Print
Forstør teksten Læs teksten op

Djævleklorod

Djævleklorod - pulver
Djævleklorods virkning undersøgt på kroniske ikke specifikke lændesmerter og slidgigt.

Djævleklorod (harpagophytum procumbens, harpogophytum zeyheri, ægte venustorn) kan købes som kosttilskud og naturlægemiddel.

Lændesmerter
Der er kun lavet få studier, der undersøger effekten af djævleklorod på kroniske (mere end 6 måneder) uspecifikke lændesmerter. Studierne viser, at mennesker med uspecifikke lændesmerter oplever færre smerter ved indtag af djævleklorod. Der findes ingen studier, der undersøger langtidseffekten af djævleklorod.

Slidgigt
Der er stor usikkerhed omkring djævleklorods virkning på slidgigt, da der mangler studier af god kvalitet. Et enkelt studie på mennesker med slidgigt i knæ og hofter har dog vist, at indtag kan mindske lette smerter ved indtag af djævleklorod.

Lændesmerter
Der er lavet studier med daglige doser på 50-100mg djævleklorod i vandig opløsning af 4 uger. Det tyder på, at der er forbedringer ved begge doser, men de bedste resultater er opnået ved en dosis på 50mg. På naturlægemidler angives dosis altid på indlægssedlen. Følg altid den.

Slidgigt
I det studie, hvor virkningen er omtalt ovenover er den daglige dosis 2.61g. Flere videnskabelige undersøgelser er dog nødvendige for at afklare en optimal dosis.

Der er rapporteret om bivirkninger, så som diarre, mavesmerter og allergiske hudreaktioner. Særligt ved høj dosering er der rapporteret om kvalme og opkastning.

Hvis du lider af mavesår eller sår på tolvfingertarmen bør djævleklorod ikke bruges, da den kan forstærke risikoen for bivirkninger eller have andre uhensigtsmæssige virkninger.

Ledsmerter med hævelse, svære bevægelsessmerter, rødme eller feber skal udredes inden behandling. Forsigtighed ved galdesten og ved hjertesygdom. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises.

Det er vigtigt at informere lægen om alle de kosttilskud og lægemidler, du tager, da de kan påvirke dit helbred og din behandling. På nuværende tidspunkt kender man ikke til, at djævleklorod reagerer uventet ved samtidig brug andre lægemidler, kosttilskud og andre naturlægemidler.

De Silva V. et al.: Evidence for the efficacy of complementary and alternative medicines in the management of osteoarthritis: a systematic review. Rhematology 2011; 50:911-920.

Zang W et al.: OARSI recommendations for the management of hip and knee osteoarthritis Part III: changes in evidence following systematic cumulative update of research published through January 2009. Osteoarthritis Research Society International 2010; 18: 476-499

Gagnier JJ et al.: Herbal medicine for low back pain. Cochrane Database of Systematic reviews 2006; 2.

Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du tjekke om et kosttilskud er registreret, hvilket dog ikke er ensbetydende med at det er godkendt. Der findes ikke en godkendelse ordning i Danmark.

På Lægemiddelstyrelsens sider medicinkombination.dk og interaktionsdatabasen.dk kan du søge på samtidig brug af medicin, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler og grapefrugtjuice.
Du kan søge på enten navn eller indholdsstof – altså det stof, som virker i medicinen.

På Lægemiddelstyrelsens side produktresume.dk kan du søge efter produktresumeer af de naturlægemidler, som Lægemiddelstyrelsen har godkendt. Resumeerne er først og fremmest henvendt sundhedsfagligt personale, og forudsætter en vis faglighed.

Sidst opdateret 29-11-2011
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen