ-, fod, albue-, og håndled) og de små led (finger- og tåled) kan rammes ved den polyartikulære type.
Den systemiske type
Typen rammer omkring 5-10% og ses lige hyppigt hos drenge og piger. Denne sygdomstype vil altid begynde med langvarig (mere end 14 dage) springende høj feber (op mod 40 grader) samt et lysrødligt, plettet udslæt. Symptomerne kan være ledsaget af træthed, blodmangel og hævede lymfeknuder, og evt. kan milten og leveren være forstørrede. Sjældnere kan der optræde betændelse i hjertehinde og lungehinde. Led og muskler er som regel ømme, mens der i begyndelsen af forløbet ikke altid er sikre tegn på gigtaktivitet i leddene. Derfor kan diagnosen være svær at stille. Nogle børn får varige gigtforandringer i mange led, mens ledpåvirkningen kan være forbigående hos andre.
Andre former
Hos knap 10% optræder gigtaktivitet i rygsøjlen og bækkenleddet samt i de store led i benene. Denne gigttype optræder meget hyppigt hos børn med en bestemt vævstype, B27. Sygdommen ses hyppigst hos større drenge (over otte år). Ved denne gigtform optræder der også smerter og betændelse uden for leddene omkring det sted, hvor senerne hæfter på knoglen. Det kaldes enthesitis, og derfor kaldes denne form for "enthesitisrelateret gigt".
Hos nogle børn ser man hudsygdommen psoriasis samtidig med børnegigten. Denne form kaldes psoriasisgigttypen. Den rammer som regel få led, men kan også optræde i flere led (polyartikulært). Som regel er fordelingen af leddene uensartet på højre og venstre side (i modsætning til de øvrige sygdomstyper). Børn i familier, hvor psoriasis optræder, kan godt have psoriasisgigttypen uden at have psoriasisforandringer i huden.
Specielle problemer ved børnegigt
Øjenkomplikationer
En alvorlig komplikation ved børnegigt er varig betændelse i øjets regnbuehinde (iridocyklitis). Regnbuehindebetændelse optræder hyppigst hos børn med få angrebne led (25%), lidt mindre hyppigt ved børn med mange angrebne led (5%) og praktisk taget ikke ved den systemiske type. Øjenforandringerne kan forløbe over lang tid, uden at barnet mærker nogen symptomer, og som regel bliver øjet ikke rødt. Derfor er det vigtigt, at barnet får foretaget regelmæssig undersøgelse (spaltelampeundersøgelse) ved øjenlæge hver 3. måned i de første år af sygdommen, senere evt. sjældnere. Senfølger af regnbuehindebetændelsen kan være nedsat syn pga. grøn eller grå stær. Sygdomsaktiviteten i øjnene følger ikke nødvendigvis gigtaktiviteten i leddene.
Kæbeleddet
Gigt i kæbeleddene optræder hos ca. 60% af børn med børnegigt og lidt hyppigere hos børn med få eller mange angrebne led. Selv om forandringerne i kæbeleddene kan være ganske udtalte, giver gigt i kæbeleddene sjældent smerter og ømhed. Derimod påvirker gigten i bidfunktionen og hæmmer væksten af underkæben, så der er risiko for, at barnet får en lille og tilbagetrukket hage. Hvis der kun er gigt i kæbeleddet på den ene side, kan underkæben og dermed ansigtet vokse skævt. For at modvirke fejludvikling af underkæben behandles børnene derfor med en bideskinne. Er der kommet skader, kan de med succes rettes ved en senere operation. Regelmæssig kontrol hos specialkyndig tandlæge er påkrævet.
Læs mere om børnegigt i kæben på Gigtramte Børns Forældreforenings hjemmeside
Det kan nogle gange være svært at afgøre, om et barn har børnegigt.
For at stille den rette diagnose kræves en grundig lægeundersøgelse og blodprøve, evt. røntgenundersøgelse og andre specialundersøgelser.
Ledsymptomer i form af smerter og hævelse af andre årsager end børnegigt vil oftest være forbigående (dage eller få uger). Diagnosen børnegigt kræver, at symptomerne skal have varet i mindst seks uger.
Andre sygdomme med lignende symptomer skal udelukkes, før diagnosen kan stilles.
Man kan ikke ud fra blodprøver alene afgøre, om der er tale om børnegigt.
Blodprøver kan dog være vejledende for at kunne afgøre, hvilken type børnegigt barnet har, og blodprøver kan være vigtige for at kunne følge sygdommens udvikling.
Fysioterapi
Fysioterapi udgør en vigtig del af behandlingen af børn og unge med leddegigt.
Under fysioterapibehandlingen øges bevægeligheden i leddene, og muskelkraften styrkes.
Behovet for fysioterapi varierer fra barn til barn og for det enkelte barn på forskellige tidspunkter i sygdomsforløbet.
Ud over ambulant fysioterapi kan du eller dit barn i perioder have brug for øvelser til hjemmebrug efter instruktion fra fysioterapeuten, så kroppen og leddenes funktion bliver holdt vedlige.
Desuden kan fysioterapeuten vejlede om, hvilke aktiviteter man bør undgå og give vejledning til f.eks. børnehaven eller skolen.
Varmtvandstræning er en god og populær form for fysioterapeutisk behandling. Gigtramte Børns Forældreforening formidler varmtvandsterapi over hele landet - du kan finde nærmere oplysninger på www.gbf.dk.
Desuden findes der distriktsfysioterapeuter, der ofte kan være behjælpelige med fysioterapi i børnehaven, skolefritidsordninger eller i hjemmet efter skoletid. Det gør, at din eller dit barns hverdag kan være så almindelig som mulig og samtidig indeholde aktiviteter, der opfylder de nødvendige behov. Henvisning til distriktsfysioterapeuterne sker via egen læge.
Ergoterapi
På grund af gigten kan børnene udvikle stive led og sammentrukne ledbånd, som gør, at de ikke kan strækkes helt ud.
Derfor kan nogle børn få brug for skinner til at holde de angrebne led i en hensigtsmæssig stilling.
Ergoterapeuten eller bandagisten laver skinnerne, så de passer til den enkelte. Skinnerne anvendes som regel om natten, bortset fra de såkaldt dynamiske skinner, der bruges om dagen til at støtte et angrebet led i funktion og dermed til dæmpning af smerter i leddet.
Ergoterapeuten kan også give råd om, hvordan du eller dit barn i dagligdagen kan aflaste kroppens led, ligesom hun/han kan vejlede i valg af legetøj og finde frem til hjælpemidler, som kan lette hverdagen i hjem og skole.
Desuden kan ergoterapeuten vurdere, hvordan ens siddeplads i skolen og derhjemme indrettes bedst muligt og evt. vejlede om, hvordan computeren kan bruges mest hensigtsmæssigt.
Ergoterapeuten kan også hjælpe med at træne hændernes og fingrenes funktioner.
Kontrol hos øjenlæge
Børn med leddegigt skal have foretaget forebyggende øjenundersøgelser med spaltelampe ca. hver 3. måned de første år af sygdommen. Det er hurtige undersøgelser, der skal vise, om der er udviklet regnbuehindebetændelse.
Regnbuehindebetændelse kan som regel holdes nede ved lokalbehandling med øjendråber (binyrebarkhormon og pupiludvidende midler), så synet ikke tager skade.
Hvis denne behandling ikke er tilstrækkelig, kan supplerende behandling med methotrexat og sandimmun være nødvendig.
Efter 18-(20)-års-alderen anses risikoen for at få følgesygdomme i øjet for at være ekstremt lille, og kun hvis der har været tale om regnbuehindebetændelse tidligere, skal dit barn fortsat få kontrolleret øjnene
Kontrol hos tandlægen
Ud over de sædvanlige besøg ved skoletandlæge bør børn og unge med gigt gå til kontrol hos specialtandlæger på tandlægeskolerne ved Københavns eller Århus Universitet.
Tandlægeskolerne har et nært samarbejde med de børnereumatologiske centre på Rigshospitalet og Skejby Sygehus.
Hvis der er tegn på gigtaktivitet i kæbeleddene, kan man få en bideskinne; generne fra gigt i kæbeleddet kan nemlig afhjælpes, hvis man får behandling i tide.
Da mange børn kan have gigtaktivitet i kæbeleddene uden at have symptomer, bør barnet komme til undersøgelse mindst en gang årligt, i nogle tilfælde hyppigere.
Ved akutte symptomer bør barnet komme hurtigt til undersøgelse.
Kirurgi
Kirurgiske indgreb hos børn med leddegigt er i dag forholdsvis sjældne.
Ved hyppigere at bruge binyrebarkhormonindsprøjtninger i leddene er det nu næsten overflødigt at rense leddene for betændelse ved en lille operation (synovektomi) - en ledrensning, der tidligere blev anvendt af og til.
Hvis gentagne indsprøjtninger ikke virker, kan man udføre en mere skånsom rensning ved hjælp af kikkertteknik (arthroskopi). Det kan komme på tale at operere for at rette fejlstillinger i leddene, der ellers ikke kan rettes op, og i meget sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at indsætte kunstige led (alloplastik) i f.eks. et hofteled.
Langtidsudsigter
Hvordan sygdommen udvikler sig afhænger dels af sygdomstypen og dels af, om dit barn har fået en tidlig og effektiv behandling for at forhindre, at følgesygdomme eller -skader udvikler sig.
Børnegigt kan ofte have et forløb, hvor gode perioder veksler med dårlige. Omkring 40% af samtlige børn med leddegigt vil fortsat have sygdomsaktivitet efter 10 års forløb, mens resten enten vil have mindre følger af tidligere gigtaktivet eller have helt normal ledfunktion. En god udvikling og funktion af leddene er bedst for de børn/unge, der kun har gigt i få led.
De mest anvendte medicinske behandlingsformer er med i listen herunder, men derudover behandles der også med andre stoffer ved børnegigt. I hvert enkelt tilfælde kan lægen informere om den ventede virkning og risikoen for bivirkninger ved de forskellige medikamenter.
Gigtsmertemidler
Stofferne i denne gruppe er blandt de mest anvendte ved børnegigt. Fælles for dem er, at de giver lindring af smerter og stivhed og medfører en vis dæmpning af betændelsen, men ikke har nogen virkning på sygdommens forløb på længere sigt. Til denne gruppe hører naproxen ®, ibuprofen® som de hyppigst anvendte, men der findes mange andre præparater med lignende effekt. De kan give bivirkninger som mavesmerter og tendens til at få blå mærker på huden.
Indsprøjtninger i led
Indsprøjtning af binyrebarkhormon i led med gigt har vist sig at være effektivt for alle typer af leddegigt. Behandlingen har fået stigende anvendelse de senere år, primært ved behandling af de store led. Der opnås hurtigt en effekt med kun beskedne bivirkninger, men virkningen varer ofte kun nogle måneder, måske længere. Denne behandling kan sammen med gigtsmertebehandling være påkrævet, men også fuldt ud tilstrækkelig ved gigtaktivitet i ét eller få store led. Ved gigt i mange led kan indsprøjtningen i leddet gives sideløbende med en anden behandling med midler, der påvirker den varige ledbetændelse.
Langtidsvirkende anti-reumatiske midler
De langtidsvirkende anti-reumatiske medikamenter påvirker alle den varige ledbetændelse på lang sigt. Effekten optræder først efter to til fire måneders behandling, og fuld virkning opnås måske først senere. Stofferne har ingen umiddelbar smertestillende virkning og gives ofte samtidig med gigtsmertemidler og indsprøjtninger i leddene.
Stoffet methotrexat har i kontrollerede undersøgelser vist en sikker effekt ved behandling af børn med gigt i mange led, og anvendes nu som det primære valg hos alle børn med polyartikulært forløb. Methotrexat er indtil videre det mest sikre valg, når der både skal tages hensyn til effekt og bivirkninger på såvel kort som på lang sigt. Stoffet gives som ugentlig tabletbehandling, men kan også gives som ugentlige indsprøjtninger i huden, hvilket giver mindre kvalme end ved tabletter.
Salazopyrin har også vist effekt i kontrollerede undersøgelser og har nok især effekt ved psoriasisgigt og den gigttype, der optræder sent i barnealderen (enthesitis- gigttypen). Hydroxyklorokin kan ofte med fordel gives til børn med den udvidede oligoartikulære type eller til børn med et mildere forløb af den polyartikulære form. Inden for de seneste år er der kommet nye gigtmidler på markedet, hvis effekt ser lovende ud. Disse såkaldte biologisk aktive gigtmidler, Humira, Enbrel og Remicade, hæmmer TNF-alfa, der er et af de hormoner i immunforsvaret, der er med til at fremkalde betændelse. De biologiske gigtmidler har derfor kunnet bedre tilstanden for de børn med svære gigtforløb, hvor methotrexat- behandlingen ikke har virket. Humira og Enbrel kan kun gives som indsprøjtning i huden og Remicade kun i en blodåre. Bivirkningerne er få, men da midlerne er en relativt ny behandling, savner man endnu erfaring med, hvordan stofferne virker eller hvordan bivirkningerne er, når man får dem i mange år.
Til gengæld er de tidligere anvendte behandlinger med guldpræparater og penicillamin nu udgået pga. utilstrækkelig effekt og mange bivirkninger. Ved svær børnegigt, som ikke lader sig kontrollere på anden måde - ofte den systemiske type - kan det være nødvendigt at behandle med andre stoffer, der hæmmer immunforsvaret, f.eks. sandimmun, cyklofosfamid eller leukeran, men kun efter nøje kontrol og anvisning fra speciallæger.
Binyrebarkhormon (prednisolon)
Prednisolon har ofte en hurtigt indsættende og udtalt effekt på den systemiske form. Hvis barnet får prednisolon i mere end blot nogle få ugers behandling med høj dosis, risikerer man dog at få betydelige bivirkninger i form af øget vægt, ændringer i humøret og på længere sigt, at væksten kan standse og knoglerne blive svækket (osteoporose). Der er udtalt tendens til, at sygdommen blusser op, når medicinen trappes ned. Forsigtig aftrapning af medicinen er derfor påkrævet, mens man afventer effekten af de langtidsvirkende antireumatiske midler. Ved lokalbehandling med binyrebarkhormon indsprøjtet i leddene ses stort set ingen af de bivirkninger, der kan opstå ved tabletbehandling med prednisolon.
Jens Dørup og Troels Herlin har lavet en oversigt over den medicin, der anvendes ved børnegigt. Oversigten findes på Gigtramte Børns Forældreforenings hjemmeside www.gbf.dk og opdateres løbende.
Brugerbetingelser